Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dessuten er der av 17,000 og 10,000 Volts lednin-
FJERNLEDNINGER.
ger bygget:
i Sørum.
i Ullensaker.
og anvendelse.
fremstilling
Historik.
Förekomst i naturen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1926
I forbindelse med Rånäsfoss kraftverk er der for
ä kunne levere den elektriske kraft fra det fylkes
kommunale kraftverk til kommunene bygget en rekke
overføringsledninger for en spenning av dels 50,000
og dels. 17,000 Volt.
En overføringsledning fra Rånäsfoss til Bingen
En overføringsledning fra Rånäsfoss til Jesseim
Elektrisitetsverket har bygget og har under byg
ning følgencle 50,000 Volts ledninger:
En overføringsledning fra. Lierfoss i Urskog til
Åmot i Setskogen.
En fjernledning fra Rånäsfoss kraftverk inn til
Alnabru og derfrå videre til Tonsen i Aker og Tøien
ved Oslo.
En fjernledning fra Minnesund i Eidsvoll til
Bundli i Hurdalen med avgrening til Trosterudengen
i Feiring.
En fjernledning fra Rånäsfoss kraftverk over Jes
seim i Ullensaker frem til Minnesund i Eidsvoll. En overføringsledning fra Minnesund til Dörr i
Eidsvoll og endelig
En fjerledning fra Akers Elektrisitetsverks led
ningsnets endepunkt ved Prinsdal i Aker ut til Nord
by i Ås.
En overføringsledning fra Gjestad i Fett ut til
Enebakneset.
elektrolyse at fremstille aluminium av smeltet alumini
umclorid, men da man endnu ikke kjendte den elek
triske dynamomaskine og saaledes maatte anvende
galvaniske elementer som strømkilde var naturligvis
denne fremstillingsprocess dengang ubrukelig i praksis.
Flere aar før opdagelsen av metallet aluminium
anvendte videnskapsmænd navnet aluminium til at
angi et ukjendt metal som man trodde var tilstede i
alun.
Omtrent samtidig med elektroteknikens raske frem
gang i 80 aarene opfandt amerikaneren M. Hall og
franskmanden Heroult uavhængig av hinanden en ny
elektrolytisk metode for fremstilling av aluminium, og paa
denne metodes principper hviler fremdeles den moderne
aluminiumfabrikation. Heroult begyndte med at pro
ducere aluminiumlegeringer ved elektrolyse av smel
tede aluminiumforbindelser sammen med andre metal
liske förbindelser og 1888 begyndte han sammen med
tyskeren Kiliani fabrikationen av ren aluminium.
I begyndeisen av det forrige aarhundrede blev der
av flere forskere gjort mislykkede forsøk paa at frem
stille dette metal. Seiv den berømte svenske chemiker
Berzelius kom ikke til noget resultat. Dansken Ørsted
mente i 1824 at han hadde fremstillet metallet alu
minium, men da senere eksperimenter med hans me
tode ikke førte til noget resultat, har tyskeren Wøhler
faat æren av at være den første som fremstillet metal
lisk aluminium i 1827,’ idet han ophetet aluminium
clorid med metallisk kalium. Produktet som indeholdt
en mængde forurensninger var kun et graat pulver
som litet lignet.det sølvglinsende aluminium. Det var
fremstillet ved en kemisk process som gjorde metallet
dyrere end guld, hvorfor det nye metal længe kun
blev betragtet som en kuriositet.
Hall hadde i Amerika paa denne tid allerede pro
ducert en betydelig mængde ren aluminium ved den
elektrolytiske metode og i 1888 grundla han firmaet
Pittsburgh Reduction Company, som senere har utviklet
sig til det mægtige Aluminium Company of America.
Som før nævnt var prisen paa aluminium i 1886
da man fremdeles benyttet den kemiske fremstillings
metode kr. 60 pr. kg., men allerede 2 aar efterpaa
da den nye elektrolytiske metode netop begyndte at
konkurere sank prisen til kr. 40 pr. kg., og 10 aar
senere var prisen helt nede i kr. 2 pr. kg. Verdens
produktionen som i 1888 var ca. 40 ton pr. aar er
nu ca. 200 000 ton, hvorav i Norge 22 000 ton.
Franskmanden Deville fortsatte eksperimentet med
den kemiske fremstillingsmetode og ved financiel støtte
av Napoleon 111 lykkedes det ham at anlægge den første
aluminiumfabrik i nærheten av Paris. Deville har der
for faat navnet aluminiumindustriens far. Det var til
at begynde med ingen imponerende produktion. Selv
10 aar efteråt Deville hadde startet sin fabrik var
verdensproduktionen kun ca. 2 ton pr. aar, og prisen
var i 1856 ca. kr. 250 pr. kg. Da imidlertid Castner
i 1886 ved hjælp av elektrisk energi kunde fremstille
natrium meget billig, formaaet han i sin aluminium
fabrik ved Birmingham at levere billig aluminium,
hvorved prisen i 1886 kom ned i kr. 60. pr. kg.
Verdensproduktionen var da steget til 40 ton pr. aar.
De elementer som förekommer i de største mængder
i jordskorpen er:
Surstof O ca. 47 %
Silicinm Si. » 28 %
Aluminium Al. » 8 %
Jern Fe. » 4.5 %
Calcium Ca. » 3.5 %
Imidlertid hadde en række forskere fortsat ekspe
rimenterne for at fremstille aluminium og allerede i
1854 hadde det lykkedes Bunsen i Heidelberg ved
Aluminium, dets
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
