Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalium K. » 2.5 %
Titan Ti. » 0.3 %
Vandstof H. » 0,2 %
Kulstof C. » 0.2 %
Nikkel Ni. » 0.02 %
Kobber Cu. » 0.0005 %
Tinn » 0.0005 %
Aluminiums fremstilling
1926, No. 32
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
faar en grønlig finkornet masse. Denne masse blir
spylet med vand, og kommer sluttelig ut av ovnen i
hasselnøtstore klumpef. Efteråt disse er pulverisert
opløses dette igjen i varmt vand og denne opløsning
blir derpaa ved filterpresser befriet for sine forurens
ninger. Det klare filtrat blir derpaa utvasket med
varmt vand og herved utskiller sig lerjordhydrat som
derpaa kalcineres i en roterende rørovn, hvorved man
erholder den rene aluminiumoxyd (lerjord (AI2 O3)
som er et helt hvitt pulver. Av denne aluminium
oxyd .utvindes nu det rene aluminium ved elektrolyse
bad, skematisk vist i fig. 2. Da den rene lerjord har
Av sammenstillingen sees at aluminium er det hyp
pigst forekommende metal. Man kjender ca. 270 för
bindelser, hovedsagelig oxyder, silicater, fosfater og
fluorider. Blandt de renere förekomster av alumini
niumoxyder findes en række edelstene i vakre krystallen
Korund, safir, rubi \ topas, amethyst Og turmalin. Det
mest kjendte oxyd er imidlertid hydroksydet Bauxit,
hvorav raa-aluminium nu fremstilles. Bauxiten före
kommer i store mængder særlig i Sydfrankrike, Tysk
land, Rumænien, U.S.A. og Syd-Amerika.
Aluminiumsilicater er grundbestanddelen i de fleste
bergsorter saasom granit, gneis, skifer, feltspat, horn
blende og glimmer. Ved forvitring av disse silikater
opstaar enklere silikater som kaolin og lere.
et meget høit smeltepunkt, maa der tilsættes som flus
middel kryolit (Nas Al Fo). En blanding av kryolit
og ren lerjord fyldes i firkantede jernkasser som i
bunden er forsynet med kulplater, hvilke danner kato
den. Over kasserne hænger kulelektroder av petrolkoks
ned i biandingen. Disse kulelektroder danner da den
positive pol (annoden). Saasnart strømmen sluttes, vil
denne bringe biandingen til at smelte, hvorved elek
trolysen begynder. Aluminiumet danner sig i bunden
av kasserne og surstoffet som forbrænder elektroden
undviker som kuloxyd. I almindelighet arbeider badet
ganske rolig, kun de blåa flammer av kuloxyd som
forbrænder omkring annoden røber at der foregaar en
kemisk process. Det karakteristiske for denne alumini
umfabrikation er det store forbruk av elektrisk energi,
idet der til fremstilling av 1 ton aluminium medgaar
ca. 3,3 kW-aar i form av elektrisk strøm. Av denne
grund er billig elektrisk strøm av overmaade stor
betydning for aluminiumfabrikationen. Det er derfor
naturlig at omtrent hele verdens aluminiumproducerende
industri er blit baseret paa billig vandkraft til pro
duktionen av den elektriske energi, og som følge herav
blev aluminiumfabrikanterne temmelig snart klar over
at Norge med sine store fosser beliggende ved isfrie
havne kunde yde aluminiumindustrien gode betingelser.
Den første aluminiumfabrik blev her i landet anlagt
i 1906—8 av British Aluminium Co. i Stangfjord for
en produktion av 400 ton pr. aar. Omtrent samtidig
1906 8 bygget The Anglo Norwegian Aluminium Co. en
aluminiumfabrik i nærheten av Kristiansand, Vigelands
Bruk med en produktion av 2800 t. pr. aar. I 1914 igång
satte Det Norske Nitridaktieselskap en fabrik i Eydehavn
for en aarsproduktion av 5000 ton. I 191 6 bygget
samme selskap en fabrik for 6500 ton i Tyssedal og
i 1917 anlagdes A/S Norsk Aluminium Co.’s fabrik
i Høyanger for en produktion av 6500 tons. Tilsam
men er der i Norge i bruk ca. 100 000 hk. i alumi-
Aluminiumsulfat förekommer i store mængder som
alun og som fosfat findes turkis. Blandt fluorider er
det i aluminium fabrikationen anvendte kryolit den mest
bekjendte. Hovedforekomsten herav er Ivigtut paa
sydvestkysten av Grønland.
Som allerede nævnt benyttes som raastof for alu
miniumfremstilling for tiden det i naturen forekom
mende mineral bauxit som er et aluminiumhydroksyd
iblandet jernoxyd, kiselsyre og titansyre. Det almin
delig forekommende bauxit indeholder 50 —70% ler
jord (AI2 O3) 20 —25 % jernoxyd og I—s1 —5 % kiselsyre.
Efteråt Bauxiten først er tørret i roterende rørovner,
blir den pulverisert i store møller, og derpaa blandet
med pulverisert soda. Denne blanding blir derpaa
glødet i store roterende rørovner (fig. 1) hvorved man
Magnesium Mg. ca. 2.5 %
Natrium Na. » 2.5 %
Fig. 2.
Fig. i.
460
n_o D -
|+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
