Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TT1 =4 I og W2 =4 2
W1 = 22 og =45 delestreker
under jordslutningen
N£: 33 OSLO 25. NOVEMBER 1926. 39. AARG.
Organ por Utgiver:
E.T.T
Indhold:
Ved W. Blumer.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkbrs Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13. 00 halvårlig.
Hetalingen erlegges forskudsvis Abonnement*’! er bindende. inntil opsipelse skjer. - Annonsepris: Pr. entietsrute 55 mm. bred, 35 mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00- 2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Overstrømme og overspændinger i net med høi jordslutningsstrøm. Ved W. Blumer. Nogen betragtninger over pendling ved
samkjøring av synkrone krafistation-er. Av ingeniør Eiv. Hanssen. Domme av interesse. Kortsluttede sikringer. Litt av
hvert om kringkastingstationer. Beion som byggemateriale. Generatorbrande og oljebrande. » hlektriske Hjem«. Ny
motoryognforening. Meddelelser fra N.E.F og N. E.V. F.
Overstrømme og overspændinger i net med høi jordslutningsstrøm.
med en wattmeteikonstante i° = 4 kW. blir belastnin
gen i begge tilfælder henholdsvis 268 og 336 kW.
Belastningen steg saaledes under jordslutningen 68
kW. Det var et 20 kV net med ca. 50 amp. jord
slutningsstrøm. Den til en jordslutningsstrøm paa 50 amp.
hørende kritiske luftledningslængde (50 mm. 2) er ca. 272 km.
Denne artikel av W. Petersen, Darmstadt, som er
hentet fra Elektrotechnische Zeitschrift 191 6 hefte 16
har jeg oversat, da spørsmaalet i grunden idag er mere
aktuelt i Norge end det var i 1916. Jeg tror saale
des at mange av vore bynet som er blit utvidet med
luftledninger for forsyning av omegnen burde under
søkes efter den i artikelen angitte metode, nåar jord
slutningstrømmen har naadd en saadan størrelse som er
omtalt i artikelen. Bynet har ofte uforklarlige over
slag. Muligens disse overslag skyldes jordslutnings
overspændinger.
Er drosselspoler indkoblet i grenledningene paa et
net med stor jordslutningsstrøm saa maa der som tid
ligere nævnt stadig regnes med dette fænomen.
Induktiviteter indebygget i vore net i form av spar
transformatorer, trintransformator og induktionsregula
torer bringer ogsaa denne fare nærmere. Disse induk
tiviteter forbinder 2 net med hinanden med forskjellig
spænding og jordslutningsstrøm.
Det behøver jo ikke bare at være luftledningernes
induktivitet som kan fremkalde de i artikelen skildrede
fænomener, men det kan ogsaa være de i grcnlednin
gerne indebyggede drosselspoler for overstrøm og over
spændingsbeskyttelse.
Ved jordslutninger i det mindre net maa væsent
lige dele av jordslutningsstrømmen passere gjennem
spartransformatoren m. m.
Jeg har seiv oplevet den i artikelen omtalte reso
nans. Det var i januar 1922 ved jordslutningsprøver
ved Niirnberg. En jordslutningsspole skulde indregu
leres. Ved maaling av reststrømmen viste det sig at
reststørnmen var meget større end beregnet. Den krafts
station som måtet nettet hadde i sin spændingskurve
en utpræget 5te harmoniske. Da det blev antat at
denne var aarsaken til at reststrømmen var saa stor,
saa blev der jordsluttet over en passende motstand,
hvorved den 5te harmoniske blev silt ut d. v- s. mot
standen var valgt saa stor at den femte harmoniske
ikke kunde drive nogen strøm gjennem motstanden.
Reststrømmen viste sig at være som beregnet. Ved se
nere eftenegning viste det sig at akkurat paa det sted
vi hadde maalt var resonans med den 5te harmoniske.
Nettet var et 20 kV. net med ca. 1000 km. luftled
ledning. Ved senere foretat jordslutning paa andre
steder paa dette net var den maalte reststrøm helt nor
mal. Det i artikelen nævnte tap i jordslutningsbanen
har jeg seiv oplevet under en maalerkontrol. Watt
meter utslagene var før jordslutningen
Da jordslutningsstrømmen kun flyter i en fase, er
f. eks. ved alle stjerne/stjerne koblede transformatorer
den procentrale spredningsreaktans meget høi (ofte 20
til 30 gange saa høi som transformatorens normale
kortslutningsreaktans). Følgen herav er betraktelige
usymetriske spændinger og ubehagelige spændingsfor
høininger og forhøielse av jordslutningsstrømmen. De
2 net som arbeider sammen over en spartransformator
er ikke utsat for noen væsentlig fare nåar begge net
har en passende utstrækning. Denne fare optrær kun
nåar kapaciteten av det net som er adskilt ved hjælp
av spartransformatorer m. m. bare en brøkdel av det
andre nets kapacitet.
Derimot kan spartransformatorene m. m. bli utsat
for fare ved intermitterende jordslutning. Allerede ved
enkle jordslutninger kan der opstaa en spænding mel
lem uttakene lik summen av de 2 nets fasespænding.
Kn direkte jording av kraftanlæggets nulpunkt, jor
ding over et rent ohmsk motstand av passende stør
relse eller indkobling av den vaaren 1917 for første
gang i stor skala prøvede Petersenspole, vil beskytte
mot den usikkerhet, som opstaar ved de høie jordslut
ningsstrømme og gjøre spartransformatorer m. m. til
betydelig driftssikrere bestanddele av et anlæg.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
