Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£km. = V ™~Llm. -\ -^km.
«4m.
tg (P = -£
Én^.™Ep^-\-V } \^<P)
hi = -j— sin cp
/«max. =Ie Y-\-\ tg2 (p
Jordslutningsstrømmens høieste værdi:
Ved 50 perioder er m • Z 0,78 ohm
optrær ved den kritiske længde
I. Jordsluining i et enfasenet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 33
Som beskyttelse mot overspændinger av denne art
virker ogsaa hornlynavledere, Bendmannbeskyttelse,
m. m. men ovennævnte beskyttelse er mest effektiv,
ti den hindrer overspændingerne at optræ. Horn
lynavlederen er desuten efter V.D.E. , se E.T.Z.
hefte 13, 1925 nu henvist til net med spænding under
15 kV. Utviklingen vil nok gaa derhen at hornlyn
avlederen henvises til net med 5 kV driftspænding.
Skal hornlynavlederen beskytte maa nettene være ut
styrt med saa mange horn-aggregater at de kan greie
at avlede nettets jordslutningsstrøm.
delbare tilkobling av friledninger til store kabelnet maa
helst undgaaes.
For beregning av strømme og spændinger blir op
sat diagrammer og ligninger.
Artikelen viser hvor nødvendig det er at søke at
forbinde vore net til jord. Hvad der nu er bedst enten
amerikanernes jording eller den europæiske praksis jor
ding over en jordslutningspole vil fremtiden vise.
Ved en herfrå kun lite avvikende længde kom
mer overspændingens høieste værdi
Jordslutningsspolen er hos os tat i bruk i net fra
3 kV til og med no kV med godt resultat. Ved
11 o kV har man fundet ut at ved + 15% forstem
ning av spolerne slukkes ikke jordslutningslysbuen helt
sikkert, ved + 10 % slukker lysbuen meget godt. Ofte
indstilles spolerne paa resonans. Ved no kV og
hængeisolatorer er jordslutningene korte overslag og
vanskelig at registrere. Jordslutningsspolerne vælges
derfor for kort driftstid (r time).
Ie er jordslutningsstrømmen i kraftanlægget, Ep er
fasespændingen.
er fastlagt ved den i jordslutningsbanen liggende led
nings egenskaper.
• Om det blir den direkte jording eller jordslutnings
spolen som i europæisk praksis skal beskytte vore 220
og 380 kV luftledninger vil fremtiden vise.
En ting er sikkert at jording paa en eller anden
maate er utmeiket ved store og smaa net. I net med
mindre end 3 ampérs jordslutningsstrøm bør jordes over
motstand. I smaa net hvis spændingskurve er uren, saa
der er fare for teiefonforstyrrelse bør i serie med den
ohmske motstand indsættes et induktiv motstand som
for de forstyrrende frekvenser har en meget høi mot
stand. Indtil 5 kV kan den induktive motstand erstat
tes med en gjennemslagsikring.
Oversigt. Ved jordslutning blir ved den induktive
spændingsforhøining, som jordslutningsstrømmen frem
kalder i ledningen mellem kraftanlæg og jordslutnings
punktet de enkelte fasers spænding hævet mot jord.
Haand i haand hermed gaar en tiltagen av den rene
jordslutningsstrøm d. v. s. den jordslutningsstrøm, som
ved jordslutninger optrær ved kraftanlægget. Denne
företeelse blir under praktiske forhold farlig fra omtrent
50 til 100 amp./i o kV jordslutningsstrøm og jo mere
utpiæget, jo større kobbertversnit den i jordslutnings
banen liggende ledning har. Det er et rent resonans
fænomen ved driftsfrekvensen. De friske fasers kapa
citet mot jord er resonantkredsens kapacitet, induktivi
teten er den del av ledningen i den jordsluttede fase
som gjennemstrømmes av jordslutningsstrømmen. Er
denne lednings kobbertversnit 50 mm. 2, er allerede
overstrømme paa 2,5 gange og overspændinger paa
3,5 gange det normale mulig, nåar jordslutningen
optrær i den kritiske avstand fra kraftanlægget.
Dette maa jo netop være tilfældet for at resonansen
kan komme istand. For undersøkelse av fænomenet
blir der derfor i første linje kun spørsmaal efter induk
tivitet og ohmsk motstand av den av jordslutnings
strømmen gjennemstrømmede ledning. Denne tanke
række fører umiddelbart til hjælpekoblingen fig. 2. I
serie med den ene netfases kapacitet mot jord ligger
under mellemkobling av kraftanlæggets E. M. K.-kilde
induktiviteten L med omhsk motstand R til hvilken
ligger parallel den jordsluttede fases kapacitet mot jord.
Overstrømmene og overspændingene undgaaes nåar
jordslutningsstrømmen blir begrænset ved begrænsning
av det sammenhængende ledningsnet. Specielt maa hen
vises til kablenes høie jordslutningsstrøm. Den umid-
I fig. i er vist et enfasenets kapacitetsskema. Mot
jord har vi kapacitetene K 11 og 22 °g kapaciteterne
K1 2 mellem faserne. Under praktiske forhold kan K1 x
bli sat lik -Å"22 . Vi antar at en jordslutning optiær
paa en luftledning i punkt F. Endskjønt denne ledning
likeledes har kapacitet mot jord, kan den sløifes, nåar
man gaar ut fra den antagelse at kapaciteten av led
ningen mellem kraftanlæg og jordslutningspunktet er
liten i sammenligning med nettets øvrige kapaciteter.
466
——
Hl—Hh—Ihf
Ko Kai f
f—t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
