Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iio= EP mKX \
li
i 11 vy " -
nr* \%m \
" R.L. ’
m L
No. 33, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
slutning parallel til den jordsluttede fases kapacitet mot
jord induktiviteten og den ohmske motstand som den
i jordslutningsbanen liggende ledning har.
Efter den i Allgemeine Elektrotechnik (Kittler-Pet
tersen) Bd. IL s. 387 angitte fremgangsmaate er den
under en trefasespænding staaende kobling fig. 3 at
sætte lik koblingen fig. 4 i hvilken en spænding paa
T >5 gan ge fasespændingen virker som enfasig veksel
spænding paa seriekoblingen av de friske fasers paral
lelt liggende kapaciteter 2 iL lx med den jordsluttede fa
ses kapacitive og induktive motstande. Den anden
komponent lodret til den første av det paa denne
maate opdelte trefasesystem arbeider med K 3 gange
fasespændingen paa seriekoblingen av de friske fasers
kapaciteter K 1:L .
Fig. 4 er ikke andet end skemaet for den almin
delige vekselstrøm-strømkreds. Likeoverfor dette er
skemaet fig. 4 væsentlig forenklet da der i »sekun
dærkredsen« kun er forhaanden en föränderlig impedans,
nemlig jordslutningsbanens. Nåar tversnittet av den
ledning som fører jordslutningsstrømmen ikke veksler
og dette er en forutsætning som praktisk i mange
tilfælder turde være opfyldt saa er at regne med
en liktblivende faseforskyvning, git ved belastningens
tg cp. Ordet belastning er anvendt i betydningen av
belastning i den almindelige vekselstrøm-strømkreds.
Belastningsstrømkredsen er git ved den i jordslutnings
banens liggende ledning.
Dette diagrams kortslutningspunkt er git ved den
strøm som optrær ved belastningsmotstanden mil, altsaa
ved jordslutning uten motstand. Vi betegner den som
nettets »rene« jordslutningsstrøm. Diagrammets tom
gangspunkt er git ved den strøm, som flyter i en fa
ses kapacitet mot jord med nettet i normal drift. Mel
lem disse begge punkter ligger samtlige mulige diagram
værdier. Diagramcirkelen fatter om forbindelseslinjen
slutten av >; tomgangsstrømmen « slutten av »kort
slutningsstrømmen« centervinkelen 180—-2Cp. Vinkelen
cp er git ved
For konstruktion av det foreløbige cirkeldiagram
er det tilstrækkelig at kjende tomgangs- og kortslutnings
strømmen samt belastningens fasevinkel. Tomgangs
strømmen J 1 0 er lik ladestrøm av en fases kapacitet
mot jord ved normal drift altsaa lik
Da betragtningen av det enfasige skema bare skal
tjene som indledning til det trefasige skema, behand
ler vi cirkeldiagrammet først i sammenhæng hermed
mere indgaaende.
II. Jordslutning i trefasenet. Utvikling av
cirkeldiagrammet.
Diagrammets kortslutningsstrøm kan vi betegne som
ren jordslutningsstrøm Ie. Den förekommer ved mot
standsfri jordslutning i kraftanlægget og er tre gange
saa stor som tomgangsstrømmen Ix 0
Medens i vanlig drift de tre kapaciteter mot jord
belaster trefasenettet jevnt kapacitivt, kommer ved jord
I fig. 2 er kapaciteten mellem fase og fase ikke mere
indtegnet; dens spænding blir tvangsvis fastholdt ved
kraftanlæggets linjespænding. Den kan bare indirekte
ha indflydelse paa företeelsen.
Fig. 2 er ikke andet end en avart av skemaet for
skoleeksemplet for resonans. Er reaktansen av parallel
koblingen av kapacitet og induktivitet induktiv saa vil
paa en av de 2 led av seriekoblingen likeoverfor den
paatrykkede E. M. K. optræ en spændingsforhøielse.
Ser man foreløbig bort fra tilstedeværelsen av enhver
dæmpning (som væsentlig er git ved den ohmske mot
stand av den i jordslutningskredsen liggende ledning),
saa gir for det tilfælde at den induktive reaktans (av
parallelkoblingen) er mindre end den kapacitive reak
tans av K u , den aritmetiske sammensætning av den
induktive E.M.K, i jordslutningskredsen og den paa
trykte E. M. K. (kraftanlæggets) overspændingen paa
den ikke av jordslutningen trufne ledning. I grunden
er denne jordslutning ikke noe andet end jordslutning
av nettet over en drosselspole. Slike jordslutninger
optrær forøvrig meget ’ødelæggende nåar f, eks. høispæn
dingsviklinge av en transformator paa den maate slaar
igjennem mot jern eller imot sekundærviklingen, at en del
av viklingen ligger i jordslutningsbanen, mens en eller
flere spoler blir kortsluttet. Transformatorskader av denne
art kan føre til isolatoroverslag og hermed til kortslut
ning eller kabelfeil.
Paa skema fig. 2 lar sig uten videre anvende de
bekjendte utledninger om cirkeldiagrammet for den al
mindelige vekselstrømstrømkreds.
467
i Kii «v
HKEVM
mtj
2 *
jShhh-I
llttUrf
v’x/km n,L *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
