Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 6. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Differentieres faaes :
due (
coe ==coeo ~\ — hv7— i+e ?a’\ 20)
dcoe k kcoeo
~y"’^ + * [aUl +*/)_W’]==ö
coe„ = rotorens elektriske vinkelhastighet ved t= O.
coe = » » » » tid t.
a = periodetallets variation pr. sek., som decimal.
/= normalt periodetal.
Sættes :
Løses denne ligning faaes :
No. 34, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Denne ligning anvendes paa den maate at man ut
regner værdien av venstre side for forskjellige værdier
av a og ao og optegner de tilsvarende værdier av
i 18) som kurver med
Asynkronmotorer opfører sig derimot noget ander
ledes. Mens synkronmaskinernes svinghjul momentant
optar et belastningsstøt, kommer asynkronmaskinerne
først i aktion efterhvert som systemets periodetal syn
ker eller stiger og derved tilsvarende ændrer efterslæp
ningen. For at faa en ide om hvor hurtig asynkron
maskiners svingmasser gjør sig gjældende vil vi anta
at periodetallet ved belastningsstøt synker (eller stiger
hvis positivt støt, d. e. avlastning) proportionalt med
tiden omend dette, som det vil fremgaa av fig. 10 i
virkeligheten ikke er tilfældet.
Kurver er utregnet og gjengit i fig. 14 saavel for
negative som positive værdier av a og cco. Det maa
erindres at negativ betyr en økning i belastningen,
at ved positive a<j, E\ leder E% i fase og at a og ao
er uttrykt i radianer.
GD2 f
Jä = asynkronmaskinens * inkl. tilkoblede
arbeidsmaskiners svingmasser, reducert til mo
torens omdreiningstal.
Det er vel næsten overflødig at nævne at alle
værdier av x, r og J’ skal være de som gjælder efter
at lastændringen er indtraadt.
k = maskinens ydelse i kW pr. radian efterslæp
ning pr. sek.
Det er ovenfor stiltiende forutsat, at hver station
bestaar av kun en generator. For det almindelige til
fælde med flere aggregater pr. station er det klart at
der kan opstaa svingninger mellem de enkelte maskiner.
Er maskinerne like og likt magnetisert saa sees det
let, -ved hjælp av foranstaaende fremstilling, at der
ingen tendens blir til svingning indbyrdes. Er derimot
Vi bortser fra variationen i arbeidsmaskinernes
kraftforbruk ved varierende hastighet, tar altsaa kun
hensyn til svingmasserne og kan da sætte:
j,
maskinerne ulikt magnetisert eller er forholdet for
skjellig for de enkelte generatorer inden stationen, saa
vil der mellem maskinerne opstaa svingninger av nøi
agtig samme art, som de ovenfor beskrevne mellem to
stationer. Dette kan ogsaa indtræffe hvis maskinerne
er steikt undermagnetisert. Imidlertid er koblingen
mellem maskinerne normalt saa stiv at der, som be
kjendt, ingen fare er for at maskinerne indbyrdes vil
falde ut av fase. Derimot vil svingningerne i ekstreme
tilfælder nok kunne ha nogen indflydelse paa stabiliteten
mellem paralelarbeidende stationer og det er derfor
y
tilraadelig at undgaa meget avvikende værdier av
inden stationer, som skal samarbeide over förbindelser
med høi reaktance, specielt hvis maskinerne vil maatte
kjøres undermagnetisert. Værdien av parantesen angir nu motorens accel"
leration i forhold til det primære periodetals og
dermed ogsaa til generatorrotorens acceleration i tids
punkt /.
Ved undersøkelsen av pendlingen mellem stationer
sættes hver stations samlede J’ lik summen av ved-
J’
kommende stations maskiners J’. Er de enkelte meget
forskjellige bør man ha en lidt større sikkerhetsgrad
for stabiliteten mellem stationer.
For at kunne vælge passende værdier av / maa vi
kjende værdien av t 2 i fig. 10, mens koefficienten a
er bestemt av linjen B i samme figur.
Svingetiden kan bestemmes ved en punktvis be
regning, men denne fremgangsmaate kræver megen tid.
Da det her kun gjælder at faa en oversigt, kan man
slaa av paa kravet til nøiagtighet og gjøre den almin
delige antagelse, at vinkelulslaget er lite saaledes at
den utviklede kraft kan sættes proportionalt med ut
slaget, følgende tangenten til kraftkurven i punktet a’,
se fig. 12.
Handler det sig om et system med mere end to
stationer vil en matematisk behandling bli væsentlig
omstændeligere at gjennemføre, men man kan i mange
tilfælder skaffe sig en god oversigt ved at betragte lo
eller flere stationer, som er forholdsvis stivt forbundne
med hinanden, som en station i forhold til de øvrige.
Synkronmotorer og synkrone fasekompensatorer vir
ker paa samme vis som synkrongeneratorer og blir at
behandle som saadanne.
Ved differention av uttrykkene i) og 2) og mul
tiplikation med ct£= a— «o = vinkelutslaget, faaes :
J ’
l — —,
r J% .
——-r som abscisse.
x 7
1-4-^7
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
