Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N.T.P.K.
1926, No. 35
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
len mellem norsk og svensk lov. Hoved forskjellen laa
i behandlingsmaaten og i de naturgivne forholde. Den
væsentligste fordel i Sverige var, at behandlingen var
helt lost fra politikkens omskiftelser og bygget paa
rent saklige og faglige hensyn. Dog kunde sam
fundsmæssige hensyn tilgodesees gjennem kongelig veto.
Avgiftene i Sverige beregnes efter turbinhesiekræf
ier ikke som hos os efter de saakaldte naturhestekræfter
I Sverige krævedes hverken avgifter eller kraftavstaa
elser til staten, bare til lenene. Hos os er koncessions
behandlingen gratis, medens der i Sverige straks maa
deponeres et beløp som behandlingen antas at ville
koste staten. . . Erfaringsmæssig tok behandlingen ogsaa meget lang
tid i Sverige idet sakene granskedes i sine ytterste
detaljer ogsaa i tekniske henseende og det förekom
ogsaa at Vattenkraftdomstolen föreslog forandringer i
de tekniske planer. I Sverige tas i særlig grad hen
syn til de gamle næringer og de gamle fæstnede
forholde.
Foredragsholderen trodde ikke stort paa værdien
av hjemfaldsretten, som er helt ukjendt i svensk lov.
Hjemfaldsrettens betydning var avhængig av om vi
ved koncessionstidens utløp var sterke nok til at hævde
den likeoverfor utlandet.
Det tidligere antydede forslag om at der overalt
i loven, hvor der staar at en betingelse- skal kræves
bør forandres til kan kræves fandt foredragsholderen
var for letvint. Hans erfaring var, at utlændingene
hadde stor respekt for de tvungne bestemmelser i lovene.
Han var enig i at det burde være lettere for norsk
kapital at utnytte vore vandfald. Det var en urimelighet
i at norske borgere frit kunde bruke elektrisk energi
frembragt ved kul, mens de var underlagt koncessions
bestemmelser ved utnyttelse av elektrisk energi frem
bragt ved norske vandfald.
I Sverige fandtes ingen vandfald eller kiaftleie
kontrakter paa utlændingers hænder, hvad der har
sine naturlige förklaringen I motsætning til Sverige
har vi paa Vestlandet og i Nordland store vandfald,
som ikke i nævneværdig grad berører andre interes
ser og som i sine dimensioner har international værdi.
Om advokat Skavlans forslag uttalte han, at det
som indlederen antydet var for letvindt, men han var
enig i den begrundelse, at tiden krævet hurtigste og
letteste adgang til nyanlæg. Den begrundelse at lovene
virket prohibitivt var for svak. Stagnationen i stor
industrien skyldes en række andre forholde og den
endelige virkning av lovene kjender ingen, og seiv
uten koncessionslovene vilde forholdene idag ikke være
gunstigere.
Ingeniør Ove Collett fremhævet forskjellen mellem
de norske og svenske koncessionslove. I de svenske
love hadde man mange fordele, som ikke fandtes i de
norske. Sakene gik ikke i Sverige den lange vei gjen
nem de administrative instanser, som regjering og
storting men direkte til Vattenkraftdomstolene. Av
giftene var ikke som hos os av nærmest fiskal natur.
I et taleksempel viste han, hvorledes de aarlige av
gifter under ellers like vilkaar men efter de høieste
satser var dobbelt saa store i Norge som i Sverige
og avgiftene en gang for alle var 10 gange saa høie
hos os.
Vi kan være glade for, at vi siden 1917 ikke har
gaat igang med store nyanlæg paa disse aars svig
tende økonomiske grundlag, men vi maa være de
mænd taknemlige som satte igang igjen det som kri
gen hadde stoppet.
Advokaten var enig i at der var al grund til at
opta koncessionslovene til revision. Lovene er stiv
bente og kan endog komme til at staa iveien for
administrationen ja seiv for den høieste myndighet,
Stortinget, for eksempel nåar det gjælder at forlænge
lovens frister.
Ingeniør Collett mente at de gjældende love hadde
hadde bidrat til stagnation i vor vasdragsutnyttelse og
at de burde forandres.
Advokat Ingar Skavlan hadde til P. F. indsendt
et forslag til revision av koncessionslovene og rede
gjorde i korthet for indholdet av de forandninger han
hadde foreslaat.
Der bør i størst mulig utstrækning gis anledning
til at preferere norsk initativ og norsk kapital, og de
nuværende bestemmelser er vistnok kommet ind under
frygt for omgaaelser. Advokaten omtalte det forhold,
at kraftutbygningen og utleie av kraft var skilt fra
den industrielle utnyttelse og pekte paa at dette var
til stor ulempe for den norske kapital. Her burde
utnyttelsen ske under et og den investerende kapital
burde gis en rimeligere stilling end den nuværende
lov tillåter.
Den gang lovene blev til var der penge nok og
mange planer fremme for utnyttelsen av vore vand
fald, og man hadde indtryk av at vilkaar for konces
sioner kunde strammes efter ønske. Tiden har nu
lært os noget andet, men koncessionslovenes bestem
melser og deres betydning kom dog i anden række
efter de sociale og økonomiske forholde.
Hvor det gjælder eksport av kraft er forholdet nu,
at loven simpelthen stiller sig hindrende iveien.
Hans forslag gik i store træk ut paa at betingel
sene ikke skulde være obligatoriske, men med adgang
til at sætte like stramme betingelser som nu, hvor
dette var ønskelig, kort sagt han föreslog en mere
elastisk lov. Han vilde ha hjemfaldsretten væk og
istedet faa ind bestemmelser om erstatninger. Han
vilde ha adgang til koncession paa bruksret for vand
kraft og begrændsning av tidsfrister for sakens be
hanling i administrationene.
Skavlans forslag til lovændringer betegnet han
som altfor mekanisk og skematisk og mente at det
løste saken som nåar man omstempler frimerker, og
det passet ikke ved et lovarbeide.
Om koncessionslovene var skrevet med liten er
faring og mere med god vilje end med indsigt, saa
var dog rygraden i loven og dens hovedidé at værne
og det bestaaende samfund.
Advokat Stuevold-Hansen fandt at indlednings
foredraget gav et greit og riktig billede av forskjel-
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
