Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ni 36. OSLO 25. DECEMBER 1926. 39. AARG.
Indhold:
for os elektroteknikere.
Lyskultur og dennes betydning
. 1926 av dipl.ing. Lars Berg.
Foredrag holdt i N.E.F. 29.
Organ for "W~"i *TTr ’Tr Utgiver
Norsk Elektroteknisk Förening |H Norske Elektricitetsverkhrs Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening -I—*• JL • _L. • Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13.oo halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. Annonsepris: Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo- 2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger
Lyskultur og dennes betydning for os elektroteknikere. Av dipl.ing. Lars Berg. Nogen bemerkninger vedr. satsen om grund
potentialerne. Av ing. Are Hagemann. Elektrificering av den Vestre stambane i Sverige. Ventil-overspændingsbeskyttelse.
Hvorfor bør generatornulpunkt jordes? Av W. Blamer. Verdens største likestrømsmotor. Den nye kringkastingstation i
Frankfurt. Ingeniør L. M. Ericson. Rettelse. N.E.F. Kobber- og oljenotering.
Daarlig belysning i kontorer, verksteder, fabriker, for
samlingssaler o. s. v., lamper anbragt slik at de gjør
mere skade end gavn, daarlig produktion, arbeids
ulykker, slitte og trætte mennesker, mørke og skidden
het paa saa mange omraader og manglende hygge i
hjemmet.
»Kultur betyr røkt og forædling. Man taler f. eks.
om kultivering av jord, planteslag og dyreracer. « Dette
er noget forkortet Norsk Konversationsleksikons defi
nition av ordet kultur i dets videste betydning. Lys
kultur tilstræber overensstemmende dermed forbedring
eller forædling av lyset.
Der maa bli en forandring i dette, og det er en
saadan forandring lyskulturbevægelsen ønsker at avsted
komme. Dens maal er at gi lyset den plads inden
erhvervs- og kulturliv som det efter sin betydning
tilkommer. Den tilstræber hensigtsmæssig anordnet
belysning paa alle omraader, nyttiggjørelse av lyset
paa en saadan maate at produktionen blir mest mulig
økonomisk, at arbeidsulykker undgaaes, at arbeidskraft,
nerver, muskler og det menneskelige øie skaanes, at
orden og renslighet fremmes og at hygge og velvære
økes.
Lyskultur er ikke det samme som lysteknik eller
belysningsteknik, men man kan si at den har utviklet
sig derav. Likesom varmeøkonomi vil noget mere end
varmeteknik, vil lyskultur noget mere end lys- eller
belysningsteknik. Der er en parallel tilstede her, dog
en parallel som halter, idet nemlig varmeøkonomien
kun har til maal en økonomisk nyttiggjørelse av tek
nik og varmekilder mens lyskultur tilstræber ikke bare
en økonomisk utnyttelse av lyset, men en utnyttelse
som ogsaa i kulturel og sanitær henseende er den
bedste.
Forbedring av belysningen, viKman si; ja, hvor
dette trænges, selvfølgelig. Men er det derfor nødven
dig at sætte igang en ny bevægelse og lage et nyt
ord, lyskultur? Jo, det er nødvendig. Seiv ganske
overfladiske undersøkelser viser nemlig at belysningen
er et overmaate forsømt omraade inden teknik og
samfundsliv, saa forsømt at det nærsagt er utrolig.
Nåar det gjælder tekniske anlæg eliers, skal virknings
graden bestemmes i decimaler, og der anstilles under
søkelser over hvad der lønner sig bedst, at la et
anlæg utføre slik eller slik. Nåar det gjælder belys
ning, er der knapt nogen som spør efter det økono
miske. De aller fleste forretningsfolk og industridrivende,
og vi elektroteknikere delvis med, ser paa belysningen
som noget der kun skaper utgifter, og som det derfor
er bedst at indskrænke saa meget som mulig. I vir
keligheten er belysningen en faktor som spiller en
overmaate stor rolle i produktion, samfærdsel og kul
turliv, men det er de aller færreste opmerksom paa;
derfor anvendes lyset paa langt nær paa den
maate og i den utstrækning som økonomi og kultur
tilsier. Det gaar ikke an at la disse forhold skjøtte
sig seiv. Hittil har de gjort det, og vi ser resultatet:
I lange, lange tider var de mangelfulde kunstige
belysningsmidler en hemsko for al utvikling. Nu har
vi belysningsmidler som tilfredsstiller meget vidtgaaende
krav. Vi har det faktisk i vor haand inden begræn
sede omraader at forvandle nat til dag. Vi har be
lysningsmidlerne, men vi gjør ikke bruk av dem som
vi burde. For endel stikker dette i konservatisme og
træghet, og for en del har det sin aarsak i at belys
ningens indflydelse paa erhvervs- og kulturlivet er et
felt som er meget litet tilgjængelig for maalinger og
beregninger. Det er desværre meget ofte vanskelig at
sætte aarsak og virkning i forbindelse med hinanden,
og det at utføre undersøkelser er ikke den enkelte
mands sak. Der maa samarbeide til for at løse op
gaverne og propaganda for at vække folk av deres
søvn.
Det var bevisstheten om at der paa dette omraade
stod overordentlig meget igjen at utføre som for ca.
8 aar siden ga foranledning til bevægelsen og slagordet :
»Lighting service « i Amerikas Forenede Stater, og det
er den samme overbevisning og de samme ønsker
som senere har foranlediget lignende bevægelser sat
ut i livet, i Tyskland under navn »Lichtwirtschaft«f
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
