Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 36
TIDSSKRIFT
4 millioner besvarelser, og 12 millioner anlæg var
blit gransket og bedømt. Man kan tænke sig hvilken
krydsild av spørsmaal forældrene har været utsat for
og hvilken virkning dette hadde.
i England under navn »Lighting service « som i Ame
rika, i Frankrike under navn »Eclairagisme«, i Italien
»Lucikultura«, i Sverige »Ljuskultur« og i Danmark
»Lysøkonomi«. Man kan ha forskjellig opfatning
angaaende disse navne. Ingen av dem er helt uttøm
mende. Imidlertid er det ikke saa meget navnet det
kommer an paa som det at noget blir utrettet.
Felttogmetoden er nu ogsaa optat i Tyskland, idet
der netop nu paagaar et felttog for god belysning i
utstillingsvinduer, knyttet sammen med et felttog for
»Kundendienst«, altsaa »kundetjeneste« om det gaar
an at oversætte ordet direkte. I dette felttog som nu
gaagaar i ca. 35 tyske byer anvendes der foredrag,
kurser, flyveblade, plakater, avisartikler og konkurrancer.
Felttoget, som skal kulminere ved juletid, er organisert
byvis, men fremgangsmaaten er den samme overalt.
Der er et centralkontor i Berlin. De som har sat felt
toget igang er:
De nærmeste opgaver for lyskulturbevægelsen er
følgende :
1. Utførelse av undersøkelser angaaende belysnings
forhold. I særdeleshet bør det konstateres hvorledes
belysningen bør være i de enkelte tilfælder for at gi
det mest tilfredsstillende resultat for produktion og
omsætning.
2. Drøftelse og løsning av en række problemer,
f. eks. standardisering av lamper, belysningsutstyr,
spændinger o. s.v.
Den tyske detaljhandels landsforbund, De tyske
belysningsforretningers forbund, De tyske elektro
installationsfirmaers forbund, Tyske reklamefagmænds
forbund, Tyske vindusdekoratørers forbund, foruten
firmaet Osrams lyskulturavdeling.
3. Opstilling av normer og retningslinjer for be
lysning paa alle omraader og bearbeidelse av lovgiv
ningsmyndigheterne i den hensigt at gi normerne størst
mulig magt. Det berettes at der allerede nu er opnaaet betyde
lige resultater. I en by er endog 50 % av alle ut
stillingsvinduer helt godt belyst, og det vil si overmaade
meget.
4. Igangsættelse av planmæssig oplysningsarbeide.
Ved foredrag og demonstrationer, ved brochurer, ar
tikler, utslillinger og raadgivning maa der virkes for
ät det som ansees rigtig ogsaa blir sat ut i livet. De har nu faat et litet indblik i de opgaver som
venter. Jeg antar De vil gi mig ret nåar jeg paastaar
at disse opgaver magter ikke én mand eller ett firma
at løse. Der maa samarbeide til. Alle interesserte
kredse maa i egen interesse arbeide med for at løse
opgavene, og vi elektroteknikere maa som elektricitets
sverksmænd, forretningsmænd i den elektriske branche
medlemmer av Norsk Elektroteknisk Förening og som
forbrukere av lys danne grundstammen i dette arbeide.
5. Supplering av oplysningsarbeidet med anden be
arbeidelse av det store publikum, propaganda av for
skjellig art, flyveblader, annoncer, plakater, konkurran
cer o. s. v.
Arbeidet er, som allerede nævnt, tat op i de for
skjellige lande, men paa de fleste steder endnu som
spredt fægtning. Der maa samarbeide til for at maa
lene kan naaes. I Amerika er man kommet længst
i saa benseende. Der er der foretat de grundigste
undersøkelser og der har bevægelsen allerede git glim
rende resultater. I Amerikas Forenede Stater har der
været igangsat hele felttog for god belysning paa for
skjellige omraader. F. eks. blev der sat igang et
kjøkkenbelysningsfelttog, idet man nemlig antok, at
hvis bare kjøkkenet blev godt belyst, vilde boligens
øvrige rum let komme efter. Publikum blev først ito
uker bombardert med artikler og flyveblade, Derefter
blev der i fellesskap av elektricitetsverker og installa
törer sendt folk rundt i alle huser. De hadde overalt
hvor de kom en belysningsarmatur med sig, og denne
blev sammen med en kraftig elektrisk lampe an
bragt i kjøkkenet til prøve. Hvis kunden efter en
maaneds forløp var fornøiet med armaturen kunde han
betale den med maanedlige avdrag i løpet av et aar.
Var han derimot ikke fornøiet, skulde armaturen om
kostningsfrit bli tat ned og erstattet med det utstyr
som var tilstede før. Det var et helt ubetydelig antal
armaturer som blev tat ned igjen.
Elektricitetsverkerne har sin förening som varetar
de specielle elektricitetsverksinteresser; de elektriske
forretninger har sine grossistforeninger og detaljist
foreninger; vi har Norsk Elektroteknisk Förening
som jeg har den ære at holde foredrag i iaften
for varetagelse av de strengt faglige interesser; men
nogen sammenslutning av disse foreninger for vare
tagelse av fælles interesser findes derimot ikke. Hver
gruppe kjæmper for sine interesser, mens fællesinter
esserne blir liggende upaaagtet. Skulde det ikke være
vel saa heldig at fællesinteresserne blev varetat og
disse først og fremst? De enkelte gruppers særinter
esser kan mange gange være i strid med andre grup
pers. Fællesinteresser derimot er samfundsinteresser.
Ved fremme av dissse gavner man samfundsøkonomien,
samhørighetsfølelse og fordragelighet. Skulde ikke de
opgaver som jeg her har git et utblik over være et
samarbeide værd?
Den mest alsidige förening i vort land inden den
elektriske branche er Norsk Elektroteknisk Förening.
Derfor er jeg glad over at ha faaet anledning til at bringe
denne sak frem her. Denne förening har ogsaa tat initiati
vet til og utført det første betydelige foreningsarbeide for
god belysning her i landet, idet den har avfattet og
utgit foreløbige normer for fabrikbelysning, et særdeles
fortjenstfuldt arbeide. Dog mener jeg med al min
beundring for Norsk Elektroteknisk Förening, at heller
Et andet felttog hadde boligene som helhet til
objekt. En liten brochure med retledning angaaende
belysningen i hjemmet blev utdelt til alle skolebarn
mellem 12 og 15 aar, og der blev opfordret til en
præmiekonkurrance. Barna skulde paa grundlag av
brochuren gi en bedømmelse av belysningen i sine
forældres og to andre familiers hjem. Der kom ind
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
