Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EPA =PA = r
Det forutsættes videre at maalestokken er slik at
Y=g+jb
Paavisning av satsens rigtighet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 36
C og O i en eller anden valgt maalestok. E-ene kan
følgelig opfattes som længder. Men hvis man da tæn
ker sig at det angriper kræfter med størrelse YA, YB,
Yc og Y0 i punkterne A, B, C og O lodret paa pa
pirets plan, vil disse kræfters tyngdepunkt netop være
bestemt ved ligning (3). Jordpotentialet . P vil følgelig
falde sammen med de tænkte kræfters tyngdepunkt.
Dipl.ing. Blumer har kaldt denne spænding j"3eff
og fundet den lik 55,2 kV. Forskjellen skyldes uover
ensstemmelser under talregningen.
Som nævnt ovenfor, er det antat at Es. Hvis
det ikke er tilfældet, maa det primære potentialdiagram
indtegnes paa fig. 2,1) idet man erindrer transformator
koblingen og at u og A (fig. 1) er direkte forbundet
med hverandre. De primære admittanser anbringes for
delt i potentialpunkterne for de primære ledninger
ganske som vist for de sekundære. Fremgansmaaten
blir forøvrig den samme.
Nu vet man fra mekaniken at det er tillat og ofte
hensigtsmæssig ved tyngdepunktsberegninger at samle
kræfterne i grupper, beregne tyngdepunkterne for
grupperne, anbringe summen av kræfterne i de enkelte
grupper i de respektive tyngdepunkter og saa beregne
det samlede tyngdepunkt ut fra disse resultantkræfter
og deres angrepspunkter. Men da ser man at satsen
om grundpotentialerne ikke er noget andet end en
speciel anvendelse av disse kjendte regler.
Gjør man de antagelser som er nævnt i indled
ningen til det foregaaende avsnit, kan et almindelig
3-faset ledningsnets spændinger mot jord beregnes ut
fra et skema som fig. 4 viser. Her betyr Y admit
tanser, J strømmer og E spændinger mot jord (eff.
værdi). Av Kirchhoffs 1. lov finder man:
Mot dette resonnement vil det kanske bli indvendt
at kræfter i mekaniken altid er reelle, mens admittan
serne i almindelighet er komplekse. At analogien og
saa vil gjælde i dette tilfælde, kan man f. eks. se av
det følgende.
Man kan betragte en vilkaarlig spænding Epa fig- 6
og anta at den virker over en admittans
Hvis man saa tænker sig at det angriper en kraft g
lodret paa papirets plan i A, vil den frembringe et
statisk moment i P paa rg og karakterisert ved vek
toren rg som vist paa figuren. Denne størrelse blir
ganske analog en strømkomponent g-EpA- Da den
imaginære admittans b gir en strømkomponent b>EpA
som staar lodret paa g-EpA , kan man hensigtsmæssig
definere en »imaginær kraft « b i A slik at den i et
punkt P frembringer et statisk moment med størrelse
proportional med armen r, vektorretning langs r, men
i motsat retning av PA (se fig. 6). Det sees at denpe
Potentialdiagrammet for fig. 4 er vist fig. 5. Her
er spændingerne E over jord git ved længder ut fra
jordpotentialet P til de respektive faste punkter A, By
Fig- 5-
Fig. 6.
514
pfl
A
/ sAy p
/ /
/A" A
J-4 -f* Jc -\~Jo 2J —= ° •• • • ( 2 )
eller da: Ja = Ya ’ Epa etc,
YA -ErA +Yj5 •EpB + Yc’Epc+Yd’:-Epo — MJ_^E)=^o
(3)
fl
’yrrr— — —-— ——
0 nrnrr—— —
r
— nnry^p-r1—
i i V*
£po5 «*3 W M
v. Ivc i 87 y8 jy„
Ayyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyz
p
Fig. 4.
p An7\
c V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
