Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ul
2
No. 36, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
valve Arrester. Fælles for dem alle er tynde, serie
koblede isolationslag som slaaes igjennem saasnart en
viss kritisk spænding overskrides, hvorved faaes le
dende forbindelse med jord. Synker saa spændingen
igjen under den kritiske spænding » lukker « gjennem
slagsstederne sig automatisk.
Det viser sig at saalænge katoden ikke er fuld
stændig dækket av utladestrømmen er spændingsfaldet
og strømtætheten paa katoden praktisk talt uavhængig
av størrelsen av utladestrømmen. Alt efter utladestrøm
mens størrelse vil den bre sig over en større eller
mindre del av katodeflaten indtil det grænsetilfælde
da hele katodeflaten er strømbedækket.
Ved de to første av de ovennævnte avledere be
staar isolationslagene som bekjendt av tynde oxyd
hinder. Ved Autovalve Arrester derimot bestaar isola
tionen av en række tynde, seriekoblede luftlag mellem
elektroder av passende materiale. Ved tilstrækkelig
spænding blir disse luftlag ionisert og gjennemslag
finder sted
Disse to karakteristiske værdier for spændingsfald
og strømtæthet ved katoden glimmutladning forut
sat avhænger av elektrodematerialet. For kul har
man f. eks. 350 V og 10 atnp./cm2. Ved utladestrøm
men blir katoden ophetet- og vil i løpet av en viss
tid ha faat den for utsendelse av ioner nødvendige
temperatur, hvilket igjen indleder lysbuedannelsen.
Som ovenfor forklart maa dette undgaaes, d. v. s. ut
ladningen maa være fuldført før denne katodetempe
ratur er naadd.
- Set fra delte synspunkt skulde det altsaa være
heldig at anvende metaller som elektrodemateriale,
paa grund av metallernes høie specifike varme og
store varmeledningsevne.
Det viser sig imidlertid tiltrods herfor at ved an
vendelse av metalelektroder gaar glimmutladningen som
regel meget hurtig over til lysbueutladning. Denne
ugunstige företeelse hos metalelektroderne antar man
kommer derav, at ved disse er katodespændingsfaldet
i mere utpræget grad avhængig av katodens overflate
beskaffenhet. Smaa uregelmæssigheter, fremmedpartikler
o.s.v. kan bevirke en mindskning av katodespændings
faldet med derav følgende økning av strømtætheten og
raskere glødning paa disse punkter.
Forholdet mellem gjennemslagsspænding og luft
lagenes tykkelse fremgaar av fig. 2. Det merkværdige
er her minimumsgjennemslagsspændingen ved en luft
lagstykkelse paa ca. 0,01 mm. Luftlag av omtrentlig
denne tykkelse benyttes i The Autovalve Arrester og
opnaaes ved mellemlæg av 0,01 til 0,02 mm. tykke
mikaringer. Saasrart den kritiske spænding av ca.
350 V (se figuren) overskrides, begynder utladningerne
først paa de steder hvor luftlaget paa grund av ujevn
heter er tyndest. Derved ioniseres hele luftlaget og
blir ledende og tillåter en rask gjennemstrømning av
større elektricitetsmængder. Indledningen til gjennem
slaget lettes endvidere ved mikaringenes høie dielek
tricitetskonstant. Ved kanten av mikaringene blir der
ved det elektrostatiske felt deformert, feltstyrken i
nærheten øket og gjennemslaget gjerne indledet her.
Dette forhold motarbeides ved valg av elektrode
materiale med tilstrækkelig stor elektrisk ledningsmot
stand. Ved økning av strømtætheten paa et sted maa
elektricitet strømme til fra de anliggende dele av elek
troden. Det herved betingede økede spændingstap
i elektroden mindsker spændingen mellem elektroderne
paa det utsatte punkt, medvirker derved lysbuedan
nelsen og virker til utjevning av strømmen over hele
elektrodeflaten. Endvidere er temperaturforhøielsen paa
overflaten av katoden omvendt proportional med pro
duktet av varmeledningsevne og specifik elektrisk
motstand. Dette produkt er f. eks. for kobber kun
en brøkdel av det tilsvarende produkt for det anvendte
materiale, saaledes at om man i et git tilfælde ved
kobberelektrode vilde faa en farlig temperatur, vilde
man ved det andet materiale kun faa en ubetydelig
temperaturforhøielse.
Det videre forløp av den ved ionisationen indledede
utladning er avhængig av katodetemperaturen. Forblir
katoden kold, faar man en »Glimm«-utladning over
ensstemmende med den i fig. 2 grafisk fremstillede
spændingslov. Blir derimot katoden saa opvarmet at
den seiv utsender elektroner, saa gaar utladningen
over til en lysbuestrøm, til hvis vedlikehold der kræ
ves en betydelig lavere spænding av størrelse anvendt
proportional med strømstyrke.
De bestemmende faktorer for de enkelte elementer
i en saadan Autovalve Arrester er som man vil forståa
luftlagstykkelse mellem elektroderne, elektrodemateria
lets specifike motstand samt elektrodeflatens størrelse.
Sidstnævnte utladningskarakteristik kan naturligvis
ikke brukes, da man isaafald ikke vilde faa den auto
matiske avbrytelse av utladningen efter overspændin
dingens forsvinden. Ved passende valg av elektrode
materiale og regulering av utladestrømmen maa man
derfor sikre sig at utladningen foregaar som glimm
utladning.
Man tar saa mange dementer i serie, at utlade
spændingen ligger noget under anlæggets overslags
spænding. Endvidere tilstræbes mindst mulig motstand
med derav følgende størst mulig utladekapacitet uten
uforholdsmæssige apparatdimensioner. Disse fordringer
tilfredsstilles ved en luftskikttykkelse av ikke over
o,o2 mm., tilsvarende en utladespænding av ca. 350
Fig. 2.
0’01 <ft>2 o*os Q’0«t
SK1KTTXKKEASE 1 n
521
f*
z 2
2 6001 — — —
£ j
—i —
Q. j L-
(fl i*0O—4 —•
<c 4
4°° —\ —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
