Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W=K{ 13—0
W=k (i8 — 0
N2: 2 OSLO 15. JANUAR 1927 40. AARG.
Utgiver:
ETT
Indhold:
Chr. Grassdal.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.oo halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.oo balvårlig
Betalingen crlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enbelsrute55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. G.oo-2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Den elektriske varmebelastning ved anvendelse av maalertarif. Av ing. Chr. Grassdal. — Genomslagets natur vid fasta isolations
material. Av Ragnar Liljeblad. — To driftsuheld med 5°°° volt likestrømsmaskin. Av H. Otterbech. — Domme av interesse. —
Det 3. nordiske elektroleknikermøle. — Direktør Harald Boe *j*. — N. E. F. — Kobber- og oljenolering.
Den elektriske varmebelastning ved anvendelse av maalertarif.
varmning. Anvendelsesomraadet for ovenstaaende for
mel skulde saaledes begrænses opad til 13 0 C., som
vist i fig. 1.
Naar man skal bringe paa det rene hvordan en
mere eller mindre gjennemført elektrisk opvarmning av
boliger virker paa et elektricitetsverks belastnings
forhold, har man betydelig større vanskeligheter at
kjærape med end naar det gjælder kokebelastningen.
Kokebelastningen er nemlig temmelig ens fra dag til
dag aaret rundt, naar man maaler den kombinerte be
lastning for et større antal konsumenter, og belastnings
kurvens form og størrelse kan derfor temmelig nøiag
tig fastlægges, saa man faar et klart overblik over
hvorvidt man har at gjøre med en for elektricitets
veiket gunstig eller ugunstig belastning.
Anderledes er det med varmebelastningen. Den vari
erer med vind- og veirforholdene, og da disse som be
kjendt er meget variable faktorer, er det ikke saa liketil
at gi en nøiagtig karakteristik av varmebelastningen.
Dertil kommer ogsaa at man ofte, saaledes som hos
os i Stavanger, sælger energi til varme efter en høiere
enhetspris i vinterhalvaaret end i sommerhalvaaret for
at trykke vinterforbruket, eller man holder saa høi
pris paa varmestrømmen aaret rundt at det kun blir
i en meget begrænset utstrækning at elektrisk energi
anvendes til varme, hvorfor man ikke faar fuld klar
het over hvad varmebelastningen betyr for verket.
Det er imidlertid aabenbart galt at anta at inde
temperaturen ogsaa er 130, naar utetemperaturen er
kommet ned i denne værdi og saa regne en opvarm
ning svarende til 18 — 13 = 5 -hævning av tempe
raturen. Grunden til at man ikke trænger opvarmning
før utetemperaturen er kommet ned i12 —13 C. maa
jo bero derpaa at temperaturen inde først da gaar ned
under den tilladelige grænse, neralig 17 til 180 C.
Saalænge utetemperaturen ikke falder under den nævnte
grænse, saa besørger solen og tildels ogsaa de men
nesker som opholder sig i værelserne opvarmningen.
(Ethvert voksent menneske avgir nemlig en varrae
mængde svarende til 2,5 til 3 kWt. i døgnet.) Des
uten vil kokeindretningen avgi mindst 4 til 5 kWt. i
døgnet; likeledes avgir lamperne endel varme. Stort
set kan man si at de første 4—5 graders opvarmning
besørges av solen (som i et drivhus), av kokeindret
ningen og av de mennesker som bor i rummene. Op
varmningsformelen vil derved bli:
Naar jeg allikevel tar dette spørsmaal op, saa er
det fordi det materiale jeg har samlet i tidens løp,
kan tjene som relledning for bedømmelsen av varrae
belastningen, og fordi jeg haaber at det vil bidra til
at vække interessen, saa andre, som har anledning til
det, kan fortsætte undersøkelserne paa dette felt som
synes at være litet paaagtet.
Varmeforbruket retter sig stort seet efter tempera
turen av luften ute i det fri. Da man altid søker at
holde indetemperaturen i mindst 18 C., og varme
transmisisonen er direkte proportional med dififerancen
mellem inde- og utetemperatur, kunde man regne varme
forbruket efter formelen:
Fig. 2 viser resultatet av tre aars maalinger paa det
elektriske centralvarmeanlæg i Stavanger postkontor.
Erfaringsmæssig vet vi nu at naar utetemperaturen er
høiere end 12 —130 C., saa trænges ingen kunstig op-
Av ingeniør
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ for
Fig. i.
13
: 1 j :
N. t I
$ VfH<-,
T
-.—
I.. U— I
\
l—J U4 u-UU KJ I,. -
-4 ~Z <? 2 4 6 f yo /2 /4 ’6 // 2o°C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
