Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
+ %
Tabel 1
energiforbruk til opvarmning av Stavanger
Beregnet Postkontor
1925/26
1924/25
kWt. forbruk temp. kWt. forbruk
Aug.
Sept.
Okt.
10000
40500
66000
89 000
77 500
75000
72 500
41500
30000
10800
28200
65500
90 500
85000
84 000
90000
61800
38 200
14 000
3 000
32 200 21 700
Novbr.
Decbr.
Jan. . .
57 800 39 000
75 000 44000
80 500 58800
Febr.
Mars
April
Mai .
78 000 58 500
75 000 81200
54 500 48000
31 000 18000
5 000 7 500
Beregnet forbruk 492 000 568 000 502 000
377 000
Maalt forbruk 510 000 413 900 530 000
Differance 58 000 36 900 28 000
i % av maalt forbruk — 5,3%
— 8,9 %
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 2
forbruk. En saadan utregning viser tabel 1. For et
koldere aar end normalt, faar man antagelig for høie
værdier; for et varmere aar vil beregningen sandsyn
synligvis gi for lave værdier.
Som man ser grupperer punkterne sig om en ret linje
som skjærer abcissen ved 12,8° C. Maalinger fra andre
anlæg viser omtrent samme forløp. De tildels store
avvikelser skyldes for det meste vindforholdene som
har en ganske stor indflydelse paa varmeforbruket. Man kan paa denne maate regne sig til varmefor
brukels fordeling over de enkelte maaneder i aaret.
Naturligvis vil der være adskillig diversitet mellem de
enkelte anlæg, saa fordelinger vil bli gunstigere end
vist for postkontoret i fig. 3, naar man tar en hel del
varmeanlæg samlet. Dette gjælder i særdeleshet op
varmning av privatboliger. Her spiller saa mange
specielle omstændigheter ind, som kan beviike at det
største varmeforbruk falder paa en anden maaned end
netop den som er den koldeste. Naar jeg derfor
benytter den fordeling som er vist i fig. 3, saa skulde
jeg være sikker paa ikke at regne for gunstig.
Naar man har fastlagt fordelingen over aaret, mel
der spørsmaalet sig om varmebelastningens fordeling
over døgnet og dens indvirkning paa belastningsfaktoren
for de enkelte maaneder. For at klarlægge dette har
jeg optat en del belastningskurver ved forskjellig ute
temperatur. Fig. 4 viser verkets belastningkurve en
hverdag i november med en høieste utetemperatur paa
-j- 2 0 C. og en laveste utetemperatur paa – 5 0 C.
saramenlignet med en dag en uke tidligere, da tem
peraturen var oppe i maks. 8° C. og min. -f- 40 C.
Det skraverte parti gir et billede av hvorledes den
ekstraopvarmning som skyldes den lavere lufttempera
tur fordeler sig over døgnet. Som man ser er forde-
Hvis man beregner varmeforbruket efter de værdier
som fig. 2 gir, faar man et aarsforbruk som neppe vil
variere stort mere end 10 å 12% fra det virkelige
De temperaturværdier som her er benyttet er meteorologisk instituts
maalinger for Stavanger by.
opgaver for Skudesnes, idet der ikke findes saadanne
Fig. 2.
2 -/ O / 2 3 4 S 6 7 S 9 /O // /Z /J /¥ /S /6 /7 s<f
/Soa/oeabrtJ m/c/dfe/.f°Cj
14
—r r i -i rt | i |
sooo— V Ss ZS*
v ° c /~ osA tøa tor
I’ ’j
S? J ° \ ° ’/SaatyrtfSr / « ?«/ /’AtftrummaA
V » /4> uAl 292J A/ JO> •u/}i /92t ___.
§ - UJ_i J/3 > -r i
$ ~ i 2+Jfä’+ij
§ 2000 - ’v *-
5 J _v
t ’. .
g’ .1 .__ \
t’ \
. /ooo —
I —
5c 1- :vl
Normal 1923/24
Maaned
temp. kWt. forbruk temp. kWt. forbruk temp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
