Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. Tarifen er enkel og letfattelig.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 3, 1927
tarifen hittil har været anvendt kan den imidlertid ikke
komme i betragtning for os, idet den ikke har nogen
begrænsning av konsumets størrelse.
Ved anvendelse av kWh.-tarif vil kunne benyttes
større apparater end hittil, hvorved al mattilberedning
vil ta mindre tid og kunde foretas mere paa samme
maate som man er vant til fra gas- eller vedkomfyrer.
Til værelseopvarmning er det som før nævnt uøkono
misk at anvende elektricitet. Der er imidlertid intet
iveien for at anvende strømmen hertil, kun maa den
betales med samme pris som kokestrømmen. Man vil
se at en tarif som den her nævnte tilfredsstiller saa
godt som alle de krav som man behøver at stille til
en husholdningstarif.
Ved, som tidligere antydet, at anvende Potsdam
tarifen i forbindelse med en vippemaaler eller maksi
malbryter faar man imidlertid en kombination av
Potsdamtarifen og Malmøtarifen som forener begge
disse tarifers fordeler uten at ha nogen av deres mangler.
Strømmen betales med en grundavgift basert f.eks.
paa værelseantal, gaardsslørrelse e. 1. -f- en kWh. av
gift og belastningen begrænses ved hjælp av en vippe
maaler eller maksimalbryter.
Tarifen er fælles for strøm til lys, kokning og
opvarmning.
En saadan tarif antas i sterk grad at ville bidrage
til indførelse av elektrisk kokning saavel i de smaa
som de store husholdninger, hvilken opgave vippe
tarifen ikke kan siges at ha magtet. For at kunne
koke med elektricitet uten at bruke gas, koks eller
ved til hjælp kræves nemlig mindst 1000 w. paa vippen
og det har de færreste raad til. Her i Oslo f. eks.
har 64 % av abonnenterne indtil 500 w., 22 % fra
500—1000 w. og kun 14% over 1000 w. Disse 14 %
beslaglægger imidlertig hele 44 % av det samlede
vippekonsum.
2. Der tiltrænges kun en vippe og en kWh.-maaler
som begge er billige driftssikre apparater. Vippen
har intet med strømbetalingen at gjøre, og dens
unøiagtighet spiller derfor ingen rolle. Maalerne
kan forsynes med 5 talhjul, hvorved de kan
registrere 99999 kWh. og saaledes ikke behøve
at avlæses mere end en gang om aaret om saa
ønskes.
3. Overbelastning av fordelingsanlæg samt transfor
mator- og kraftstationer undgaaes.
Ved kokning efter kWh. tarif maa der som jeg før
nævnte økonomiseres med strømmen, hvilket betinger
anvendelse av strømbesparende apparater og koke
metoder.
4. Tarifen er elastisk idet den muliggjør salg av
spildkraft uten opsætning av nye apparater eller
omstilling av de forhaandenværende.
5. Verket faar en bedre betaling for strømmen end
efter vippetarif.
Forsaavidt magasinkomfyrer onskes benyttet maa
disse derfor varmeisoleres adskillig omhyggeligere end
dette for tiden er tilfælde. Paa grund av daarlig varme
isolation bruker vore norske magasinkomfyrer nemlig
over dobbelt saa mange kW-timer til matlavning som
platekomfyrerne. Denne mangel fremhæves av fabri
kanterne som en fordel i det der reklameres med at
spildvarmen gaar til at opvarme kjøkkenet. I sommer
halvaaret er denne kjøkkenopvarmning imidlertid sær
deles lite ønskelig, og i vinterhalvaaret kan kjøkkenet
mere rationelt opvarmes ved hjælp av en magasin
ovn end av en magasinkomfyr. Det er jo i og for
sig ogsaa meningslöst at tilføre kjøkkenet samme varme
mængde ved -\- 20 som ved — 20° C. Enten maa
det bli alt for varmt om sommeren eller alt for koldt
om vinteren, og i alle tilfælde er den energimæugde
som gaar til opvarmning i sommerhalvaaret fuldstændig
bortkastet.
6. Tarifen muliggjør fastsættelse av forskjellige priser
for strøm til lys og andre øiemed.
7. Konsumenterne gjøres interessert i at økonomi
sere med strømmen, uten at behøve at spare
paa den.
8. Tarifen vil befordre anvendelse av billige direkte
virkende, kraftige apparater.
9. Tarifen kan fikseres saaledes at de samlede aars-
utgifter ikke blir høiere end efter vippetarif og
til at begynde med gjøres valgfri.
10. Alle konsumenter kommer til at betale samme
pris, hvilket ikke er tilfælde ved vippetarifen.
11. Alle konsumenter sættes i stand til at anvende
elektrisk kokning, hvilket de fleste nu er avskaaret
fra p.g.a. at deres konsum ikke er stort nok.
Det kan tænkes at enkelte verker ikke tør forlate
vippetarifen helt. Særlig tør dette kanske være til
fældet med landselektricitetsverker hvor konsumenterne
hovedsagelig bruker strømmen til lys, mens al kokning
og opvarmning sker med ved. For disse verker vil
Malmøtarifen være vel egnet. Hvor der f. eks. nu
betales 200 kr. pr. kW-aar kunde denne pris nedsættes
til 100 kr. og samtidig beregnes en kWh. avgift av
3 —4 øre. Men en brukstid av 2 —3000 timer vilde
da opnaaes samme aarsindtægt som nu og samtidig
er det sandsynlig at en saadan tarif vilde skape øket
konsum, f.eks. varmtvandstilberedning for kreaturer o.I.
Den er jo ogsaa adskillig mer elastisk end ren vippe
tarif, idet den gir verket anledning til at sælge kraften
billigere om sommeren eller til andre tider naar der er
Anvendelse av magasinkomfyr er forøvrig paa ingen
maate uforenelig med kWh. tarifer. I Stockholm har
man saaledes en speciel tarif netop for raagasinkom
fyrer. Strømmen til disse betales med 200 kr. pr. kW
-f- 5 øre pr. kWh. De magasinkomfyrer som anvendes
der, er imidlertid saa godt varmeisolerte at de ikke
har høiere kWh. forbruk end kokeplatekomfyrerne, og
det bør man ogsaa se at tilstræbe hos os.
Almindelig elektrificering av kjøkkenerne ved hjælp
av magasinkomfyrer er forøvrig utelukket, alene paa grund
av prisen, idet de koster over dobbelt saa meget som
iilsvarende typer av platekomfyrer. Naar de da desuten
ogsaa bruker dobbelt saa meget strøm, kan det neppe
være nationaløkonomisk i større utstrækning at anvende
denne komfyrtype.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
