Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lys
Av dipl.ing
tekniken.
1927, No. 3
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Parallelt med lyskildernes utvikling har man kun
net iagtta en utvikling av det utstyr som er nødvendig
for nyttiggjørelsen av lyskilderne, om end denne ut
vikling har hængt adskillig efter. Det er i grunden
først i de aller sidste aar, at der har kunnet spores
noget større fremskridt paa dette omraade. Det mo
derne belysningsutstyr tilfredsstiller irnidlertid nu meget
vidtgaaende krav. I ethvert fald er »mangelen paa
fremskridt« paa dette omraade ikke til hinder for at
det elektriske lys anvendes hensigtsmæssig.
Paa alle oraraader inden tekniken kan der paa
vises en voldsom fremgang i de sidste 20 —50 aar.
Dette gjælder lyskildernes teknik i mindst like høi grad
som nogen anden gren av tekniken. For 50 aar siden
fandtes ikke noget elektrisk glødelys, og buelyset var
yderst Htet utbredt, nærmest en kuriositet. Det er
eiendommelig et tænke paa at indtil midten av for
rige aarhundrede var tyristikken og kolen de almin
delige belysningsmidler. Man hadde vel ogsaa lys av
voks, talg og stearin, men her i landet blev dette
belysningsmiddel kun litet anvendt. Petroleumslampen
daterer sig fra 1855 og kom hit til landet omkring
1860.
Hvorledes brukes saa lyset? Yildt! Der findes
ikke ord store nok til at betegne hvor feilagtig det
anvendes. Der skal trækkes frem nogen eksempler i
tlæng fra det praktiske liv: Ved belysning i det fri
kastes lyset som oftest like meget op mot himmelen
som ned mot veien eller pladsen som skal belyses.
Det tar sig vakkert ut, at se lysene i byen fra Hol
menkollen, Fløien, Fjeldsæter og de andre utsigtssteder,
men økonomien er ikke storartet. Ved belysning i
trapper er lamperne ofte ophængt slik at de blænder,
saa det ofte ikke er let at se hvor man skal traa. Ved
verksted- og fabrikdrift skal der spares paa lyset, men
man tænker ikke over at man derved nedsætter produk
tionen og skader arbeidernes øine; man er ikke op
merksom paa, at den elektriske strøm og lyset brukes
uøkonomisk, idet der anvendes mange smaa lamper
som har et daarlig lysutbytte, og blændingen gjør be
lysningens effektivitet daarlig. Ved belysning av et
foredragskateter, en talerstol, en koncerttribune sørger
man vanlig for at blænde tilskuerne, saa disse ikke
kan se foredragsholderen, presten eller de optrædende,
hvorved tilhørere og tilskuere blir uoplagte og ikke
faar noget godt av det hele. I forretningernes utstil
lingsvinduer hænger nakne, klare lamper som blænder
de forbipasserende og hvis opgave det synes at være
det, at belyse gaten og det enddog paa en uhensigts
mæssig maate, istedenfor at virke tiltrækkende. Hvor
der brukes armaturer eller reflektorer i vinduerne er
ofte disse anvendt. feilagtig. Naar man saa vender sig
til hjemmets belysning, maa man ikke da indrømme
at man vanlig skygger for sig seiv, naar man vil se
sig i et speil, eller naar man utfører arbeide ved kom
fyr eller kjøkkenbænk?
Den utvikling som lystekniken har gjennemgaat
i løpet av de sidste 50 aar kan bedst karakteriseres
ved nedenstaaende diagram som viser det lysutbytte
man har faat av de elektriske glødelamper til forskjel
lige tider. Det er steget til temmelig nært det tidob-
Saa oplagt som feilene ved belysningen er i de
her nævnte eksempler, saa er det dog mange, som
ikke ser dem, av den enkle grund, at de har væ.nnet
sig slik til disse forhold, at de ikke kan tænke sig at
det kan være anderledes; og sikkert er det at de aller
færreste er opmerksom paa i hvilken grad der her
syndes.
belte. Lysutbyttet er lysstrømmen dividert med watt
forbruket, disse gir saaledes et maal for nyttiggjørelsen
av den elektriske strøm. Man ser fremskridtet ogsaa
deri, at mens det i 1900 ikke var mulig at fremstille
større lamper end for 1000 Lumen (100 ni/), saa
fremstilles der nu lamper listemæssig for optil ca.
60 000 Lumen (3000 watt) og efter bestilling og for
demonstrationsbruk lamper paa over 200 000 Lumen
Hvorav kommer det at belysningen blir saa litet
paaagtet? Er det fordi den spiller en saa helt
underordnet rolle i samfundshnsholdningen at den ikke
er noget at befatte sig med? Nei, tvertom, den be
rører det daglige liv mere intimt og har en større
økonomisk rækkevidde end nogen anden gren av
Lars Berg.
(10 ooo watt).
Im
watf
1 = Kullraadlampe.
2 — »
4 = Nernsllampe.
5 = Osmiumlampe og Tantallampe.
6 = Wolframlampe med sprøitet traad.
7 = Wolframlampe med trukken traad.
8 = Wolfram intensivlampe.
9 = Gasfyldte lamper (store).
36
22 n ]i9i3\
20 — H-
18 — -H|-
ie lill
f« —— — — HH
12
i9iomHh|
w — —i-
0 — i—- 7900
w37wmM&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
