Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landsautomatcentraler.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 3, 1927
Grundene er flere. En er den at den moderne
belysningsteknik er meget ung — den lufttomme
metaltraadlampe daterer sig fra aarene 1904—1905,
og den gassfyldte lampe kom først paa markedet i
1913 — det er forstaaelig at den moderne belysnings
teknik har trængt en viss tid til at bli opmerksom paa
sine egne opgaver, og det er ikke til at undres over
at teknikens mænd i den første sin
opmerksomhet mere paa at utvikle nye og stadig bedre
lyskilder end det at sørge for disses mest hensigts
mæssige anvendelse.
En anden grund er den at mens det paa teknikens
øvrige omraader kun dreier sig om størrelser som er
let tilgjængelig for maalinger, størrelser som let kan
uttrykkes med tal og avveies med penge, saa er noget
andet delvis tilfælde naar det gjælder belysning. Be
lysningen tjener nemlig ikke til, saaledes som en ma
skine, at producere et visst produkt, elektrisk strøm,
papir, jern o. s. v. som alt kan maales, men den skal
utløse sanseindtryk. Belysningens styrke kan maales
ved hjælp av tekniske instrumenter; men kun men
nesket seiv er det instrument der kan bedømme be
lysningens godhet og hensigtsmæssighet. En saadan
bedømmelse falder imidlertid ikke let, for det første
er mennesket høist upaalidelig som instrument betrag
tet, og dernæst er de undersøkelser og maalinger som
maa utføres ofte meget komplicerte. Av det hernævnte
forhold kommer det at knapt nogen er istand til at
bedømme belysningsspørsmaalene helt ut og at de aller
fleste ikke er opmerksom paa hvilken rolle belysningen
spiller økonomisk, kulturelt og sanitært.
En tredje grund hvorfor belysningen hittil er blit
saa tilsidesat er den, at seiv belysningens styrke, som
kan maales teknisk, ikke har været let tilgjængelig for
maalinger i praksis, fordi vi har manglet enkle, prak
tiske instrumenter. Slike enkle, praktiske, let haand
terlige og billige belysningsmaalere er imidlertid nu ført
i handelen saa den grund nu skulde være bragt av veien.
Vi kan i og for sig ikke klage over den utvikling
belysningen har gjennemgaat indtil nu. Man maa
huske paa at i de sidste tyve aar har den elektriske
belysning utviklet sig fra at være en middelmaadig
kostbar luksus til at bli det ideelle, billige allemands
eie, ti det kan man si at den elektriske belysning er
blit, i alle fald i vort land. Vi har grund til at være
glad over den utvikling den elektriske belysning har
gjennemgaat i vort land og at vi paa dette omraade
er kommet længer end de fleste andre lande. Dog
la os paa grundlag av det vi daglig ser, de mest
horrible eksempler paa daarlig belysning, være enige
om at vi endnu har meget at utrette.
Grundlaget for en god belysning og fordelene ved
en saadan skal bli behandlet i en række efterføl
gende artikler.
Den første norskbyggede helautomatiske landstele
foncentral »Randaberg« ved Stavanger blev ihøst aapnet
for trafik.
vedkomraende maa gaa til saa drastiske raidler som
at holde centralen stængt store dele av døgnet. Ulem
perne for publikum ved denne ordning er store og
kjendes av alle av egen ertaring, og telefonselskaperne
har i den anledning ofte maattet døie haarde ord.
Mens en saadan centrals hensigt ofte kan ha været
at forsøke at stimulere interessen for telefonen, for saa
med stigende abonnentantal, der muliggjør rationel
drift, at gi abonnenterne en fuld effektiv telefontjeneste,
bringer den ofte baade selskapet og abonnenterne
ærgrelser.
Da denne slags telefoncentraler bør paaregne en
vidstrakt interesse skal herved litt nøiere gjennemgaaes
fordelene ved de automatiske centraler, samt »Randa
berg«-centralens virkemaate og opbygning, med de
karakteristiske punkter der gjør den egnet til at møte
de specielle fordringer som maa stilles til en automat
central for vore forhold.
Omkring de større byer og forøvrig spredt utover
landet findes der en mængde mindre telefoncentraler,
dels offentlige dels private. Disse smaacentraler samler
alle telefonabonnenter inden sit distrikt og formidler
telefontrafikken paa stedet, samtidig som de, idet de
staar tilknyttet rikstelefonens linjenet, over dette kan
naa frem til alle deler av landet.
Under slike forhold er det at de automatiske tele
foncentraler har sin store berettigelse. Ved at opsætte
mindre automatiske bicentraler med eller flere forbin
delseslinjer til rikstelefonen eller nærmeste bycentral,
kan forbindelse altid opnaaes, idet de automatiske
centraler er i funktion døgnet rundt. Abonnenten faar
saaledes det størst raulige utbytte av sin telefon sam
tidig som selskapet kan indskrænke sin linjebygning
og sin betjening til det minimale.
Lønsomheten av disse mange smaacentraler har
altid været et vanskelig spørsmaal, idet betjenings
omkostningerne blir altfor høie i forhold til trafikken.
At samle flere abonnenter til en større central, hvor
rationel”drift vil være mulig, lar sig som regel heller
ikke gjøre, seiv om dog mange selskaper har strukket
sig langt i den retning. Linjenettet blir nemlig da
uforholdsmæssig kostbart i anlæg og vedlikehold. Re
sultatet blir som regel at man for de smaa centralers
En automatisk telefoncentral falder i anskaffelse
adskillig dyrere end en tilsvarende central for raanuel
betjening, men seiv for et litet abonnentantal vil løn
soraheten i almindelighet være utvilsom. Hertil kom
mer at den til enhver tid sikre telefontjeneste vil øke
interessen for telefonen.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
