Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. D.
Styret.
Kobber- og* olje-notering
utstaar til næste nr. paa grund av pladsmangel.
Redaktionen sluttet 14. februar.
Utgiver: Norske Elektricitetsverkers Förening.
Redaktion: Overingeniør J. C.
Adresse: Kronprinsensgt. 19. — Telefon 10231 og 10773.
Morten Johansens Boktrykkeri, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 5
forskjellige enten abonenterne var tilknyttet en hydraulisk
eller termisk central. Ved sidstnævnte var tariferne
gjort avhængig av kulpriserne.
Fra stationerne i Pyrenæerne leveres ogsaa strøm til
jernbanerne, for hvilke der benyttes 1500 volt likestrøm.
Stationerne i det centrale Frankrige leverer ogsaa strøm
til jernbanen Paris—Orleans. Ang. industriens kraftbehov meddelte foredrags
holderen at disse næsten utelukkende fik sin kraft fra
de store centraler, og at det kun var et rent faatal
som hadde eget kraftanlæg.
Foruten de hydrauliske kraftanlæg findes der ogsaa
flere dampcentraler av hvilke foredragsholderen specielt
kom nærmere ind paa dampcentralen Gennevilliers,
som er paa 340 000 hk. Av denne central fremvistes
en del lysbilleder samt en film av hvilken man fik et
klart indtryk av hvilke voldsomme dimensioner dette
anlæg var.
Direktør Kure rettet endel forespørsler ang. elektriske
baner, og foredragsholderen meddelte at der næsten
utelukkende blev benyttet 1 500 volt likestrøm, men
at der var projektert en del anlæg med 3 000 volt
likestrøm, men endnu var ingen saadanne utført. Fore
dragsholderen meddelte videre at banerne i Pyrenæerne
oprindelig blev bygget for vekselstrøm, men er senere
ombygget til likestrøm.
Foredragsholderen kom derpaa nærmere ind paa
Frankriges elektrotekniske Industri, og behandlet først
fabrikation av porselænsisolatorer, og fremviste der
under en del billeder fra Compagnie Generale d’Electro-
Ceramique, som har en aarlig produktion av 10 000
ton. Specielt var det av interesse at se fabrikens
prøverum hvor der er anledning til at foreta prøver
med 1 000 000 volt. 1 prøverummet forefandtes ogsaa
et apparat hvormed isolatorerne samtidig blir prøvet
for mekanisk og elektrisk paakjending. Likeledes fore
vistes en del mikrografiske porcelænssnit optat under
polarisert lys.
Ingeniør Hustad forespurte hvorvidt foredragshol
deren hadde nogen erfaringer med glasisolatorer som
jo er et specielt fransk produkt, hvortil foredragshol
deren meddelte at der i Frankrige ikke nu længer
forekommer glasisolatorer for høie spændinger. Ingeniør
Hustad forespurte ogsaa om de høispænte kabler var
metallisk forbundet med kraftledningerne, hvortil fore
dragsholderen svarte at han trodde de var adskilte.
Ingeniør Schjølberg-Henriksen forespurte hvorvidt
den av foredragsholderen nævnte utkoblingstid av V2000
sek. for likestrømsbryterere var riktig, og om virkelig
bryterne koblet ut paa saa kort tid.
Foredragsholderen fremviste derefter en del billeder
fra en station i nærheten av Lyon hvor 150 kV led
ningen fra Alperne kommer ind og blir fordelt. Appa
raterne i denne station som er levert av Ateliers de
Constructions Electriques de Delle blev nærmere gjen
nemgaat, og man fik det indtryk at den franske industri
paa det elektrotekniske omraade staar meget høi. Til
slutning vistes en del billeder fra utstillingen i Grenoble,
hvor der var utstillet materiel for 220 kV.
Videre forespurtes om hvorvidt der naar anlæggenes
nulpunkt var direkte jordet ikke anvendtes nogen over
spændingsbeskyttelse av nogen art. Foredragsholderen
meddelte til første spørsmaal at den angitte tid V2000
sek. væsentlig var at forstaa i elektrisk henseende,
saaledes at naar de mekaniske hens)m blir tat i be
tragtning, blir utløsningstiden neppe under V200 sek.
I den efterfølgende diskussion blev der rettet en
række forespørsler til foredragsholderen som denne
beredvillig besvarte. Ang. overspændingsbeskyttelse og lignende med
deltes at der i Frankrige hersket den mening at jo
enklere et anlæg var, desto driftssikrere. Anlæg som
oprindelig var blit bygget med Pettersen-Spoler eller
motstand i nulpunktet hadde fundet det formaalstjenlig
at sætte disse ut av funktion, likesom ogsaa hornlyn
avledere og lignende ved virkelig høi spændinger var
helt sløifet. I Frankrige hadde de ikke hat mindste
ulempe av at jorde nulpunktet direkte.
Ingeniør Styff mente at et arrangement ved uten
dørsanlæg med samleskinnerne anbragt over hinanden
i vertikalplan vilde virke uheldig under vore klima
tiske forhold, hvor snevanskeligheter antagelig vilde
gjøre sig raere gjældende end i Frankrige, og meddelte
som erfaring fra amerikansk praksis at man der altid
benytter samleskinner anordnet i et horisontalplan. Like
ledes var han interessert i at høre noget nærmere om
den mere konstruktive utførelse av bryterere for store
strømstyrker. Foredragsholderen meddelte at forholdene
i Alperne ikke antas at være meget forskjellig fra de
norske forhold, idet der forekom baade meget sne
og store teraparaturvariationer, og disse stationer var
bygget efter det av ingeniør Styff nevnte princip.
Direktør Kure forespurte hvorvidt der i Frankrige
fandtes nogen statistik over hvor mange km. lednings
net der var utbygget regnet pr. individ.
Efteråt Direktør Kure hadde takket foredrags
holderen og de i diskussionen deltagende herrer, blev
møtet hævet.
Møte avholdes mandag den 21. februar kl. 7.30
i Ingeniørenes Hus, Kronprinsensgt. ig.
Foredrag av generaldirektør E. Heusser: Die Ent
wicklung der Freiluft-Schaltanlagen und Schaltapparate.
Overingeniør Bøchnann forespurte om konsumet i
kW eller kWt. pr. hode. Foredragsholderen meddelte
at der ikke forelaa nogen saadan statistik, og at han
ikke hadde nogen eksakte tal herfor, men han trodde
neppe konsumet laa over ca. 220 kWt, pr. hode. For
bruket varierte desuten meget med tariferne som var
Holst og generalsekretær J. Sandberg.
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
