Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
bringes i synsretningen, dog er ogsaa i saadanne til
fælder en viss forsigtighet paa sin plads.
længer kunne se noget av det som befinder sig bakenom
lygten, til trods for at dette jo ikke er like sterkt be
lyst som forut. Man vil ogsaa kjende til at hvis der
i sterkt mørke ute dukker op en almindelig lygt med
et stearinlys i, saa kan man med engang ingenting se
uten lygten seiv og det som befinder sig i lysskinnet
like i nærheten av lygten. Det er saaledes ikke bare
lysintensiteten som er avgjørende for ora blænding skal
opstaa. Oiets adaptation har mindst like stor betyd
ning. I mørke omgivelser, altsaa naar øiet er adaptert
for svak belysning, blændes det let, er øiet derimot
adaptert for sterk belysning, blændes det mindre eller
slct ikke. En klar elektrisk lampe blændcr derfor og
saa mere med en mørk væg som bakgrund end en
lys væg.
Den indirekte blænding undgaaes for en del ved
at lampene orngis med lysspredende kupler. Forøvrig
undgaaes denne slags blænding bedst ved at der sørges
for at lyset faar en anden retning, saaledes at lys
straalene som reflekteres koncentrert ikke træffer øiet.
Kontrastblændingen undgaaes ved at der sørges
for at de gjenstande man vil sc ikke er væsentlig mør
kere end omgivelsene. Kontrastblænding optrær f. eks.
i rum med hvite eller meget lyse vægger, i utstillings
vinduer naar varene er mørke og bakgrunden lys, og
ntendørs naar marken er dækket av hvit sne. I sidste
tilfælde er blænding ikke til at undgaa. Ved farvede
briller Ivan lysintensiteten sættes ned, saa irritationen
og skadeligheten for øiet fjernes, men de hvite sne
flater vil freradeles være meget lysere end de menne
sker eller gjenstander man retter sine øine mot. I
rum og utstillingsvinduer undgaaes kontrastblændingen
ved at gjøre vægger og bakgrund mørkere. Det er ikke
nødvendig at gaa til en helt mørk farve paa væggene,
og den mørke farve behøver ikke naa helt op til taket;
i arbeidsrum er det tilstrækkelig at den naar litt over
ansigtshøide, man vender jo under arbeidet praktisk
talt altid blikket nedover; i forsamlingslokaler og hygge
rum bør den mørkere farve naa en del høiere op. Dette
praktiseres forøvrig allerede, og for husenes maling
utvendig bestemmer endog bygningsloven at den hvite
farve skal «brækkes». Der gaaes altsaa i de fleste
tilfælder rigtig frem. Kun i de ekstraordinære tilfæl
der, naar der skal søkes opnaadd noget specielt, blir
der gjort feilgrep, fordi det teoretiske grundlag mang
ler. Resultatet er f. eks. blit forsamlingssaler som
virker baade kolde og trættende. Mange har følt at
ikke alt var som det burde være, men de fleste har
ikke kunnet forklare sig hvad manglene bestod i (konf.
Universitetets aula). Paa et omraade har den feil
agtige fremgangsmaate været anvendt mere systematisk,
idet sykehussaler og operationssaler for en stor del
har været malt helt hvite. Denne fremgangsmaate er
ikke rigtig og i særdeleshet ikke i operationssaler, hvor
det er saa overordentlig vigtig at arbeidsgjenstanden
og verktøiet sees tydeligst mulig.
Hvorledes rkal man saa bære sig ad for at undgaa
blænding? For det første maa lyskildene saavidt mu
lig anbringes slik at de ikke kan sees. Dette kan let
arrangeres i utstillingsvinduer og i de fleste tilfælder
hvor der brukes pladsbelysning, ikke bare arbeidsplads
belysning, men ogsaa anden pladsbelysning, f. eks. be
lysning av et firmaskilt. At den mørke bakside av en
lystæt skjærm sees er ikke det samme som at lyskilden
sees, det er lampen og den lysende hvite indside av
skjærmen som ikke maa sees. Belysning ved hjælp av
skjulte lyskilder byr overmaade store fordele, og skulde
anvendts overalt hvor en saadan belysning kan anven
des og hvor ikke specielle grunde taler imot. Yed
indendørs almenbelysning er tildels saadanne specielle
grunde tilstede. Der maatte i tilfælde anvendes helt
indirekte belysning, og saadan brukes jo ogsaa i mange
tilfælder. Den har sine store fordele, men ogsaa sine
store mangler. I visse tilfælder kan den anvendes med
fordel, men langt fra i alle (nærmere herom i en se
nere artikel). Ved gatebelysning vikle det være, om
ikke helt umulig, saa dog forbundet med meget store
vanskeligheter og omkostninger at anvende skjulte lys
kilder.
Hvor lyskildene ikke kan anordnes skjult, maa
man anbringe dem slik at de kommer mindst mulig i
synsretningen, og at lysintensiteten (den specifike lys
styrke) blir lavest mulig. Man anbringer dem ikke.
i øienhøide, men oppe under taket eller høit over ga
ten og omgit med lysspredende kupler eller skjærmer.
Matterte lamper og opalglaslainper er at foretrække
for klare, men bedst er det ubetinget at anbringe lam
pene i store lysspredende kupler eller skjærmer. Dette
beskytter bedre mot blænding, samtidig med at der op
naaes bedre lysfordeling og et mere diffust lys, na
turligvis under forutsætning av at alt gjøres rigtig.
(Nærmere herom i en senere artikel).
Overgangsblændingen undgaaes naturligvis ved at
der sørges for en langsommere overgang fra mørke
til lys. Den virker særlig generende ,naar lyset tæn
des i teatre, kinematografer og forsamlingslokaler efter
at lyset har været slukket for fremvisningens skyld.
Det er en bagatel som skal til, nemlig en regulermot
stand som anvendes ved tændingen (og helst ogsaa ved
slukningen). Det ubehag som indtrær naar lyset «vip
per» maa ogsaa føres tilbake til denne slags blænding.
I synsretningen maa lyskildene aldrig anbringes,
det være sig matterte lamper eller lamper i lysspre
dende kupler, forutsat at lyskildenes opgave er at be
yse. Har de ikke den opgave at belyse, men kun den
at lyse, som tilfældet er ved lyssignaler, lampeskilter
og transparente lyskilter eller anvendes lyskildene
væsentlig til pynt uten at de lyser særlig, kan de an-
Blænding maa undgaaes saa langt raad er. Intet
er saa ødelæggende for belysningen som blændingen.
At vite hvad blænding er og hvad blænding for øiets
funktion og sundhet, for trygheten mot ulykker, for
det almene velvære og den enkelte saavel som samfun
dets økonomi er grundstenen i god belysningsteknik.
Lars Berg.
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
