Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wx +W9 = i w 3 *E . J . cos cp
system 1 Wx =\E Jx (cos cp -]- 30)
» 2 W2 =1 E — 30)
For maalesystem I = l\\ == E cos [cp — 30°)
» » II = IVU =E • y2 cos (99-[-30°)
og summen W= W\ -)- Wn =E • J )/ 3 cos cp
Hj. Mjelstad.
konstanter.
Telefonkabler.
/. Almindelig omtale av kabler.
No. 6, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ved avd.ingeniør Rynning-Tønnesen, Telegrafstyret.
I de senere aar er det blit mer og mer alminde
lig at bruke kabler i telegraf- og telefonlinjebygningen,
og haand i haand med dette økede behov er utvik
lingen av kabeltekniken foregaat.
Med brudd i den fælles forbindelse til fase ’1’ (fig. 2)
viser maaleren for
De store luftlinjekurser antok under det økede
behov for telegraf og telefon til sidst slike dimen
sioner med derav følgende kostbart vedlikehold og
stor feilprocent, elektrisk og mekanisk, at anvendelsen
av kabler maatte bli løsningen. Til at begynde med
indskrænket man sig til at benytte kabler ved abon
nentanlæg, og i langlinjetelefonen kun ved linjens ind
føring i byer eller bymæssig bebyggede strøk, fordi
kabler som vi siden skal se er elektrisk set ugunsti
gere end luftlinjer. Siden telefonoverdragene, lampe
forsterkerne, blev mer og mer almindelige, øket de
avstander hvorover det hadde været almindelig at føre
samtaler. Ved disse telefonoverdrag er man- istand til
at ophæve den relativt større dæmpning som telefon
strømmene er gjenstand for i kablerne, og telefonover
dragernes ydelse er til gjengjæld avhængig av en sta
bil og bedst mulig kunstig eftergjøring av linjestyk
kerne, et forhold som er gunstigere ved kabler end
luftlinjer. Dette ved siden av kablernes mekaniske
uberørthet sammenlignet med luftlinjerne har ført til
at kabler nu ogsaa blir mer og mer almindelig over
langlinjedistancer.
Den økede efterspørsel og de økede fordringer
har medført at kabeltekniken er gaat frem med storm
skridt i løpet av de aller sidste aar, og vi haf fundet
det at være paa sin plads at orientere vore læsere
paa dette omraade.
Pupinisering og kapasitetsbalancer ved kabler er
ord som vore funktionærer i den senere tid har maat
tet gjøre sig fortrolig med, endvidere har de arbeider
som har været drevet av flere av vore funktionærer
for at klarlægge aarsakerne til slette luftlinjer og trip
ler aapnet øinene for at disse aarsaker ofte har været
at finde ved en eller anden kabel i forbindelsen.
Ved denne kobling sees at system 1 svarer til
system II i den normale Aronkobling med hensyn til
formelen for visningen samtidig som system 2 svarer
til system I. Uttrykket for summen blir altsaa det
samme som for almindelig Aronkobling, men paa
grund av at spændingsspolerne kun faar halv spænding
faaes altsaa kun halvt utslag o:
Enhver artikel eller utredning av de moderne
telefon- og telegrafforhold vil maatte forutsætte kjend
skapet til mediet som forplanter signalerne. Naar vi
begrænser vor opgave til at behandle de mer spe
cielle telefonkabler, saa kan vi gjøre det fordi de for
hold som gjælder for disse uten videre kan overføres
til andre ledninger som formidler telegraf- og telefon
signaler.
Med kobling efter fig. 2 kan f. eks. en 110 volts
trefaseraaaler anvendes for 220 volt med kobling efter
fig. 2 og en korreklionsfaktor — 2 for maalerens paa
stemplede visende. Forsøk med denne kobling har git
tilfredsstillende resultat ved nogenlunde likt belastede
faser.
Vi vil da ta med det som vi mener er av be
tydning for et ålment grundlag for kjendskapet til de
moderne telefonkabler, og vi vil søke at gi det en
saa populær fremstilling som mulig.
Overføring av tale fra den ene ende av en tele
fonledning til den anden er en overføring av elektrisk
energi, denne overføring sker ikke uten tap, og dette
tap bestemmes av vedkommende lednings elektriske
Fig. 2.
81
J—
s "Av— jz
l—U/j, e*,5
T —J,
r
i .
*.W
3.V*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
