Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
alt efter lederens dimensioner og avstanden mellem
dem. Selvinduktionsværdien avtar ved vekselstrøm
ganske litt med økende periodetal indtil en viss grænse.
De fire saakaldte primære elektriske konstanter er
ved en ledning:
R — Ohmsk motstand i Ohm pr. kilometer.
L = Induktivitet i Henry pr. km. Ledningens avledning er den iverse værdi av led
ningens isolationsmotstand og er et maal paa hvor
meget av den utsendte energi som lækker ut eller for
brukes i dielektrikum. Den ligger maalt ved veksel
strøm betydelig høiere end maalt ved likestrøm hvor
den er ca. io~° Siemens og mindre.
C = Kapacitet i Farad pr. km.
G — Avledning i Siemens pr. km.
Naar en ledning har en isolationsmotstand paa 1
Ohm, saa er dens avledning 1 Siemens eller 1 Mho
som man ogsaa bruker. Avledningen er den iverse
av isolationsmotstanden. Er denne 1 Megohm altsaa
ioG Ohm, saa er avledningen ro”6 Siemens eller Mho.
Ser vi nu paa de fire faktorer under et, saa vil
der i den Ohmske motstand gaa energi til spilde til
opvarmning. Paa grund av kapaciteten brukes energi
til at bygge op det elektrostatiske felt, paa grund av
selvinduktionen brukes energi for at bygge op det
elektromagnetiske felt, og i avledningen tapes energi
som ikke naar frem til mottageren.
Det vi har bruk for er i almindelighet dobbel
linjer, og disse konstanter regnes pr. km. dobbellinje.
En lednings Ohmske ?notstand er et maal paa hvor
meget av energien som tapes i denne og overgaar til
varme. Motstanden er som bekjendt større jo mindre
ledningens tversnit er, og den er avhængig av en
materialkonstant. Kobber gir mindre motstand end
jern. Det almindelige er jo at bruke kobberledere
i kablerne, og disse kobberledere har i almindelighet
en lederdiameter fra 0,6 op til 1,4 mm. Større leder
dimensioner har været brugt, men kommer fremtidig
neppe i betragtning. En lederdimension paa 0,6 mm.
har ca. 116 Ohm pr. km. maalt med likestrøm. Maalt
med vekselstrøm vokser den litt med økende frekvens.
Dette var stort set den maate man anskuet disse
forhold paa for en 20—30 aar tilbake, og ut fra
dette synspunkt skulde en god linje ha smaa primære
elektriske konstanter.
Trækker man nu en sammenligning paa dette
grundlag mellem en luftlinje og en kabel, saa vil det
vise sig at forholdene ved luftlinjer er væsentlig gun
stigere end ved kabler, og det har sin aarsak i de
mekanisk, tekniske hensyn man maa ta ved bygning
av linjer, de større lederdimensioner man maa bruke
og den større avstand mellem ledningerne indbyrdes.
Følgen er at motstanden paa grund av det større
ledertversnit er mindre ved luftlinjer end kabler, kapa
citeten paa grund av den større avstand mellem gre
nerne mindre, selvinduktionen av den samme aarsak
større, og som vi siden skal se er dette gunstig;
avledningen er ved luftlinjer mere variabel, men da
jo tør luft i sig seiv er den bedste isolator ogsaa
ialmindelighet gunstigere ved luftlinjer end kabler.
Ledningens kapacitet er et maal for ledningens evne
til ved en viss spænding at opsamle elektricitet. Den
opsamlede elektricitet repræsenterer en viss mængde
elektrisk energi som er tilstede i det elektrostatiske
felt. Kapaciteten skyldes at lederen sammen med de
andre ledere inden kablen, herunder indbefattet kabel
mantelen, danner belæggene i kondensatorer. Kapa
citeten er større jo nærmere disse belæg ligger hin
anden, den er større jo større overflaten av lederne
er, øker altsaa med lederdimensionen og den er til
slut avhængig av det materiale som er mellem lederne,
belæggene. Denne avhængighet av materialet uttryk
kes ved mellemlæggets saakaldte dielektricitetskonstant.
Jo større denne dielektricitetskonstant ved et materiale
er, des større blir kapaciteten.
For at faa et begrep om hvilke størrelser der her
er tale om anfører vi følgende tabel som viser de
primære elektriske konstanter ved en almindelig kabel
med o,g mm. ledere og to kobberluftlinjer med 2,0
og 4,0 mm. dimension.
Kapaciteten for kabler med lederdimension 0,6 —
1,4 mm. og papirisolation er fra 0,04—0,06 Mikro
farad pr. km., den er praktisk talt den samme maalt
med likestrøm og vekselstrøm.
Ledningens selvinduktion er et maal paa ledningens
evne til at bygge op et elektromagnetisk felt. I dette
felt er en viss mængde elektrisk energi tilstede. Induk
tiviteten er større jo større avstanden mellem de to
grener av dobbeltledningen er og jo større permeabi
litetskonstanten for det mellemliggende medium er.
Stort set er derfor betingelsen for mindst mulig
energitap gunstigere ved luftlinjer end ved kabler, og
det var grunden til at man indtil aarhundredeskiftet
nødig gik til at anvende kabler i langlinjeforbindelser.
Helt at undgaa kabler var jo ikke mulig; derfor
foregik der ogsaa en bestræbelse efter at reducere
kapaciteten som er den mest generende egenskap ved
kablerne til det mindst raulige.
Selvinduktionen er stor hvor der kan bygges op
et sterkt elektromagnetisk felt f. eks. naar jern som
har høi permeabilitet er det oragivende medium.
Lederens dimension spiller ogsaa en viss rolle —
men ubetydelig; med tyndere ledning vokser selvin
duktionen.
Kapaciteten er som bekjendt avhængig av leder
dimensionen, avstanden mellem lederne og dielektri
citetskonstanten.
Størrelsen av denne selvinduktion er ved almin
delige kabler med de før nævnte lederdimensioner i
almindelighet mellem 0,65 og 0,4 millihenry pr. km.
Lederdimensionen var det ikke godt at gjøre noget
med, da man rigtignok opnaadde litt mindre kapacitet,
men til gjengjæld blev motstanden saa meget større.
82
R L C G
Ohm
Milli-
henry
Mikro faracl Siemens
Kabel 0,9 inm. 55; ca. 0,5 0,04 10~ 6
Luftlinjer 2,0 11,2 2,6 0,0044 ca. 1CL 6
—
4,0 » 2,25 2,3 0,0049 ca. 10" 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
