Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanien elektrificerer jernbanerne.
No. 6, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
med utbygningen av vor vandkraft, den maa utnyttes
nu. Der var i sin tid foreslaat lettelser for utbygning
av de mindre vandfald, som kan utbygges for norsk
kapital, disse blir ellers for dyre. Lovens bestemmelser
mente han, burde ikke være altfor generelle. De større
vandfald egner sig ikke for norsk kapital. Taleren
fremsatte videre endel tal fra beskatningen og nævnte
at fortjenesten for slike anlæg vil forsvinde i skatter.
Han fremholdt ogsaa at man burde opta spørsmaalet
om en norsk vandkraftbank, idet vi her i landet mang
ler det financielle organ paa vandkraftomraadet, mens
den utenlandske kapital er organisert.
at Vasdragsvæsenets Hovedstyre hadde manglet for
staaelsen herav.
Taleren var ogsaa meget interessert i hvad der
var nævnt om malmen og vandkraften, og han mente
at her var et felt for videnskapen og han vilde be
nytte anledningen til at anbefale skibsfondets utnyttelse
i forskningens tjeneste, for kan vi løse det spørsmaal
er vi kommet langt. Overfor Major Johansens uttalelse
om skatterne vilde han bare faa nævne at der klages
over høie skatter i alle lande, og han fremholdt at
anlæg fra høikonjunkturen kunde man ikke ta i be
tragtning, de maatte finde sig i at ta følgerne.
Direktør Traaholt uttalte sin tilfredshet med de
synsmaater som var kommet frem paa dette møte.
Han fremholdt at utenlandske selskaper faar gunstigere
vilkaar end norske, og fremholdt at lovens uttryk
»yderligere vilkaar* kun burde opstilles hvor det gjaldt
at forhindre skade. Koncessionsvilkaarene maatte idet
hele opstilles saaledes at de ikke virket stagnerende.
Vore fosser mente taleren var vort største aktiva, men
vel at merke kun naar de blev utnyttet til lønsom
drift. Man maatte ikke se bort fra den tekniske ut
vikling og fra det faktum at ogsaa andre melder sig
med billig kraft. Han paapekte ogsaa at en av de
største hindringer er motstanden hos landmanden, som
heller burde se paa industrien som en kamerat.
Ingeniør Colleit paapekte at utlandet er likesaa
opmerksomme som vi paa at billig kraft er en velsig
nelse, og dampkraften blir stadig billigere. Naar
Gunnar Knudsen fremholder, at arbeidskraften spiller
en stor rolle her vilde han faa nævne at i de moderne
metoder for utnyttelse av brunkullene spiller arbeids
kraften liten rolle. Hos os derimot blir kraften stadig
dyrere, og vi maa derfor ikke vente for længe. Man
saa i Glomfjord var nu prisen 100 kr. pr. hk.
Hertil bemerket Gunnar Knudsen at der i hans
tid var regnet med 30 kr. pr. hk., men at anlægget
var blit liggende hadde ingen været herre over og
Glomfjord og Tysse vilde han nævne som de fordel
agtigste vandkraftanlæg i Norge.
Advokat Skavlan paapekte at det tilfælde Gunnar
Knudsen nævnte er ikke enestaaende, for lovene er
slik og der blir intet gjort. Det Gunnar Knudsen
anførte, hvor det gjælder hans egne anlæg, maatte
sees som et angrep paa hele koncessionspolitikken.
De spanske Nordbaner har i høst bestilt 22 store
elektro-lokomotiver hos Maschinenfabrik Oerlikon,
Schweiz. Den mekaniske del leveres av Cia. Euskal
duna de Construccion y Reparacion de Buques, Bilbao.
Direktør Blakstad fremholdt at for at staten kunde
faa de store inidtægter, som Gunnar Knudsen hadde
nævnt, maatte vandfaldene utbygges, og seiv om vi
lot utlandet gjøre det saa fik staten indtægter. Spørs
maalet om hjemfaldsretten mente taleren foreløbig var
uten betydning. Han fremholdt at dampmaskinerne
nu var kommet saa langt i utviklingen at de konkur
rerer med vandkraften og vandkraftens værdi er sun
ket betydelig i forhold til kullene. Koncessionslovene
mente taleren var lavet méd henblik paa kraft til smaa
industri og til lys paa gaardene, men denne kraft kan
skaffes i forbindelse med storindustrien og kun da kan
skaffes billig nok. Vore andre næringsveier var snart
utnyttet saa vi kun har vandkrafi og malm igjen, og
vi burde lægge merke til hvad svenskerne gjør paa
dette felt.
Lokomotiverne, som bygges for den spanske spor
vidde 1674 mm., er bestemt for gods- og person
befordring paa linjerne Barcelona—Manresa og Barce
lona— San Juan de las Abadesas. Den førstnævnte
strækning er 64 km. lang og dobbeltsporet, mens
den anden strækning har enkeltspor og er 106 km.
lang. Største stigning er 2o%o.
For elektrificeringen er valgt likestrøm med 1500
volt spænding paa kjøretraaden og regulerbar mellem
1100 og 1800 volt.
Lokomotiverne skal kontinuerlig kunne yde 1650 hk.
ved 35 km./t. og 2040 hk. timeydelse ved 33 km./t.
Desuten skal de som hurtigtogslokomotiv med 90 km./t.
trække en togvægt av 1200 ton forulen lokomotiv
vegten, som er 90 ton, motsvarende 15 ton pr. aksel.
Lokomotivet bestaar væsentlig av 3 dele: 2 treakslede
boggier og det paa disse hvilende hus. Det sidste
indeholder 1 førerrum i hver ende, forsynet med alle
for føringen nødvendige anordninger, og i midten er
anbragt alle apparater for høi- og lavspænding. Begge
førerrum er forbundet ved to sidegange langs det
midtre parti. Boggierne er forbundet ved en »Kurz«-
kobling og i begge ender er anbragt støt- og træk
anordninger. Hver aksel drives av en motor, ophængt
i saakaldt Tram-ophængning, med haandhjulomsætning
Gunnar Knudsen imøtegik de forskjellige indlæg
i diskussionon og fremholdt at naar Stuevold-Hansen
hadde nævnt som en imøtekommenhet mot kommu
nerne at der var nedlagt 7 —800 mill. kroner i vand
kraftutbygningen saa viste det at slike foretagender
maa gjøres i billige tider og at ikke mange av disse
høikonjunkturanlæg er levedygtige. Man kunde nok
ved at bygge nu avhjælpe arbeidsledighet men det
vilde ikke bli nogen god kapitalanbringelse nu. Der
burde tas rimelige hensyn til distrikterne, men ikke
mere. Taleren var enig med Blakstad i at den billige
kraft for smaaindustri og for lys utover landet faaes
i forbindelse med storindustrien, og han fremholdt
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
