Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 kokeabonnenter 0,38
1000
5°°°
Oslo, 26, februar 1927.
//. Grosdi.
Husholdningstarifer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 7, 1927
og de resultater han kommer til er derfor av svært
liten værdi.
rigtig er denne selvfølgelig ikke, idet der jo ogsaa om
søndagen forekommer en del belastning som ikke kan
henregnes til husholdningsbelastning, men det er her
utelukkende kurvernes form som interesserer, og denne
influeres ikke væsentlig herav. Samtidig bemerkes at
kurve 2 angir det normale forløp av industribelast
ningskurven. I fig. 3 er ogsaa indtegnet gasveikets
belastningskurve for 17/12-26 (kurve 3). 1 fig. 4 er
indtegnet en normal industribelastningskurve fra et
andet større byelektricitetsverk. Ogsaa der anvendes
gas i større utslrækning til kokning, og gasverkets
belastningskurve er likeledes indtegnet. I intet av
disse tilfælder optrær som det sees kokebelastningens
og industribelastningens maksima samtidig, som av
ing. Berg paastaat.
Dette var hans tredje bevis, og dermed sier han:
»faar det være slut». Jeg er saa ganske enig med
ham heri, og skal derfor kun gjøre nogen korte be
raerkninger til den øvre del av hans utredning, end
skjønt denne indeholder adskillig som frister til imøte
gaaelse.
Ing. Berg nævner under sin omtale av spildkraften
ikke med et ord samkjøring med andre veiker og de
store muligheter man her har for avsætning av ledig
kraft. Naar vi nu drøfter disse spørsmaal bør vi dog
se litt længer frem end til dagen imorgen, og ikke
betragte de enkelte anlæg isolert. Verkerne sammen
sluttes jo mer og mer, og hele østlandet omspændes
snart av et sammenhængende ledningsnet, som allerede
nu byr udmerkede betingelser for samkjøring. Den
dag er sikkert heller ikke fjern da ogsaa øst- og
vestlandsverkerne er sammenkoblet, og med henblik
paa de muligheter som da aapner sig, bør vor frem
tidige tarifpolitik lægges an. Utformningen av lariferne
er, set i forhold hertil, av helt underordnet betydning.
Kjærnepunktet ved saken er hvorvidt kilowattimerne
skal ind i tarifen eller ikke.
Dette var hans første, og beste, bevis. Sit andet
bevis bygger han paa endnu mere svigtende grundlag.
Han har nemlig, efter hvad han sier, »faat samtidig
hetsfaktoren i blodet» og gaar av den grund ut fra
at denne maa bli omtrent den samme ved kilowatt
time- som ved vippetarif.
Naar jeg har valget, saa stoler jeg mere paa re
sultaterne av foretagne prøver end paa ing. Bergs
instinkter, og der föreligger adskillige beviser for at
der ved kilowattimetarif finder en meget sterk belast
ningsuljevning sted. Ifølge undersøkelser foretnt av
National Electric Light Association er saaledes sam
tidighetsfaktoren for:
Det er meget mulig at det, som ing. Berg antyder,
vil være hensigtsmæssig at ha flere tarifer ved siden
av hinanden, og vippetarifen kan for den saks skyld
bibeholdes saa længe der findes ledig kraft. Først og
fremst bør man imidlertid nu søke at vinde praktiske
erfaringer med hensyn til kilowattimetarifer derved at
verkerne lar iverksætte mest mulig omfattende forsøk.
Paa grundlag av formodninger og antagelser kan hver
ken bevises at den ene tarif er riktig eller at den
anden er feilagtig.
Naar saaledes ing. Berg med bestemthet paastaar
at samtidighetsfaktoren ved kilowatttimetarif ikke kan
komme ned i 0,50, saa maa det være tillat at betvile
dette, tiltrods for de slaaende argumenter som anføres.
Han sier nemlig: »Det er ikke tænkbart. Dermed
skulde allerede vort bevis være ført.«
I anledning ingeniør Grosch’s svar til mit diskussions
indlæg i E. T. T. nr. 5 vil jeg gjerne faa bemerke
følgende:
Endelig trækker han ut av Oslo Gasverks belast
ningskurve kokebelastningen, og gaar herunder ut fra
at den øvrige belastning forløper efter en ret linje,
mens den i virkeligheten er meget variabel. Herved
opnaar han at faa en misvisende belastningskurve for
kokebelastningen, og denne saramenligner han saa med
Akers Elektricitetsverks toiale belastningskurve, Oslo
Elektricitetsverks belastningskurve for et strøk med
mange lusen abonnenter samt Stavanger Elektricitets
verks kokebelastningskurve for 142 abonnenter. Hvor
det gjælder vippetarifen tar han altsaa med ikke bare
kokebelastningen, men ogsaa al anden belastning, og
hvor det gjælder kilowattlimetarifen regner han hun
med kokebelastningen. Paa den ene side regner han
videre med mange tusen abonnenter og paa den anden
kun med ca. hundrede-. Paa et saadant grundlag kan
ikke engang en tilnærmet rigtig sammenligning foretas,
Jeg har aldrig forlangt at man »blindt« skulde
»bygge paa erfaringer fra Stavanger»; men det man
maa kunne forlange er at man foretar lignende maa
linger som de som er utført i Amerika, i Sverige og
i Stavanger, førend man kommer med paastande som
gaar i stik motsat retning av hvad baade amerikanske,
svenske og norske undersøkelser viser.
Det er heller ikke rigtig som ingeniør Grosch for
søker at gi det utseende av at jeg »paa død og liv«
vil »overbevise andre om at de samme tarifer« som
vi har i Stavanger, er »like formaalstjenlige andre
steder«. De tarifer som er kommet i forslag herfrå er
jo noget forskjellig fra de som for tiden er gjældende
i Stavanger, seiv om man her ogsaa har ren maaler
tarif. Jeg finder desuten den tarif som ingeniør Grosch
foreslaar aldeles utmerket, naar jeg undtar den ene
bestemmelse om at man skal beholde vippene. Denne
» 0,19
93
20 »
o.3 2
5°
» 0,26
I oo » 0,24
15°
» 0,23
ooo » 0,20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
