Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 F
t = (4)
1 F r.
p —~ p
1 0,43 PM
Denne ligning gjælder mellem grænserne — — 0,05
v
og — = 0,9 og dækker alle rimelige værdier for
v
kokebelastningen. Nu er:
I det følgende betegner;
1 _ I .Ar ( A
v 0,43 M
Indsættes (1) og (2) i ligning (3) faaes
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 7
hvorved de enkelte kan komme op i en maksimal
belastning paa f. eks. 3,5 å 4 kW.
bestemmelse mener jeg er meget uheldig, fordi den
berøver maalertarifen en av dens væsentligste fordele.
Skal vippen ikke være til synderlig ulempe for forbru
keren, saa kan den ikke sættes væsentlig lavere end
2,5 til 2,2 kW, men da er den ogsaa fuldstændig
overflødig, for er stigeledningerne og fordelingsnettet
dimensionert for 2,5 kW pr. leilighet, saa er der
ingensomhelst grund til at begrænse den enkelte for
brukers maksimalbelastning med en vippe, særlig naar
man tar i betragtning at der i Oslo ikke tas sigte paa
at forsyne forbrukere med strøm til opvarmning, men
kun til belysning og kokning. Jeg vil atter faa minde
om at 2,5 kW pr. leilighet omtrent er det samme
som 5 kW pr. hus i Stavanger, for hvilken belastning
er dimensionert og som ogsaa gir god anledning til
salg av strøm til varme.
Jeg skal i det følgende bevise at en saadan be
grænsning av maksimalbelastningefi hos den enkelte for
bruker itigen i7idflydelse har paa gruppens maksimal
belastning.
F = forbruk til kokning pr. dag pr. komfyr i kWt.
P = Maksimalbelastning for en enkelt komfyr i kW.
Ba— Brukstid pr. dag for den enkelte komfyr i timer.
M= Den mulige brukstid (= 13 til 16 timer).
= Samtidighetsfaktor for en gruppe komfyrer.
v
p = Maksimalbelastning for en gruppe komfyrer i kW
Av fig. 2 i mit indlæg i E.T.T. nr. 5 vil man se
at prof. Dettmars samtidighetsfaktor analytisk kan ut
trykkes ved ligningen:
Jeg kan ikke indse at lys- og kokebelastningen
skulde være væsentlig anderledes om man bor i ka
serner eller i mere spredt bebyggelse. Der föreligger
tvertimot bevis for at kasernebebyggelse i saa hense
ende ikke er ugunstigere. N.E L.A.s rapport omfatter
nemlig ogsaa den slags bebyggelse, og følgelig gjælder
den kurve jeg gjengav fra nævnte rapport (i E.T.T.
nr. 5) ogsaa for kasernebebyggelse. For at illustrere
hvordan belastningen arter sig i en kaserne skal jeg
gjengi fra ovennævnte rapport følgende eksempel;
Kasernen indeholder 22 leiligheter. Herav er 6
to-værelsers, 12 tre værelsers og 3 fire-værelsers leilig
heter, 20 leiligheter er bebodd, 20 komfyrer i drift.
Tilknytningen er 160 kW til komfyrer og 16,56 kW
til lys, d.v.s. gjennemsnitlig komfyrstørrelse 8 kW og
lysinstallationen 0,83 kW pr. leilighet.
Det gjennemsnitlige maanedsforbruk til kokning
var 1x5 kWt. (ca. 1400 kWt./aar) og det gjennem
snitlige lysforbruk pr. leilighet 36,32 kWt. pr. maaned
(ca. 435 kWt. pr. aar).
Maksimalbelastningen for alle komfyrer kombinert
utgjorde 19,2 kW eller o.g6 kW pr. komfyr, og lys
belastningens maksimal 3,6 kW eller 180 watt pr.
leilighet.
Man ser av formel (4) at gruppens maksimalbelast
ning er helt uavhængig av den enkelte komfyrs maksi
malbelastning. Det eneste som kan forandre gruppens
maksimalbelastning er det gjennemsnitlige døgnforbruk
i kWt. pr. forbruker eller forandringer i den raulige
brukstid (M). Dette sidste er det konstruktørerne av
magasinkomfyrerne har benyttet sig av, idet de har
forlænget den mulige brukstid M fra 14—15 timer til
24 timer, men samtidig har de øket døgnforbruket F
betydelig saa »vindingen er gaat op i spindingen« og
vel saa det.
Den kombinerte maksimalbelastning for belysning
og kokning utgjorde 22,2 kW eller 1110 watt pr. leilighet.
Førend der föreligger maalinger fra Oslo kan jeg
derfor ikke godta paastanden om at man for kaserne
bebyggelsen der maa dimensionere stigeledningerne for
de enkelte anlægs samlede maksimalbelastning. Maksi
malbelastningen for anlæggene enkeltvis er i foranstaa
ende eksempel omtrent 4 kW.
Skal vippene tjene til begrænsning av belastningen
paa stigeledningen og gjøre nogensomhelst nytte, saa
vil man av ovenstaaende eksempel se at de ikke kan
stilles væsentlig høiere end 1000 watt. Men med saa
lav vippeindstilling vil raaalertarifen bli den rene fiasko
for forbrukerne.
Hvis det kunde tænkes at man ved opstilling av
vipper kunde reducere kWt.forbruket F, saa er der en
mulighet for at man kunde trykke gruppens maksiraal
belastning, men det tviler jeg paa. Det sandsynlige er,
at naar forbrukeren blir berøvet den fordel som ligger
i den frie anvendelse av sine apparater til den tid
han trænger dem, saa vil han ta det igjen i form av
et øket kWt-forbruk, og isaafald opnaar man det mot
satte av hvad man har tilsigtet. Førend denne side av
Nu er det vistnok enkelte som mener at man ved
at begrænse den enkelte forbrukers maksimalbelastning
til f. eks. 2 kW faar en lavere kombinert maksiraal
belastning for en gruppe komfyrer end ved at la hver
enkelt disponere sin komfyr frit uten begrænsning,
pr. komfyr.
94
Ba - F (2)
P
V (3)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
