Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
= 1220 familier
178
; = 0,336, svarende til et tversnit S — — ’—= 53 mm 2.
0,336
Husholdningstarifer.
Av ingeniør P. Haukaas-Malde.
Brukstid Uøgn-
10,000 kWh.
2) Oslo Gasverks kurve 2440 »
(Fortsættes.)
I) Med Stavanger-kurven
5000 kWh.
1927, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
De hertil svarende værdier av spændingsvariation
(<3) og effekttap [p 2 ] findes ved at trække D’E’ og
F’G’ parallelt til derefter E’B og G’B og gjen
nem disses skjæringspunkter med diagonalen OO’ (B2
og B[) linjerne og AF1[. Vi faar da
(3 = <9//2 = xo,2 % og / 2 = OHx ’ = 6,84 %.
Herfrå trækkes perpendikulæren paa retningslinjen
for cosq9 2 = °>9°- Denne perpendikulær skjærer reak
tanskurven for D = 460 cm. i punktet D ved
Det nærmest høiereliggende normaltversnit er 70
mm 2, som vælges.
Det er heller ikke rigtig at sammenligne kokcbe
lastning for et enkelt litet strøk (142 forbrukere) i
Stavanger med hele systemkurven for Akers Elektrici
tetsverk. For et større antal kokeforbrukere i Stavan
ger er kurven langt gunstigere. Jeg skal allikevel in
gen forandring foreta i ingeniør Bergs kurver, men
paa grundlag av disse vise, hvordan forholdet virke
lig er.
Hr. diplomingeniør Lars Berg er aabenbart ikke
klar over at de kurver han bruker i sin artikel i
E. T. T. nr. 5 — stik mot hans hensigt — beviser at
ren kWh-tarif for kokning er langt gunstigere for saa
vel forbrukerne som elektricitetsverket end vippetari
fen, og at ren kWh-tarif for kokning passer likegodt,
om ikke bedre, i Oslo end paa Vestlandet. For tydelig
hets skyld gjengis disse kurver i fig. 1 (ing. Bergs
fig. 2 og 3). Oslo Gasverks kurve viser at der er al
Gjør jeg ordinatværdierne i hr. Bergs kurver om
til kW, slik at 1000 kW = 100 %, saa blir:
1) For Stavanger-kurven 5 5,000
2) Oslo Gasverks kurve 10 10,000
3) Oslo Elek.verks kurve’ 21,4 21,400
4) Akers Elek.verks kurve 22,5 22,500
Hvis nu disse 1000 kW. skal leveres til kokning,
i do to første Ii i fælder efter maa.lerta.rif, og i de to
sidstc tilfælder efter vippetarif, hvor langt vil de saa
række? Spørsmaalet er ikke vanskelig at besvare. Hr.
Berg er enig i at ved maalertarif er 4 kW-timer pr.
dag nok til 4 personer. Jeg regner med et gjennem
snitlig forbruk paa 4,1 kW-timer pr. dag pr. familie
(1500 kWh. pr. aar) efter praktiske crfaringer. Til
kokning paa vippetarif vil der gjennemsnitlig trænges
mindst 1,2 kW. pr. forbruker.
Efter Bergs kurver vil da 1000 kW. være nok til
kokning for:
grund til at vente mindre maksimalbelastning pr. for
bruker i Oslo cnd f. eks. i Stavanger. Ved at se paa
gasverkskurven finder ingeniør Berg at der i Oslo
spises mellem kl. 3 og 5 em. Jeg tror at alle andre
ser av kurven at nær sagt halvparten av middagskok
ningen foregaar i tiden kl. 11—2. Det kan ikke være
rigtig, naar ingeniør Berg overfører alle ujevnheter
i gasverkskurven over paa kokebelastningcn, og lar in
dustriforbruket være en ret linje. Man vet at der
altid er en dal i industriforbruket midt paa dagen.
Dette betyr at kokebelastningcn i tiden %12 2er større
end av ingeniør Berg optegnct.
Mens altsaa 1000 kW. er nok til kokning for 1220—
2440 familier paa kWh-tarif, er de ved vippetarif kun
tilstrækkelig for 830 familier. Og tallot 1220 for kWh
tarif er meget ugunstig set, fordi der er lagt en kurve
for et enkelt litet strøk til grund.
Jeg tror at ingeniør Berg efter disse enkle oplys
ninger maa revidere sin opfatning av hvilken tarif
som er national-økonomisk rigtig. Om man ved spalte-
3) Oslo E.verks kurver j 1,000 kW.
’ • \ — = 830 »
1) og Akers — — j 1.2 kW.
timer kWh.
pr. døgn forbruk
middag nat
12 2 4 (i 8 10 12 2 4 C 8 10 12
nal middag nat
[ Helaslningskurve for kokning i Stavanger — et enkelt strok.
H ” ’ » »i Oslo hele systemet.
III » » Oslo E.verk (Skoien station).
IV » » Akers E.verk, hele systemet.
Fig. i.
106
kW I I I I I I I | I I I I I I I I I I I I II I I I pct.
10(0 1(10
900 \ ~ 90
800 “
700 Pr/ V 70
600 j j j \ 60
500 / A 1 1 h;; 50
p\ I Ty
100 ff-t—-T —4- 40
300 h Tj i 30
200 + 7“ 20
100 U –– 10
II V\ M II M K\l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
