Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 9, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 119
looo- k 9 , F,, •A ,
rk =%k • = — — zo%cpk =~4 zcos(pk Likesaa findes 1 - (r+k4 •xtgqjj og tg (<p*-q) t )
\ 2, I\k - A *1 io A2
iooo • Exk A 2 (for beregning av korrektionsleddet) av nomograramct
xk — Z/. • sin (p/{ =y~ j — sin cpk =— 2 sin (pk ganske paa samme maate som d l ved ledninger uten
’ lk 1 kapacitet (se eksempel i). Hele forskjellen bestaar i,
. _ . r k. • x at man istedetfor fra x gaar ut fra den »reducertec
Av fig. ro har vi: = ? og = reaktans (punkt D> ( fig- Io).
Vi faar saaledes, Værdien av korrektionsfaktoren (–}) varierer i
y _ (k., z\ P% - A U i 2/
( \/é 1 2/ io E* 4 2) a) praksis fra 1,005 til ca. 1,8 ved overføringsavstande
fra 100—800 km.
z
k 1 , A2 og k4 findes av tabel 1 eller fig, 8, mens —
n Ogsaa effekttapene lar sig beregne ved hiælp av dia
tas av nomogrammet. gram og koblingsskema fig. 9b. (Forts.)
Lys og farver.
Av dipl.ing. Lars Berg.
farve, petroleumslyset er rødere end kultraadlampens,
dette rødere end den lufttomme metaltraadlampes og
dette rødligere end den gasfyldte lampes lys.
1 en tidligere artikel «Lys og øie» er gjenstandenes
og lysets farve ganske kort omtalt. I nærværende ar
tikel skal der gaaes litt nærmere ind paa samme emne
med særlig henblik paa praktiske anvendelser. Man kunde være tilbøielig til at tro at det lys som
nærmer sig det vanlige dagslys mest i farve i alle til
fælder er det mest eftertragtelsesværdige. Det kan
man imidlertid ikke si at det er, I ethvert fald vilde
det være forkjært at søke at gjennemføre bruken av
kunstig hvitt lys paa alle omraader.
Lyset er sammensat av lysstraaler med forskjellig
bølgelængde, d. v. s. forskjellig farve. Det hvite dags
lys indeholder spektrets farver i et bestemt forhold.
Det lys, de almindelige glødelamper gir, indeholder flere
gule og røde straaler end dagslyset. Lyset faar der
ved et gullig eller rødlig præg. Andre lyskilder kan
gi lys som divergerer fra dagslyset paa anden maate.
Der er utført forsøk for at konstatere om det helt
hvite eller det noget gulere eller rødligere lys er at
foretrække ved vanlig arbeide. Enkelte forskere er
kommet til det resultat at det gulere lys er at fore
trække, mens andre er kommet til det motsatte resultat.
Derav tør det vel sluttes at nogen væsentlig forskjel
i brukbarheten er der ikke, og at det vanlige kunstige
lys kan karakteriseres som helt ut tilfredsstillende,
forutsat at det ikke gjælder at bedømme farver. Det
tør dog antas at forskjellige personer reagerer nogetj
forskjellig overfor lys av forskjellig farve, og at spørs
maalet derfor maa bedømmes individuelt. Likeledes
har ganske sikkert arbeidets art nogen betydning.
Det farveindtryk gjenstandene gir er betinget av
gjenstandenes egenfarve, d. v. s. gjenstandenes evne
til at reflektere de forskjellige slags lysstraaler i spek
tret. En rød gjenstand reflekterer udelukkende eller
fortrinsvis røde straaler, mens de øvrige straaler blir
absorbert. Farveindtrykket er imidlertid ogsaa avhæn
gig av sammensætningen av det lys som falder paa
gjenstandene. Hvis en rød gjenstand belyses med et
lys som ikke indeholder røde straaler, kan den natur
ligvis ikke synes rød. Som oftest er gjenstandenes
egnfarve sammensat av en hel række forskjellige far
ver, og det er da forstaaelig at farveindtrykket i mange
tilfælder kan bli meget forskjellig, avhængig av lysets
farve, grønt ved dagslys kan bli brunt ved aftenlys,
lilla ved kunstig lys kan bli blaat ved dagslys o.s.v.
Ora der hersker tvil med hensyn til arbeidslyset,
saa findes der ialfald ingen tvil naar det gjælder
hyggelyset. Da er ubetinget det mere gullige lys at
foretrække. Dagslyset virker mere koldt, og i særde
leshet det kunstige dagslys, Idet nemlig dette vanlig
ikke har den styrke og diffusitet som det naturlige
dagslys. Til den almindelige belysning i hjemmene er
det vanlige kunstige lys derfor bedre end det kunstige
dagslys.
Alt dagslys har ikke samme farve. Det direkte
sollys har en anden farve end lyset fra en overskyet
himmel. Ved solopgang og solnedgang kan «dagslyset»
anta ganske usedvanlige farver, rød, lilla, violet o.s.v.
I almindelighet er det direkte sollys rødere jo lavere
solen staar paa himmelen, og lyset fra den blaa him
mel er adskillig mere blaat end det direkte sollys. Det
er atmosfæren med dens bestanddele av fugtighet, støv
og røk som her er avgjørende. Naar der tales om
hvitt dagslys menes i almindelighet direkte sollys midt
paa dagen. Det kunstige lys er meget forskjellig i
Det kunstige dagslys fremstilles i almindelighet ved
at det vanlige kunstige lys filtreres gjennem et blaalig
glas. Dette absorberer en stor del av de røde og gule
straaler, saa sammensætningen blir omtrent den samme
som ved dagslyset. Man pleier nøie sig med et lys som
ikke er fuldt saa hvitt som dagslyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
