Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husholdningstarifer.
Av elektroingeniør 4. Arntzen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 9
Det kunstige dagslys kræver adskillig mere strøm
end det vanlige kunstige lys. Ved filtreringen tapes
en del av lyset, nemlig 40 å 70 %, avhængig av hvit
hetsgraden. Dertil kommer at det kunstige dagslys i
almindelighet maa være sterkere end det vanlige kun
stige lys for ikke at virke dødt. Øiet forlanger nem
lig uvilkaarlig et sterkere lys naar lysets farve nær
mer sig dagslyset.
sees, da man nemlig, hvis glasset sees, faar indtry
av at lyset er blaat.
Det kan være paa sin pads, i forbindelse med
foranstaaende at nævne at farveværdiene forandrer
sig med belysningens styrke. Saaledes kan en blaa
farve i sterkt lys synes mørkere end en rosa farve,
men i svakt lys synes lysere (Purkinjes fænomen). I
meget svak belysning er al farvevirkning borte, øiet
har ved denne belysning ikke evne til at skjelne far
ver. (Om natten er alle katter graa).
Hvor det kommer an paa at bedømme farver, er
det uten videre indlysende at det hvite lys er at fore
trække, f. eks. i maleriutstillinger, malerateliers, farve
rier, ved anløpning av staal, ved bedømmelse av cellu
lose, papir, farvestoffer o.s.v. Ved utstilling av hvite
varer, porcelæn og krystal er det kunstige dagslys at
foretrække, fordi de hvite gjenstander blir mere hvite
og fordi krystal i almindelig kunstig lys faar et no
get rødlig skjær. I manufaktur- og broderiforretnin
ger bør der være anledning til at foreta farvesammen
ligninger saavel i vanlig kunstig lys som i dagslys,
henholdsvis kunstig dagslys. Hertil bør anvendes sraaa
lave bordlamper som kaster en koncentrert lyskegle
ned mot bordplaten, eller der bør arrangeres egne av
lukker for farveprøvningen. Hvor dagslyset er man
gelfuldt bør det fortrinsvis suppleres med kunstig
dagslys, da nemlig en blanding av det gulligere lys
og dagslyset paa mange virker generende.
Farver har stor psykologisk virkning. Enkelte
farver virker kolde, i særdeleshet er det tilfælde med
den blaa farve, andre virker varme, f. eks. gul, orange
og rød. Ved farvesammensætninger tar komplemen
tære farver sig bedst ut, f. eks. rød og grøn, blaa og
gul. Alle farver virker sammenlignet med sort, graat
og hvitt opmuntrende paa sindet. Dette skulde der
gjøres nytte av. I fabriklokaler f. eks. skulde ikke
alt være hvitt, graat og sort. De hvite taker og væg
friser bør ha en tanke av kremfarve, det virker var
mere, væggene bør ikke være graa, men f. eks. graa
grønne eller chamois, det er ogsaa varige farver, og
maskinene bør ikke være sorte, endnu mindre hvite,
men ha en middelslys graalig farve, eventuelt med en
tanke av kulør. Den lysere maskinfarve har foruten
en psykologisk betydning ogsaa den betydning at be
lysningsforholdene omkring maskinen blir bedre, slag
skyggene blir avdæmpet og reflekslys blir mindre ge
nerende.
I andre tilfælder vilde det være helt forkjært at
anvende kunstig dagslys. Specielt er dette tilfælde
hvor det gjælder at belyse varer som i frisk tilstand
har en rød eller rødlig farve, f. eks. kjøtt og andre
matvarer, da disse nemlig i det hvite lys mister endel
av den røde farve som gjør varen appetitlig. Man
vil være opmerksom paa at menneskets hudfarve og
saa er friskere i vanlig kunstig lys end i dagslys.
Sterkt kulørt lys kan ha sin berettigelse ved karne
val, ved teatre og i utstillingsvinduer naar der skal
opnaaes speciel effekt. Derimot er det ikke paa sin
plads, hverken som arbeidslys eller som hyggelys i
hjem eller andetsteds, det paatvinger alt et unaturlig,
delvis endog et uhyggelig utseende. Anderledes forhol
dr det sig med svakt farvet lys, forutsat at det er
farvet slik at det faar en varm rød, gul orange eller
rosa; et saadant lys gir en varm lun stemning og er
særdeles godt skikket for belysning i hjemmene i de
mm som er bestemt til hygge. (Til læsning og andet
arbeide bør det vanlige lys anvendes). Det svakt far
vede hyggelys opnaaes paa lignende maate som det
kunstige dagslys, ved at filtrere lyset, men i dette til
fælde slik at de blaa straaler blir absorbert. I dette
øiemed anvendes gult, orange eller rosafarvede stoffer
i belysningsutstyrets skjærmer eller der brukes lamper
med svakt gult eller rosafarvet glas.
Dagslyslampene blir ved bruken noget blassere i
farven, saa lyset efter nogen tid ikke længer saa godt
tilsvarer dagslyset. Det kan derfor i visse tilfælder
være ønskelig at bytte ut lampene, seiv om disse ellers
er like gode.
Det bedste kunstige dagslys har man i kuldioksyd-
Moorelyset (glasrørene er fyldt med kuldioksyd). Hvis
det kommer an paa at gjøre meget nøiagtige farve
bedømmelser bør derfor dette lys komme til anvendelse.
I de fleste tilfælder gir dog de almindelige dagslys
lamper, gasfyldte glødelamper med blaalig glas eller
vanlige gasfyldte lamper i en hensigtsmæssig dagslys
armatur tilfredsstillende resultat. Man bør erindre at
det blaalige glas i lampen eller armaturen ikke maa
En god vippemaaler kan vel egentlig ikke beteg
nes som «meget imøiagtig». Hvis netspændingen er
meget variabel, saa blir en vippemaaler ganske rigtig
nretfærdig, men gaar man ut fra at spændingen er
nogenlunde konstant paa angjældcnde sted, saa kan
jo vippen indreguleres paa stedet — hvilket bør gjøres
i alle tilfælder — og da blir feilen liten, forutsat at
man benytter en fintfølende vippe av god konstruktion,
f. eks. N. Jacobsens vippe.
Jeg har med interesse læst referatet av dipLing.
GrosclTs foredrag i E. T. T. for 17. januar d. a., og
jeg tillåter mig i den anledning at fremkomme med
endel bemerkninger. Stort set kan jeg ikke være enig
med ham i hans tro paa kWh-tarifens fordeler.
Lars Berg.
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
