Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 25. mars 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trondhjem 15/2 1927.
A, Arntzen.
Husholdningstarifcr.
Av dipl.ing. Lars Berg.
No. 9, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
større maksimalbelastning med tilsvarende større ka
pitalanbringelse.
nærmet eksempel paa hvorlcdes husholdningsbelastnin
gen tar sig ut ved et verk med fastpristarif. Akers
Elektricitetsverk som næsten ikke leverer strøm til an
det end husholdninger. Litt konsekvens bør der jo dog
være. Hvorfor vil hr. Grosch gaa denne høist proble
matiske vei for at finde husholdningsbelastningen, naar
kurven for husholdningsbelastningen ved Skøien trans
formatorstation (referert av mig i E. T. T. nr. 5, fig. 3)
staar til disposition, og naar der er rikelig anledning
til at finde tilsvarende kurver i en mængde understa
tioner som udelukkende leverer strøm til husholdninger?
Personlig er jeg mest tilbøielig til at holde paa en
blandet tarif med f. eks. overforbruksmaaler.
Abonnenten kan da leie et visst kvantum pr. aar,
og hvis han engang imellem behøver at bruke litt mere,
saa er der anledning hertil mot at betale for de over
skridende kWh. Prisen med disse fikseres da saale
des at abonnenten er meget forsigtig med at bruke
over pauschalkonsumet, men han er samtidig sparet for
ubehageligheternc ved vippingen.
Forskjellen i pris paa en kWh-maalcr og en over
forbruksmaaler cr vistnok ikke stor. Forøvrig er- det
jo sterkt avhængig av forholdene ved det enkelte elek
tricitetsverk, hvilkcn tarifform cr den heidigste, og jeg
vil karakterisere det som en ubetænksomhet, naar
driftsbestyrer Kristoffersen glatt weg mener at alle
som holdér paa vippetarifen begaar en stor feil.
Ingeniør Grosch subtraherer søndagskurven fra
livet dagskurven. Det utkomne (differanccn) kalder han
«for korthets skyld» industribelastningen, men i virke
ligheten skal dette være al belastning utenom hushold
ningsbelastningen. Jeg har ikke trodd at det var mulig
at behandle belastningskurver paa en slik maate. Man
maa være opmerksom paa at det her ikke gjælder et
landdistrikt eller en mindre by, men Oslo.
At sætte op en tarif som passer under alle forhold
her i landet er vel nær sagt én umulighet, men det
var jo ønskelig om man kunde faa utarbeidet endel
retningslinjer til bruk for opsætning av tarifer ved
elektricitetsverkerne. Som det nu er, er det rent virvar.
Det resultat hr. Grosch kommer til m. h. t. belast
ningsforholdenc i Oslo hviler saaledes paa holt svig
tende grundlag. Kurvene fra den anden større by vikle
kunne tillægges større værdi om det blev oplyst hvor
de skriver sig fra. Nu kan man kun slutte at forhol
dene er høist forskjellige i forskjellige byer, hvad jeg
jo netop har fremholdt. Man ser meget tydelig av de
omhandlede kurver, i særdcleshet gasverkskurven, at
den delte arbeidstid er almindelig. I saa henseende
or vilkaarene identiske med de i Stavanger, og forsaa
vidt ligger forholdene bedre tilrette for en kilowattime
koketarif end tilfældet er f. eks, i Oslo og Aker.
Tillat mig, herr1 redaktør, nogen bemerkninger i an
ledning ingeniør GrosclTs tilsvar til min artikel ang.
husholdningstarifcr.
Ingeniør Grosch bebreider mig at jeg sammenligner
kokebelastningskurven som er fundet ved en analysering
av Oslo Gasverks belastningskurve med kurven for den
samlede belastning ved Oslo Elektricitetsverk og derav
trækker den slutning at kokebelastningens maksimum
tilnærmet falder sammen med den anden belastnings
maksimum. Min fremgangsmaate er helt korrekt. Hvis
nernlig husholdningsbelastningen som paastaat av hr.
Grosch har en aårlig brukstid paa 5000 timér, muligens
mere, saa maa døgnbelastningskurven midtvinters me
get nært bli en horisontal linje. Trækker man hushold
ningsbelastningen som altsaa tilnærmet begrænses av
en horisontal linje fra den hele belastning, faar man
for den anden belastning naturligvis en kurve som har
nøiagtig samme forløp som kurven for den samlede be
lastning. Vil man gaa nøiagtigere frem, kunde man
fra den samlede belastning fratrække husholdningsbe
lastningen enten overensstemmende med kurven fra
Skøyen transformatorstation eller kurven fra Akers
Elektricitetsverk. Dette gjorde jeg ikke, da hushold
ningsbelastningens størrelse i forhold til den samlede
belastning ikke er kjendt. Nogen forandring i maksi
malbelastningens beliggenhet vilde derved ikke opstaa.
Bemerkningen angaaende tilbaketoget skulde jeg
ikke ha noget at si til, om den, ikke kunde opfattes av
læserne anderledes end den er ment av ingeniør Grosch,
nernlig som en spøk. Hvis den var anderledes at op
fatte, vilde den træffe hr. Grosch seiv. Jeg har aldrig
forsvoret mig til vippetarifen som den eneste saliggjø
rende, jeg har tvertimot altid fremholdt at begge tarif
former liar sin berettigelse, og at det endog kan være
hensigtsmæssig at bruke begge ved siden av hinanden.
Jeg trodde jeg hadde skrevet min artikel tydelig
og klart, saa den virkelig vilde bli forstaat, og saa har
hr, Grosch, om hvem man vel tør anta at han har læst
artiklen med større opmerksomhet end alle andre, mis
forstaat den paa enkelte punkter saa totalt. Slikt
er trist.
Der er mange maater at behandle statistik paa.
Det samme gjælder belastningskurver. Hr. Grosch me
ner at et elektricitetsverks søndagsbelastning tilsvarer
husholdningsleveringen paa en hverdag. Han tænker
ikke over hvor overmaade forskjellig folks sædvaner er
paa søndage og hverdage, men værre er det at hr. Grosch
ikke tar noget hensyn til leveringen til sporvei, gate
belysning, teatre, kinematografen, restauranten, lysre
klame og den forretnings- og industribelastning som
findes paa søndagenc (næst sidste søndag før jul), og
dette er hr. Grosch som bebreider mig at jeg anførte
Akers Elektricitetsverks belastningskurve som et til-
Ingeniør Grosch bebreider mig at jeg har bestemt
kokebelastningen av Oslo Gasverks belastningskurve un
der forutsætning av at den øvrige belastning en tid av
døgnet forløper efter en ret linje. Jeg kjender na
turligvis til at den øvrige belastning varierer; men skul
de der trækkes nogen slutninger av gasverkskurven,
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
