Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
produktion.
Av dipl.ing.
No. 10, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Det er naturlig at spørre: Hvad opnaaes ved god
belysning. I særdeleshet er det naturlig at spørre slik
hvor det gjælder erhvcrvslivet. Man gjennomfører ikke
förändringen uten at vite at man opnaar fordele ved
det, og i første række økonomiske fordele.
belysning benyttes, men endog ved dag; dog virker dette
selvsagt først i det lange løp.
For det tredje øker god belysning det almene vel
være og bidrar derved til produktionens fremme. En
hver vet at svak belysning virker søvndyssende og at
det fukte dagslys virker belivende. For mange er det
saaledes helt umulig at sove ved dagslys. Specielt hvor
der utføres natarbeide bør man ha sin opmerksomhet
henvendt paa lysets evne til at gjøre vaaken og belive.
Det er ikke nødvendig at skaffe tilveie en belysning
med samme styrke som dagslysets; en mindre belys
ningsstyrke kan gjøre fuld nytte, men der maa i saa
danne tilfælder ikke bare bciyses for at se, der maa
belyses for at gjøre vaaken.
En av de store amerikanske industridrivende har
uttalt: «Hvad jeg trænger for at drive produktion med
fordel er: dygtige mænd, gode maskiner og godt lys.»
Det er ikke almindelig her at træffe paa en saadan
forstaaelse av hvad god belysning betyr. Mest almin
delig er den opfatning at det gjælder at skaffe tilveie
en belysning som gjør at man kan se; utover det er
belysningen likegyldig. Overensstemmende dermed sø
ker man da ogsaa at indskrænke belysningen det man
kap, den koster jo penge, og der maa spares paa alle
omraader. Denne opfatning er feil, aldeles forskræk
kelig feil. Her i landet, og kanske ogsaa i andre lande
i Europa, har man en tilbøielighet til at søke produk
tionen fremmet først og fremst ved at indskrænke pro
duktionsutgiftene, ikke ved at øke indtægtene. I Ame
rikas Forenede Stater, Tailors Land, gaar man ånder
iedes frem, der gjælder det at finde metoder til økning
av produktionen, og naar man har fundet disse, bru
ker man dem. Heller ikke i Amerika har man i saa
særlig lang tid været opmerksom paa belysningens be
tydning for produktionen; men fra den tid man blev
opmerksom paa forholdet er moderniseringen gaat for
sig overmaade hurtig. Paa grundlag av en stikprøve
statistik kunde der saaledes for kort tid siden medde
les at 15 % av landets fabrikken var meget godt belyst,
29 % nogenlunde godt og 56 % utilfredsstillende belyst.
Her i landet gjetter man neppe mere end 1 % feil,
hvis man anslaar de helt utilfredsstillende belyste fa
brikken til 99 %.
Amerikanerne har foretat grundig undersøkelsc an
gaaende belysningens betydning for produktionen. No
gen av resultatene skal refereres:
Ved kulelagerfabrikation blev belysningen forbedret
fra 60 Lux først til 72 Lux, senere til 156 Lux og
deretter til) 240 Lux. Der blev opnaad henholdsvis 4 %,
8 % og 12 % økning av produktionen. Belysningens
merkostende utgjorde i procent av arbeidslønnen 0,5 %,
1,3 % og 2,1 °/o i de tre tilfælder. Ved fabrikation av
remskiver blev der ved økning av belysningen fra 2,4
Lux til 58 Lux opnaadd 20 % større produktion. Ved
fabrikation av lagre blev der opnaadd 15 % produk
tionsøkning ved en belysningsøkning fra 55 til 152 Lux.
Ved karburatorfabrikation blev der ved en bclysnings
økhing fra 25 Lux til 150 Lux opnaadd 12 % økning
a.v produktionen. Belysningens merkostende utgjorde
i dette lilfælclc 0,9 % av arbeidslønnen. Av lignende
tilfælder er der utallige. Der har været iagttat pro
duktionsøkninger paa 25 og 30 %, ja, i et ekseptionclt
tilfælde, i en underavdeling av en fabrik, endog 100 %.
Common Welth Edison Company som forsyner hele Chi
cago med elektrisk strøm, har ved undersøkelscr i 93
av byens største industriforetagender kunnet konsta
tere at en gjennemført forbedring av belysningen gjen
nerasnitlig resulterte i 15 % øket produktion.
Men hvad opnaaes saa ved god belysning? Først
og fremst de to ting: Større produktion og mindre
uheld og ulykker.
Paa tre maater kan man si at belysningen øker ar
beidsutbyttet. For det første ved at. god belysning gjør
det lettere at se under arbeidet. Enhver arbeidsherre
som har anstillet undersøkelser over hvad der præsteres
i hans bedrift under dagslys og ved kunstig lys, vil ha
lagt merke til at produktionen ved kunstig lys staar
adskillig tilbake. Han burde derav slutte at det skor
ter paa den kunstige belysning, men denne slutning
blir ikke altid trakket, væsentlig vel paa grund av at
man nu for en stor del anvender blændende lys, som
man instinktsmæssig føler det vikle være skadelig at
forøke, og dernæst paa grund av den almindelig slen
drian som sier, at det som har været godt nok tidli
gero ogsaa maa være godt nok nu.
Man bør være opmerksora paa at der i de fleste av
disse tilfælder ikke blev foretat en økning fra daarlig
belysning til god belysning, men en økning fra det vi
vilde kalde en god belysning til en endnu bedre belys
ning. Selvsagt blev i disse tilfælder ikke bare belys
ningsstyrken øket, men belysningen modernisert ogsaa
paa anden maate.
Forfatteren av denne artikel har foretat et litet
eksperiment, som skal bli referert, ikke fordi det har
nogen større betydning, men fordi det let kan gjentas
og kontrolleres.
I en kasse var sandet et større antal skruer, 24
stykker av hver sort. 3 personer blev sat til at finde
frem av kassen 20 stykker av en bestemt sort av skril
ene, engang ved meget daarlig belysning, 8 Lux, en
gang ved 25 Lux og engang ved 50 Lux. Der blev
For det andet virker den gode belysning frem
mende paa produktionen derved at den skaaner arbei
dernes øine. Den gode belysning fremmer paa den
maate ikke bare produktiviteten i den tid den kunstige
Lars Berg.
Lys og
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
