Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 10
I anledning den av Haukaas-Malde anførte kurve
for samtidighetsfaktoren skulde jeg gjerne ville spørre,
om det er helt sikkert at kurven gjælder den samti
dighetsfaktor som findes ved at dividere den samlede
maksimalbelastning med summen av de enkelte for
brukeres maksimalbelastning, eller om den muligens
skulde gjælde den samtidighetsfaktor som findes ved
at dividere den samlede maksimalbelastning med in
stallationsværdien (se E.T.T. nr. 8 for 1920 artikel av
J. C. Holst). Det forekommer mig mest sandsynlig at
kurven gjælder den sidste, blandt andet av den aar
sak at den enkelte forbrukers maksimalbelastning i
almindelighet ikke er kjendt hvor strømmen sælges
efter kWt.-tarif.
mindre en tilknytningsavgift anvendes i en eller anden
form. Anvendelsen av en konkurrencedygtig kWt.-pris
uten tilknytningsavgift vilde bringe tap. Seiv Sta
vanger Elektricitetsverk som ikke sælger sin strøm
bare efter kWt.-tarif men delvis ogsaa efter aarspris
tarif og for hvilket forholdene for salg efter kWt.-tarif
ligger gunstig an, opnaar ikke den kWt.-pris som fast
priselektricitetsverkerne opnaar. Hvad nytter det et
elektricitetsverk som seiv betaler kraften efter kW
forbruket eller som producerer sin kraft i vandkraft
anlæg med konstant vandføring at opnaa en bedre
pris pr. solgt kWt. naar den opnaadde pris pr. kW-aar
blir mindre?
Haukaas-Malde citerer en række løsrevne sætninger
fra min artikel og tror derved at kunne bevise mine
paastandes uholdbarhet. Vet ikke herr Haukaas-Malde
at en sætning, hvis meningen skal forstaaes, maa læses
i sammenhæng med det den tilhører? Hvis hensigten
er at lage kunstige misforstaaelser vil jeg spørre: Er
vi i et gymnasiastsamfund hvor det gjælder at kjøre
hinanden. tilvægs likegyldig med hvilke midler, eller
diskuterer vi en sak i den hensigt at belyse saken og
finde ut hvad der er det rette? Misforstaaelsene ligger
saa i dagen at det ikke er nødvendig at gaa ind paa dem.
Herr Reidar Smith’s indlæg er i motsætning til
herr Haukaas-Maldes helt saklig, og det var en for
nøielse at læse det, seiv om jeg langtfra kan erklære
mig enig. Herr Smith foreslaar ganske enkelt to for
skjellige anlæg, et for lys og et for teknisk bruk, og
to forskjellige priser, enten disse fikseres pr. kW-tirae
eller pr. kW-aar. Han hævder at en saadan tarifform
har de samme fordele som den av mig foreslaatte
fællestarif. Dette er ikke tilfælde. For det første be
tinger en opdeling av anlægget store anlægsomkost
ninger. For det andet betinger en ekstravippe og i
endnu høiere grad en ekstra kWt.-maaler store ekstra
omkostninger. For det tredje, og det anser jeg for det
væsentligste, vil en fremgangsmaate som den herr
Smith anbefaler, resultere i unødig sparing paa belys
ningens oraraade. Dette vil i særlig grad være tilfælde
om der blir anvendt kWt.-tarif. Man vil komme til at
opleve en sparing som ikke bare resulterer i nedsæt
telse av arbeidsydelsen men ogsaa gaar paa heisen løs.
Dette vil kanske ikke indsees av alle, i særdeleshet
ikke av dem som har set sig blind paa at en lampe
brænder unødvendig av og til. Hvis man derimot
kjendte de undersøkelser som er foretat i utlandet med
henblik paa belysningens betydning for ulykker og
produktion og man dertil tok litt hensyn til den mang
lende evne folk har til at kunne bedømme disse for
hold og den hang til »sparing paa skillingen og la
daleren gaa« som i stor utstrækning er tilstede paa
mange hold, saa vilde man forstaa dette. Desuten,
hvorfor skal en mand som, la os si, bruker 2 kW
utelukkende til lys, komme dyrere fra det end en
mand som med samme boligforhold bruker 500 watt
til lys og 1500 watt til kokning og opvarmning?
Nei, det er ikke forbruket av lys som maa lægges til
grund for tilknytningsavgiften, men behovet. Hvorledes
dette skal fikseres er ikke det væsentligste, men natur
ligvis har ogsaa det betydning. Jeg tror ikke det
skulde være saa vanskelig at finde en retfærdig frem
gangsraaate, seiv paa landsbygden, hvor forholdene
som herr Smith nævner er noget uensartede. Det gaar
an f. eks. at regne vaaningshuset paa en maate og de
forskjellige uthuse paa hver sine maater. Det gaar an
at være generøs ved fastsættelsen av grundflatens
størrelse, fratrække f. eks. 20, 30 eller 40 % fra den
virkelige størrelse (naturligvis maa der gaaes likt frem
overfor alle). Dette er jo nærmést en definitionssak,
Herr Haukaas-Malde fremholder at jeg paa enkelte
punkter i min artikel fremholder ting som er til for
del for aarspristarifen, mens jeg paa andre steder gjør
opmerksom paa momenter som taler for en kWt.-tarif.
Skulde jeg ikke ha lov til dette? Skulde det ikke gaa
an at være upartisk og forsøke at fmde frem baade
fordeler og mangler. I denne henseende er Hankaas-
Maldes fremgangsmaate og min helt forskjellig. Min
fremgangsmaate er for Haukaas-Malde saa unaturlig at
han tinder grund til at anføre at min artikel »er en
blanding av motsætninger«.
Herr Haukaas-Malde spør, hvorledes de klimatiske
forhold kan indvirke paa forbruket til kokning. Jeg
kjender ikke til at jeg har paastaat noget saadant,
bortset fra at jeg gjorde opmerksom paa at der med
gaar mindre strøm til kokning om sommeren end om
vinteren. De klimatiske forhold har naturligvis ellers
ingen betydning for kokebelastningen. Derimot har
disse forhold betydning for belastningskurven hvor
strøm ogsaa leveres til opvarmning.
Herr Haukaas-Malde klandrer at jeg har fratrukket
industriforbruket ved Gasverkskurven uten at ta hensyn
til en nedgang i forbruket mellem kl. 1H/2 og 2.
Hertil skal bemerkes at industrien i Oslo for det væsent
lige arbeider med meget korte middagspauser, det
forutsætter nemlig at middagen først spises efter arbei
dets slut ved 4V2—5 tiden. Dernæst skal det nævnes
at industriens gasforbruk væsentlig gaar til opvarmning,
f. eks. brændlakering, kokning o. s. v. og at dette for
bruk i almindelighet vedvarer middagspausen igjennem.
Desuten var fratrækket for industriforbruket saa litet,
at en noget forandret fremgangsmaate ingen væsentlig
rolle vilde ha spillet paa resultatet. Indvendingen be
viser kun, at hvor der ingen væsentlige ting er at ut
sætte paa en motstanders argumenter, griper enkelte
mennesker til det helt uvæsentlige.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
