Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1927
langsomt opover til dagbelastningen som først naaes
ved middagstid (og knapt nok da). Jeg hadde saaledes
fuld grund til at gjøre opmerksom paa at ing. Grosch
ikke tok hensyn til at folks sædvaner paa søndage og
hverdage er forskjellige. Søndagskurven avviker saa
ledes i to væsentlige henseender fra husholdnings
belastningen paa en hverdag, om morgenen og for
middagen ligger belastningen for lavt (paa grund av
at folk staar senere op) og om eftermiddagen ligger
den for høit (paa grund av at søndagskurven ogsaa
indbefatter anden levering). Dette forklarer hvorfor
»industribelastningens « top kl. 9 er blit saa meget
høiere end toppen kl. 4 paa herr Groschs kurver
(E.T.T. nr. 7).
at et elektricitetsverk som nu sælger sin strøm efter
en pris av r80 å 200 kr. pr. kW kan sælge k\V-timer
efter en pris av 7‘A øre til kokning og 1V2 øre til
opvarraning. Naturlige jevndriftsanlæg vil ikke kunne
gjøre det, og om de kunde det, vilde det være et
bevis for at den nuværende pris kr. 180.— å kr. 200.—
er stipulert for høit. Hvis en tilknytningsavgift kommer
til anvendelse vil den nævnte pris for strøm til kok
ning muligens kunne praktiseres, men isaafald vilde
de samme verker ogsaa kunne levere strøm efter fast
aarspris betydelig billigere end nu. At sælge strøm
til opvarmning efter en pris av 1Va øre pr. kW-time
er en umulighet, uten i helt ekceptionelle tilfælder,
seiv om der ogsaa anvendes tilknytningsavgift.
Ingeniør Grosch har været opmerksom paa elek
tricitetsverkets stromlevering til teatre, kinematografer,
utstillingsvinduer, lysreklame, restauranter etc. paa
søndag eftermiddag, og han har ganske rigtig pekt
paa dette i sit indlæg, men det gjør jo ikke resultatet
rigtigere, i særdeleshet ikke naar han fremholder at
kurvens form ikke væsentlig influeres derav.
Svar til ingeniørerne P. Haukaas-Malde, Bakke-
Fagerberg og Reidar Smith.
Hvis der ikke kan bygges paa belastningskurven
fra et saa stort strøk som Skøyen transformatorstations
distrikt, saa har ingeniør Grosch anledning til at finde
belastningskurvene i andre strøk. Hvis det herunder
er mulig at konstatere at den samlede husholdnings
belastning har et væsentlig andet forlop end det som
er fundet for Skøyen distriktet saa er der intet at si til
det. Belastningskurven fra Skøyen var den eneste som
stod til min raadighet.
Ingeniør Haukaas-Malde mener at han av de av mig
anførte kurver kan bevise sat en ren kilowattime-tarif
for kokning er langt gunstigere for saavel forbrukerne
som elektricitetsverket end vippe-tarifen, og at en ren
kilowattime-tarif for kokning passer like godt, om ikke
bedre, i Oslo end paa Vestlandet«. Han kommer til
det resultat at efter Stavanger-kurven er 1000 kilowatt
nok til kokning for 1220 familier; efter Oslo Gas
verks kurve er den samme kraftmængde tilstrækkelig
til kokning for 2440 familier, mens den samme kraft
mængde ved et verk som sælger efter fast aarspris
ikke strækker til mere end 830 familier. Herr Haukaas-
Malde glemmer at gjøre opmerksom paa at hver familie
efter Stavangerkurven og Oslo Gasverks kurve kun
faar 4,1 kilowattime pr. døgn, mens hver av de 830
familier nyttiggjør 26 henholdsvis 27 kilowattimer pr.
døgn, avhængig av hvilken kurve lægges til grund,
Oslo Elektricitetsverks eller Akers Elektricitetsverks.
Han glemmer at de 4,1 kilowattimer kun nyttiggjøres
til kokning, mens de 26 henholdsvis 27 kilowattimer
nyttiggjøres foruten til kokning ogsaa til lys, opvarm
ning og andet bruk inden husboldningen. Skulde det
virkelig være nødvendig at argumentere paa den raaate?
Staar kWt.-tarifens sak saa daarlig?
Hvad betydning har det at jeg ikke har omtalt sam
kjøringen naar jeg har regnet med de fordele som et
verk har ved samkjøring og det endog helt ut?
Er det nogen som har faat et andet indtryk av
ingeniør Groschs foredrag end at det gik ut paa en
almindelig overgang til kilowattime-tarif? En almindelig
overgang vil si en overgang i de fleste tilfælder, det
behøver ikke at bety en overgang i absolut alle til
fælder.
Hvad herr Reidar Smiths sidste indlæg angaar,
skal jeg bemerke at en opdeling av installationen
saaledes at en komfyr og eventuelt en badeovn kommer
paa eget anlæg, er lettere overkommelig end en
fuldstændig opdeling. Jeg har ikke benyttet uttryk
ket en bagatel i denne forbindelse. Jeg mener at
seiv den av mig foreslaatte opdeling maa ansees som
en mangel. Meningen var imidlertid at denne bare
skulde iverksættes hvor den blev ønsket av abon
nentene. En tvungen og fuldstændig opdeling i alle
tilfælder vil koste umaatelig store beløp. Det skulde
vel ikke være nødvendig at gripe til saa drastiske
midler av hensyn til at lysanlæggene nu i visse til
fælder er overbelastet. I saadanne tilfælder er der jo
anledning til at foreta utbedringer eller opdeling efter
ønske. Skulde man tvinge folk til en fuldstændig
opdeling av anlæggene, vilde dette sikkert resultere i
at mange forbrukere vil renoncere paa anvendelsen
av elektrisk strøm til teknisk bruk.
Det var et slet bevis herr Haukaas-Malde førte,
naar det gjaldt forbrukerne, men endnu slettere er det
naar det gjælder elektricitetsverket, ti det kan vel ikke
være til fordel for verket at 1220 farailier, henholds
vis det dobbelte antal tilsammen bruker 1000 kW.
sammenlignet med at 830 familier bruker den samme
kraftmængde. Tallene er meget lærerike. De beviser
ikke som herr Haukaas-Malde paastaar at kWt.-tarifen
er fordelagtigere end vippetarifen, men de beviser at
hvor der er kWt.-tarif, blir folk nødt til at indskrænke
sig til at bruke strøm til kokning, hvis der da ikke
sættes op en speciel tarif med meget lav pris for op
varmning. Endog salget til kokning forutsætter en saa
lav kWt.-pris at de aller fleste naturlige fastprisverker
ikke kan indføre en slik pris, ialfald ikke med-
Til ingeniør Eckhoffs indlæg skal jeg bemerke at
jeg vilde være enig med ham ifald det kunde paavises
Lars Berg.
Oslo, den 26. mars 1927.
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
