Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nøiagtig vet man det ikke.
Aalesund, den 22. mars 1927.
Bakke-Fagerberg.
Smaa, men lønsomme elektricitetsverker.
Av ingeniør IV. Kristiansen A/S Elektrisk Bureau.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1927
1 gr. radium vilde kun rive ut av kvælstoffet ca.
3/ioooo cm.3 vandstof.
regne ut en billig kraftpris ved at ta maksimalydelsen
til hjælp maa vel sies at \ ære i høieste grad uforen
lig med almindelige tekniske begreper. Heller ikke vil
saadanne anlæg nogensinde kunde konkurrere med
større bestaaende anlæg, da disse vil kunde levere
spildkraft gratis om det maatte passe dem.
At man idethele kan maale disse minimale kvan
titeter skyldes ikke deres mængde men deres virkninger.
En a-straale f. eks. bestaar av heliumkjerner med
stor hastighet.
Paa grund av denne hastighet kan endog en eneste
heliumkjerne observeres ved lysglimtet, idet den træffer
visse stoffer som f. eks. zinksulfid.
Ved et kraftanlæg er selvfølgelig vandspørsmaalet
det, som først og fremst bør utredes grundig. Men
dette gjøres som regel ikke. Den uendelig meget let
tere opgave — at skaffe bra maskiner ligger trygt i
gode og solide leverandørers hænder. Det er kanske
overmenneskelig at forlange av dem at de ikke skal
ta en chance til leverance, naar det bys dem. En
ting burde man imidlertid forlange, nemlig at hvis de
indlater sig paa overbodet at uttale sig om vandfor
holdene, ogsaa gjør det under fuldt moralsk og kanske
økonomisk ansvar.
Endvidere gjør a straalene gaser elektrisk ledende.
Vanddamp i gasen vil fortættes langs a-»kulebanen«,
som da igjen ved sterk belysning kan sees med det
blotte øie som en »taakebane«.
Vandstofkjernen, som ved løssprængningen fra
f. eks. en kvælstofkjerne faar saa stor hastighet at den
viser de samme virkninger som a-partiklene, kan da
iagttages paa samme maate, f. eks. ved den ovenfor
beskrevne »taakebane« i en med vanddamp mættet gas. Man hører sjelden klager over de mindre anlæg,
men dette skyldes nok desværre at »selvgjort er vel
gjort«, og i mange tilfælder vil ogsaa en viss skam
følelse hindre rette vedkommende fra at uttale sig.
Som regel er jo igangsættelsen av den slags anlæg
feiret med lysfester og notiser i den lokale presse.
Det vilde være overmaate interessant at faa se de
virkelige anlægs- og driftsrapporter fra endel av de
her omtalte og lignende anlæg rundt om i landet.
Men saa vil desværre aldrig ske.
Vandstofkjernen har en masse lik Vi av a Par’
tiklene, men kan gjennemløpe længere bane end disse.
Paa figuren sees saaledes foruten et stort antal
a-baner en enkel »taakebane« av en vandstof
partikel (i retning av pilen).
Hvordan gaar det saa med kvælstofatomet naar
en vandstofpartikel sprænges væk av en a-partikel?
Hvis resten av kvælstofatomet efter at vandstof
kjernen var fjernet förblev uforandret, saa vilde
kvælstofkjernen være forvaridlet til kjernen i et kul
stofatom, saaledes at kvælstofatomets sprængning vilde
resultere i dannelsen av et kulstofatom og et vand
stofatom.
Disse mine pessimistiske betragtninger gjælder kun
tøranlæg. Er der vand nok, saa kan vel faren for de
smaa elektricitetsverker ikke være saa stor, og de vil
i mange tilfælder tjene til at rydde jordbunden for
en senere bedre kraftforsyning.
Der er imidlertid tegn som tyder paa at det
sprængende a-projektil blir sittende i resten av kvæl
stofkjernen, hvorved der vilde opstaa et surstofatom.
Et telefonsystem med automatisk fordeling
av anropene.
I E. T. T. nr. 8 1927 er indtat en beretning med
ovenstaaende titel. I den sidste tid har telefon fordelingssystemet været
nævnt i dagspressen, og da det er nyt her i landet,
skal der i det følgende gis en kort beskrivelse av
systemet og dets virkemaate.
Da undertegnede kjender endel til de her omtalte
smaa elektricitetsverker maa det være mig tillät at komme
med følgende bemerkninger, som jeg antar har inter
esse utover disse specielle tilfælder. Fordelingssystemet, der er et manuelt centralbatteri
system, er i sin idé ikke av helt ny dato. Allerede
i 1913 uttok A/S Elektrisk Bureau patent paa et tele
fonsystem hvor fordelingen av anropene blev utført av
elektrisk drevne vælgere. I den forløpne tid har fir
maet til stadighet været optat med forbedringer av
saavel systemet, som de enkelte dele hvorav det be
staar, saa systemet nu kan sies at tilfredsstille alle
riraelige krav, idet man ved utviklingen har hat rik
anledning til at nyttegjøre sig erfaringerne fra central
batterianlæg saavelsom fra de automatiske telefoncen
traler.
Det er selvfølgelig rigtig at ofte vil utbygning av
smaa elektricitetsverker være fuldt ut paa sin plads.
Som regel vil vel ogsaa det maskinelle utstyr, som
saadanne smaa elektricitetsverker faar, være helt ut til
fredsstillende, ja i mange tilfælder for godt. Meget
ofte hænder det imidlertid, og det er tilfælde ved flere
av de i nævnte meddelelse optatte elektricitetsverker,
at de mangler vand i den kritiske tid. Ved et par
av de nævnte verker vil der saaledes til tider neppe
være vand for maskineriets tomgangsforbruk. Det skal
ha været uttalt, at det ikke var av særlig stor betyd
ning om man ikke hadde den kraft til forføining
til tider med litet vand. Med andre ord, man bygger
ut rene spildkraftanlæg. Under saadanne forhold at
I likhet med hvad der er tilfælde i ethvert andet
system har hver abonnent ved fordelingssystemet sit
eget anropsorgan. Anropsorganerne er ved dette sy-
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
