Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
co = 2nf = ca. 16 000
Z = Y~C (6)
1
V = trrcz;
*-Vé
y g-
+.w2c2
"OJ V7-~
-—\ CL s= 1
2 rc
, 2 rc Å
A ~~ co Ycl °g S~ n
elimineres faaes
w ° YTc (5)
1 0 0
8000 YCL s— 1
8000 = 1 altsaa samme uttryk som da vi
gik veien om bølgelængden.
Dens matematiske uttryk er
YCL
1927, No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
altsaa maa grænsefrekvensen være mindst ca. 16000.
Indføres dette i ligningen for egenfrekvensen, og vi i
denne istedenfor induktivitet og kapacitet pr. spolefelt
s indfører værdierne pr. km. saa faar vi da L0 =Ls
og C0 = Cs-
Som man ser er det ikke længer n og co, men
produktet av dem.
Vi har før nævnt at en anden av de sekundære
størrelser, nødvendig for betragtning av pupiniseringen,
var den saakaldte karakteristik.
Nu har man gjort forsøk med kabler hvorved den
tilførte selvinduktion kunde tilføres paa færre eller
mange punkter ut efter prøveledningen, og man er
. . wco
kommet til faktoren — bør ligge mellem 7000 og
2 TL
10 000. Blir den lavere en 7000, blir talen utydelig,
og blir konstanten høiere end 10000, saa kan det
ikke merkes at talen blir væsentlig forbedret.
Denne er som de to andre sekundære konstanter
vi har nævnt, den specifike dæmpning og bølgelængde
konstanten, utviklet i overing. Storstrøms før nævnte
artikel.
Denne konstant økes ved at øke n, altsaa antal
spoler pr. bølgelængde, men jo flere spoler pr. bølge
længde induktiviteten skal fordeles paa des kostbarere
blir anlægget, og man søker derfor at holde sig til
den nedre grænse eller omkring 8000, o;
Paa samme maate som vi før har gjort forenkler
vi ogsaa denne størrelse og regner med at ved al
mindelige ubelastede kabler er karakteristikken tilnær
met, idet vi sætter selvinduktion og avledning ut av
betragtning.
Naar man erindrer ligning 3, at hastigheten som
bølgen forplanter sig med er uttrykt ved
og ved kabler hvor induktiviteten ikke kan sees bort
fra, men er stor i forhold til motstanden, er karakte
ristiken tilnærmet
sees ved kombination av ligning 3 og 4, at 0=7000 s
som har ledet til den almindelige regel at strømmen
skal passere mindst yooo spoler pr. sekund.
Som vi før har nævnt brukes denne størrelse til at
bedømme reflektioner som eventuelt vil optræ. Karak
teristikken hænger som man ser nøie sammen med
belastningen og vokser med denne. Som et holdepunkt
kan angis at luftlinjer i almindelighet har en karak
teristik omkring 600 Ohm, mens vore pupiniserte kabler
har 1000 og de tyske sterkt pupiniserte kabler ca.
2000 Ohm.
Dette var den ældre maate at fastlægge spole
belastningen paa; i den nyere tid regner man med
grænsefrekvensen.
Det er kjendt for de fleste telefonteknikere at man
ved telefonforsterkere og høifrekvenstelefoni benytter
saakaldte filtre eller silkjeder. Som bekjendt bestaar
disse filtre av kjeder av svingekredser sammensat av
selvinduktioner og kapaciteter. Deres mission er at
slippe igjennem vekselstrømmer indenfor et bestemt
frekvensomraade men stænge for andre.
Vi vil nu se paa pupinisering av en kabel ved
hjælp av det teoretiske materiale vi har utviklet.
Vi tar da for os en kabel med o,g mm. ledere
og forutsætter at pupinisere stamledningerne; siden vil
vi ogsa.a se paa firerne. Vi vil da benytte os av de
forenklede formler vi har omtalt, idet der for at følge
med i den mer detaljerte beregning forutsættes et mere
indgaaende kjendskap til matematik. Disse lilnærmede
formler gir et for praktisk bruk helt ut tilstrækkelig
materiale.
En Pupinkabel har de samme egenskaper som et
filter, den slipper igjennem alle vekselstrømmer av
lavere frekvens end dens egenfrekvens. Vekselstrøms
bølger med frekvens høiere end egenfrekvensen blir
derimot alle reflektert og slipper ikke igjennem kablen.
Denne egenfrekvens kaldes derfor ogsaa for kablens
grænsefrekvens. Denne egenfrekvens er uttrykt som
cirkelfrekvens.
Vi maa da holde os for øie en med den pupini
serte ledning ækvivalent ledning som har den pupini
serte lednings konstanter jevnt fordelt pr. kilometer.
Naar der altsaa tilføres en induktivitet ZQ i spole
punkter med s km. avstand, saa er der pr. kilometer
i tillæg til ledningens egen induktivitet Z, som er saa
liten at den i vor praktiske beregning ved siden av
den tilførte kan sættes ut av betragtning —. Naar
5
hvor L0 C0 er induktivitet og kapacitet pr. spoleavstand
som før er definert som s km.
Vi har før nævnt at det er nødvendig at ha med
talfrekvenser op til / = 2500, altsaa med en cirkel
frekvens
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
