Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. , I 00
X = vl, /= —= —-
T 2 TC
2 TC 2 TC
bølgelængden Å= — = /—
a coyCL
a = coYCL (2)
a=y 4- oo2 L2) [A2 -1- co2 C 2) —RA -f co2CL
, Km radianer
ÅtC = —
radianer
a —
kilometer
Bølgelængden o: Å— -— km.
(Forts, fra no. 8)
C. Pupinkabler.
1 [OOCR
a= \ —
Telefonkabler.
YCL
No. 11, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
pladsen blokert for andre anrop. Naar abonnenten er
ekspedert kan et nyt anrop komme ind. Dette har
sin store betydning, idet anropene vil komme efter
tur, og det hele vil gaa mere lunt og rolig. Den
ekspederende vil arbeide mere sikkert og effektivt.
Mellem to punkter paa samme bølge som er i
samme svingetilstand er avstanden en bølgelængde
eller et multiplum herav. Faseforskyvningen maa derfor
mellem disse punkter være 2 n radianer (360°) eller
et multiplum herav.
Fordelingssystemet egner sig udmerket for ombyg
ning av ældre centralbatteri-centraler, og man kan for
en rimelig sum faa en helt moderne centralindretning
samtidig som der opnaaes meget store besparelser paa
betjeningskontoen.
Stavanger Telefoncentral blir den første her i lan
det hvor dette system kommer til anvendelse, og byg
ningen av denne station er overdrat A/S Elektrisk
Bureau, Oslo.
Denne bølgelængdekonstant a er blit utviklet i
overingeniør Storstrøms før nævnte artikel og har et
matematisk uttryk:
Ved avd.ingeniør Rynning-Tønnesen, Telegrafstyret.
Indtat fra »Tekniske Meddelelser fra Telegrafstyret«.
Som man ser et saa komplicert uttryk at man til
praktisk bruk forenkler det.
Vi faar paa samme maate som vi gjorde med
dæmpningsmaalet ved at se bort fra avledning resp.
selvinduktion meget enkle uttryk, saaledes er ved almin
delige ubelastede kabler
For disse kabler gjælder det i analogi med vort
mekaniske eksempel at bestemme mængden av belast
ning og indkoblingen, og som vi har set maa der,
for at opnaa et gunstig resultat, være et visst minimum
av disse punktvise induktionsbelastningef pr. bølge
længde. Denne værdi har forsaavidt mindre interesse for os
som det først er ved en belastet kabel man har bruk
for at tale om bølgedannelse og hvor derfor denne
bølgelængdekonstant har sin betydning.
For derfor at holde analogien kan det være av
interesse for os at se paa utregning av bølgelængden
av den elektriske bølge og ut herfrå bestemme belast
ningen. Denne fremgangsmaate har hittil været i bruk
og brukes tildels endnu ved siden av den mer mo
derne bestemmelse paa grundlag av egenfrekvensen.
Den er hvor selvinduktionen er tilstrækkelig stor
tilnærmet
I og for sig er der som vi siden skal se ingen
realitetsforskjel mellem disse to metoder. Ut fra dette blir derfor naar ligning 2 kombineres
med ligning x
Som vi saa fra vort mekaniske eksempel, var
bølgelængden der avhængig av strengens materiale og
paa samme maate er den elektriske bølgelængde av
hængig av ledningens elektriske^konstanter.
Bølgen ved vort mekaniske eksempel forplanter sig
i et plan.
og hastigheten som bølgen forplanter sig med ut fra
ligningen
Vekselstrømsbølgen maa vi imidlertid forestille os
forplante sig i rummet, altsaa som en skruelinje.
Samtidig som strømamplituden avtar, dæmpes slik at
den paa ethvert punkt av ledningen vil være mindre
end utgangsamplituden, indtar den ogsaa en viss vinkel
i forhold til denne.
Ser vi altsaa bølgen fra siden i et længesnit er
den helt analog med vor mekaniske bølge, men ser
vi den fra den ene ende av traaden, altsaa i et tver
snit, ser vi den som en spiral.
Vi kan altsaa regne os til bølgelængden ved hjælp
av dataene for ledningens selvinduktion og kapacitet
pr. kilometer, men som vi ser er den ikke den samme
for de forskjellige frekvenser hvorav en telefonstrøm
bestaar. Spørsmaalet blir da hvilken frekvens skal vi
lægge til grund for det mindste antal spoler pr. bølge
længde. Her træder erfaringen til, man har eksperimen
tert sig frem til det.
Bølgelængden regner vi ut ved hjælp av den saa
kaldte bølgelængdekonstant. Denne opgis i vinkelmaal,
radianer 2 n radianer = 360°, 1 radian =- -
L 27T J
og er et maal paa den faseforskyvning der er mellem
to punkter paa bølgen i en avstand fra hinanden av
1 kilometer. Altsaa faseforskyvning pr. længdeenhet.
Naar avstanden mellem spolerne er s kilometer
antal spoler pr. bølgelængde n saa har man lignin
gerne:
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
