Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsælles.)
landbrukets
Elektriciteten i tjeneste
Verdenskraftkonferencen i Basel 1926.
maik.
uttages utover det i 2 nævnte kvantum (Over-
forbruk).
Den nye landbrukstarif indeholder:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1927
maate, at ved liten strømtæthet (mindre end 5 m. A.
pr. dm2.) er faren for korrosion av blykabler i ren
gipsgrund kun halv saa stor som i jordsmon der er
fattig eller fri for gips men som indeholder klorider.
Blykathoden forholdt sig paa samme maate som ved
foran beskrevne forsøk i fortyndet kalcium- henholds
vis magnesiumkloridopløsning. Der indtrær altsaa
heller ikke i ren gipsgrund nogen katodisk korrosion.
som korrosionsprodukt opstaar rent blysuperoksyd naar
den -anvendte srrømtælhet kun er liten, som f. eks. 5
m. A. pr. dm2, og spændingen er lav, nemlig høiest x
volt. Derimot tiltar dannelsen av blysulfat paa ano
derne, og avtar dannelsen av blysuperoksyd mer og
mer naar strømtætheten vokser. Ved anvendelse av
en spænding paa 4 volt og en strømtæthet paa 1 a.
pr. dm2, blev der i løpet av 16 timer dannet rent
blysulfat som korrosionsprodukt. Utskillelsen av 5o 4-
jonerne foregik selvfølgelig ogsaa overensstemmende
med Farads lov. Men da der til at danne blysuper
oksyd kræves to surstofatomer henholdsvis to sulfat
joner, kræves der til blyets overgang to blysuperoksyd
dobbelt saa mange ækvivalente som ved blyets over
gang til blyklorid. I praksis ytrer dette sig paa den
Ved blyets anodiske korrosion i en under atmos
færetryk mættet opløsning med kalciumkarbonat og
kulsyre dannedes der som man kunde vente blykar
bonater som korrosionsprodukt. Ved kathoden op
traadte igjen samme processer som ved de to fore
gaaende tilfælder.
transformatorstationerne. Denne aarlige avgift
beløper sig til 2,50 sv. kr. pr. hektar dyrket
1 tilslutning til det i forrige nr. av E.T.T. indtatte
referat skal nedenfor gis et utdrag av Rapport nr. 89,
Sverige »Landsbrukselektrificering i Sverige i de senere
aar« av ing. Nils Eckwall, Kungl. Vattenfallsstyrelsen i
Stockholm. (Rapporten indkom efter konferencen.) grundbelastning. Dette beløp var først fastsat til
350 kr. pr. kw, men blev senere nedsat til 250 kr.
Forfatteren nævner at siden rapporten av 1924
som angav det elektrificerte landbruksareal i Sverige
til, 1,5 mill. hektar, motsvarende ca. 40% av landets
dyrkede areal, er kun nogen faa distrikter elektrificert,
og i sammenligning med aarene 1922 —24 har utvik
lingen været liten, og væsentlig indskrænket sig til at
fuldføre de under Verdenskrigen paabegyndte arbeider.
Videre har der været arbeidet paa at løse de økono
miske problemer, som gav en del vanskeligheter i
enkelte distrikter.
Energien maales ved 3000 V. med subtraktions
maalere. Subtraktions-grænsen i overensstemmelse med
ovennævnte prisgrænse er valgfri for bestilleren og kan
derfor tilpasses paa den mest økonomiske maate og
motsvarer ved den ovennævnte tarif a 350 kr. pr.
kWr-aar en brukstid av 5000 timer aarlig. I virkelig
heten motsvarer denne grundbelastning tomgangstapene
i 3000/220 volts nettet hos distributionsforeningerne.
Imidlertid er det i den senere tid fremholdt at en lav pris
paa nyttig energi med lang brukstid maa være til stor
gavn for landbrukskonsumenter f. eks. til varmtvandstil
beredning og lignende varmeøiemed. I denne hen
sigt blev grundprisen som overfor nævnt sænket fra
350 kr. til 250 kr. pr. kW aar, hvorved det blev mulig at
hæve subtraktionsgrænsen motsvarende en aarlig bruks
tid av 3600 timer. Denne tarif gir en række fordele
for de elektrificerte landbruksdistrikter. Den tillåter
eksempelvis et øket kWh.-konsum til en lav pris, som for
grundkraften varierer fra o til 7 øre, og for overfor
bruk er 7 øre pr. kWh.
Kooperative fordelingslag, de saakaldte distributions
foreninger, er dannet av gaardbrukere og andre konsu
menter og kraften leveres til disse med en spænding av
3000 eller 1500 Volt paa et centralt sted i distriktet.
Den lokale fordeling med fordelingstransformatorer
besørges av distributionsforeningenselv, som sælger kraf
ten til sine medlemmer leveret ved hver enkel gaard. Hver
saadan distributionsforening forsyner som regel et distrikt
paa omtrent 2000 ha. dyrket jord, og indenfor en avstand
av fra 3 til 4 km. og optil 7 til 8 km. fra centralpunktet.
Strømtarifene for distributionsforeningerne har vakt
megen opmerksorahet i Sverige i de senere aar. Op
rindelig solgte Vattenfallstyrelsen kraften til sine en
grosavtagere i landbruket efter en jevn kWh.pris, men
forskjellig for dag og nat. I 1923 indførtes en tarif
specielt tilpasset for landbruket og basert paa et sand
synlig helt nyt princip og som derfor skal omtales
nærmere i denne forbindelse.
Det har vakt stadig mere forstaaelse ogsaa inden
distributionsforeningerne seiv, at det er av vital betyd
ning for dens økonomi og fremtidige utvikling, at distribu
tionsforeningerne seiv fastsætter passende hensigtsmæs
sige tarifer for sine egne medlemmer og konsumenter.
Den lokale tarif var i begyndelsen ikke altid rationel.
1. En fast aarlig avgift i forhold til kraftleveran
dørens selvkostende for »Landbruks«-nettet ind
befattet 20000 volts linjerne og 20000/3000 V
Tiltrods for at faktisk en væsentlig del av om
kostningerne er faste omkostninger uavhængig av den
3. En tillægsavgift av 7 øre pr. kWh. for energi som
2. En grundavgift for den energi der uttages som
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
