Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 12
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
elektrolyter, og hvor sterk den kathodiske korrosion
av blymantelen er i forhold til den anodiske korro
sion. Av elektrolyter finder man i jordsmonnet næsten
overalt kulsur kalk, gips, kalciumklorid, magnesium
klorid og magnesiumsulfat. Der forekommer ogsaa
andre ikke metalliske ledere. Men disse kan man ved
de foreliggende betragtninger se bort fra, fordi de
enten i sin optræden ligner de forannævnte stoffe, som
f. eks. natriumklorid og kaliumklorid, eller kun spiller
en underordnet rolle for den elektriske korrosion som
f. eks. humusstoffer.
utsat for fare fra vagabonderende strømme. Mens
enkelte anser en avstand paa 3 fot (ca. 90 cm.) for
tilstrækkelig, forlanger Schweizerische Elektrotechnische
Verein, at skinneanlægget skal være fjernet mere end
200 m. fra ethvert punkt i kabelnettet, og i Tyskland
blir det fra kompetent hold fremholdt at de vaga
bonderende strømmes skadelige virkninger er merkbare
paa flere kilometers avstande.
Disse store avvikelser i opfatningen av omfanget
og betydningen av den av vagabonderende strømme
frembragte korrosion skyldes, at man tidligere ikke
har kjendt til noget andet sikkert kjendetegn for den
elektriske korrosion end konstateringen av rørstrøm og
øvrige strømmer i kabelmantelen. Har man ved maa
ling konstateret tilstedeværelsen av saadanne strømme,
saa har man ret og slet tilskrevet korrosionen disse.
Hvilken aarsak disse strømme har, og at bestemme
disse er blit overladt hver enkelts skjøn. Vi skal i det
følgende se om man er berettiget til altid at anta at
en korrosion skyldes fremmed strøm, naar det gjen
nem kabelmantelen flyter rørstrøm.
Med hensyn til de mængder i hvilke de før nævnte
stoffer forefindes i jordsmonnet skal bemerkes at baade
kulsur kalk og gips kan være tilstede i et forhold
av 100 procent. Dette er tilfældet for ren kalk og
gipsgrund. Jordsmonnets indhold av kalciumklorid saa
vel som av magnesiumklorid blir derimot, bortseet fra
faa undtagelsestilfælder, altid under en meget lav grænse.
Men derfor findes dog disse klorider i alle jordsmon.
Kloridgehalten i normal jordsmon gaar ikke over 0,05
procent.
Ved laboratorieforsøk blev der undersøkt hvordan
en av teknisk rent bly bestaaende anode og en lig
nende kathode forholdt sig naar for det første begge
blev anbragt i en ved atmosfæretryk mættet opløsning
av kalcium karbonat og kulsyre (0,1 %), derpaa i en
koncentrert gipsopløsning (0,2 %) og tilslut en 0,05
procents opløsning av kalciumklorid henholdsvis mag
nesiumklorid, samtidig som der blev sendt en svak
strøm derigjennem. Som strømtæthet blev anvendt
5 m. A. pr. dm2.
Allerede for omkring et aar siden har forfatteren
paa en forsamling av Verbandes Deutscher Elektro
techniker i Danzig omtalt en metode som gjør det
mulig at bestemme, om en blykabelkorrosion er
frembragt av fremmed strøm eller beror paa
selvkorrosion. Mens der ved selvkorrosion i jords
monnet opstaar blykarbonat, basisk karbonat, bly
oksyd eller blyhydroksyd som korrosionsprodukt
paa kabelmantelen, dannes der ved den av frem
med strøm frembragte elektrolyse i betydelig grad
blyklorid, blysulfat eller hvor jordsmonnet undtagel
sesvis indeholder salpetersure salte ogsaa blynitrat.
Ogsaa blysuperoksyd optrær ofte i blykabelens korro
sionsprodukt, naar korrosionen skyldes fremmed strøm.
Disse kjendsgjerninger er fundet ved systematiske ke
miske undersøkelser av talrike praktiske tilfælder av
blykabelkorrosion. Ved det foreliggende arbeide skal
man nu ved laboratorieforsøk kontrollere almengyldig
heten av den i praksis utledede sats samt undersøke
dens betydning i kvantitativ retning.
Som man kunde vente foregik der anodisk korro
sion i begge 0,05 procents kloridopløsninger nøiagtig
efter Farads lov. I 24 timer blev der ved 5 m. a.
pr. dm2, paa anoden omsat 0,256 gr. bly til 0,344
blyklorid som i form av en skorpe omgav den ano
diske blyplate. Ved kathoden derimot blev der dannet
kalciumhydroksyd som ikke blev utskilt i form av
skorpe paa blyplåten men forblev i opløst tilstand og
senere efter at være gaat over til kalciurakarbonat —
den atmosfæriske luft hadde uhindret adgang — i
form av et fint krystallinsk pulver nedfældtes paa
karrets bund. Det kathodiske bly fik et glimrende
utseende, og der viste sig efter forsøkets avslutning
en merkbar mængde vandstof. Der var ikke gaat spor
av bly over i opløsningen. En kathodisk korrosion
av kabelblymantelen finder saaledes ikke sted i jords
mon som gjennemstrømmes av kalciumklorid- eller
magnesiumskloridholdig vand. Naar det tiltrods herfor
sies at der ogsaa paa de steder hvor vagabonderende
strømme trær ind i mantelen finder sted en korrosion,
saa kan dette kun forklares saaledes, at det ved labo
ratoriumforsøkene tilbunds synkende kalciurakarbonat
i naturen avsætter sig paa kabelmantelen og der i
tidens løp sekundært frembringer en ren kemisk
korrosion.
Ved den elektriske korrosion foregaar som bekjendt
samme proces som i en elektrolytisk celle. De steder
paa kabelmantelen, hvor strøm trær ut, danner anode,
de hvor strøm trær ind i kabelen danner kathode.
De i jordsmonnet forhaandenværende anioner (syrerest)
vandrer til anoden, d.v.s. de steder paa kabelmantelen
hvor strøm forlater denne, og förbinder sig der under
samtidig utladning kemisk med blyet. Kathionerne,
d.v.s, metaljonerne vandrer til kathoden, d. v. s. de
punkter hvor strøm trær ind i kabelmantelen, hvor
de likeledes utlades, men ikke förbinder sig umiddel
bart med blyet, som anionerne, men förbinder sig med
den derværende fugtighet i jorden under utskillelse av
vandstof til hydroksyder. Disse hydroksyder antas
ofte at angripe kabelmantelen under dannelse av bly
forbindelser. Det andet forsøk, hvor der som elektrolyt blev
anvendt en mættet gipsopløsning, bragte vigtige resul
tater. Det har nemlig herav vist sig, at der ved bly
ets anodiske korrosion i den mættede gipsopløsning
Ved laboratorieforsøk er det nu bevist hvordan
den anodiske korrosion av bly forløper under tilstede
værelse av de forskjellige i jordsmonnet forekommende
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
