Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q = mX g (6)
»*=-A-=- (5)
a g .
*1 :a2 =m 2 :m 1 (4)
man kan sætte :
K K
«1= —°g m 2 = 2
a1 a 2
Herav følger;
fnx Xax Xa2 (3)
K . .
m = (0
a
tegner for legemets masse = m, der kan skrives:
Forholdet mellem en kraft = K og dens accelera-
Som almindelig læresætning kan man uttale; Vir-
stant (lign. 3) d. e. masse og accelleration er om-
vendt proportionale (lign. 4).
al teknisk litteratur betegnes med g.
Betegner vi derfor med Q og g sammenhørende
ifølge lign. 1 sætte:
Herav sees, at et legemes masse kan tjene som abso-
dets træghet. Et legemes vegt og tyngdekraftens
legemes raasse.
Kjender man et legemes masse m, kan man be-
lign. 5 kan man sætte :
git i meter pr. sek., men av hensyn til det følgende
skal her angis, at g i cm./sek. paa følgende steder er:
a \ a <i
for vedkommende legeme absolut maal som man be-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1927
nogen ydre motstand mot bevægelsen, angir derfor et
længde, man dengang trodde en jordmeridian hadde
fra ækvator til polen. Denne normalmeter blev betryg
gende opbevart i pavillion Bretuil i Sevrés nær Paris.
I de nærmest følgende aar blev der med bistand
av flere lande (hvoriblandt Norge) utført en række
gradmaalinger som gav til resultat at jordmeridianens
længde var større end oprindelig forutsat.
Virker to like kræfter = K paa hvert sit legeme og gir
hver av dem en acceleration henholdsvis a 1 og a 2, saa
er det et bevis for at disse legemer har forskjellig
I 1875 kom repræsentanter for flere lande sammen
i Paris for at drøfte rauligheten av en fælles overgang
til det metriske raaal- og vegtsystem. Man enedes her
under om at anvende som enhet for længde den op
rindelig fremstillede normalraeter, idet man dog nær
-mere bestemte, at 1 meter skulde være lik avstanden
mellem normalmeterens endepunkter naar den laa i
smeltende is. Enheten for vegt skulde være det
tryk, som 1 dm. 3 destileret vand utøvet mot sit under
lag i Paris ved havets overflate ved 76 cm. kviksølv
søiles barometerstand. Enheten for hulmaal fast
sattes til 1 liter 1 dm. 3.
ker en kraft paa legemer av forskjellig masse, faar
disse forskjellig acceleration, men altid i saadant for-
hold, at produktet av masse og acceleration er kon-
Flere lande sluttet sig til denne overenskomst (der
iblandt Norge). Nordmanden O. J. Broch blev den
første direktør for det bureau der i denne anledning
blev oprettet i Sevrés for at lede de forhold som
maatte opstaa i det internationale samkvem efter det
metriske maal- og vektsystems indførelse- Oprettel
sen av dette bureau og den dermed trufne overens
komst er blit kaldt meterkonventionen. Til denne har
flere lande sluttet sig, men endnu staar de engelsk
talende lande (hvoriblandt U. S. A.) utenfor.
eller flere legemer falder frit i lufttomt rum, faar de
altid den samme accelleralion d. e. falder like fort.
Under frit fald i lufttomt rum blir det legemets vegt
acceleration navn av tyngdekraftens acceleration, som i
Hvert av de lande der har sluttet sig til meter
konventionen har faat sig tilstillet en kopi av urpro
totyperne baade meter og kilogram, mens orginalerne
opbevares paa betryggende maate i Paris. Efter de ut
leverte kopier justerer nu de respektive lande sine
maal og vegter gjennem sit justervæsen.
værdier for henhv. et legemes vegt = tyngde og tyngde-
kraftens acceleration, kan vi for legemets masse = m
Indførelsen av det metriske maal- og vegtsystem
bød paa mange fordele for det tekniske og praktiske dag
lige livs behov. Men da det var bygget op paa relative
begreper, viste det sig mindre egnet for videnskabelige
beregninger og sammenligninger.
lut raaal for dets stofmængde og hvad vi forstaar med
acceleration er forskjellig paa de forskjellige steder,
Man har saaledes konstatert, at et legemes vegt
ikke overalt er den samme. Den er mindst ved ækva
tor, tiltar mot polene, men avtar eftersom det fjerner
sig fra havets overflate d. e. kommer ut i verdens
rummet, Man forklarer dette forhold ved at si, at
den tiltrækning jorden utøver paa ethvert legeme er
avhængig av dets avstand fra jordens centrum, hvor
tyngdekraftens sæte tænkes koncentrert.
talværdi, der blir et bestemt uttryk for vedkommende
et hvilketsomhelst sted hvor g er kjendt; ti ifølge
Ved hjælp av Atwoods faldmaskine har man bragt
paa det rene, at naar et materielt legeme i like lange
tidsrum og under ellers like forhold paavirkes av kræf
ter av ulike størrelse —f. eks. Kx , K 2, K 3 o. s. v.
faar legemet en acceleration (= tilvækst i hastighet
pr. sekund) hvis størrelse er avhængig av kraftens
størrelse. Forholdet (kvotienten) mellem kraften og den
av denne frembragte acceleration, som vi vil betegne
med a l, a 2, a 3 o. s. v., viser sig altid at gi samme
totalværdi, d. e. I praktisk tekniske beregninger regner man med g an-
Kr A\ K~ ,
- =—- - = konstant.
regne dets vegt Q dets tryk mot sit underlag paa
men forholdet © mellem disse faar altid den samme
vende kraft, hvorfor man har git den fremkomne
= tyngde paa vedkommende sted som blir den dri-
Ved eksperimenter har man paavist, at naar to
masse, som vi kan betegne henh. med mx og ;//2 , idet
tion =a, som kraften gir et legeme, der ikke møter
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
