Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 12
Ved ækvator cm./sek. Da et legemes masse overalt er den samme, vil vi
» 45 0 bredde g — 980,6 —» — ifølge lign. 5 kunne sætte
» Paris —»— q
» Oslo g — 982,0 —» — m — —- (8)
» Polerne g— 983,2 —»—
Ønsker man at bestemme et legemes vegt =, tyngde naar Ö = kgemets vegt paa vedkommende sted. Som
paa et bestemt sted, maa det ske ved en fjtervegt der for den accelerat.on en kraft K v.l
er justert i Paris efter lodder svarende til kilogram- kllnne meddele et leSeme’ kan man derfor sætle:
prototypen der. jf ]g
Til dagligdags foregaar al veining i kjøp og salg a ~ ~~q~ =~q X g (9)
som en samraenligning mellem masser, idet vegten
balancerer, naar massen av vegtloddet — eller lodderne *
er lik massen av det der skal veies. Veiet paa Denne formel forutsætter at legemet ikke møter nogen
almindelig maate vil derfor kilogramprototypen gi samme ydre motstand mot sin bevægelse ; isaafald maa denne
vegt f. eks. baade i Oslo og i Paris. Blev den derimot tas i betraktning.
veiet i Osto paa en i Paris justert fjærvegt, vilde den Som enhet for kraft regner man i det absolute
veie mere. li betegner: maal- og vegtsystem med den kraft som kræves for
Q = prototypens vegt i kg. i Oslo. at meddele i gta™ masse en acceleration av t cm. pr.
° . . sek. Denne enhet benævnes 1 dyn efter det græske ord
_ 1 Parts = 1 kg. dynamis = kraft.
gg = tyngdekraftens acceleration i Oslo = 982 cm./sek. Med hensyn til denne krafts størrelse vil vi maaske
gp— —» — —* — i Paris =981 —» — kunne danne os et mere letfattelig begrep om vi i
, lign. 7 indsætter: a = i cm./sek., m== i grammasse
saa kan man ifølge ligning 6 sætte: T gram
= — -——, hvorved faaes for kraften K — i dyn,
Q0 »1X982 981 cm./sek.
~Q »t X 981’ nemli*5 :
* i d n
hvorav faaes prototypens vegt i Oslo: 1 cm./sek. =
1 gram
„ 982X1 . o
Q = = 1,001 kg. 981
981
d. e, 1 gram = 981 dyn
Eksemplet viser at man her paa jorden i praksis
med tilstrækkelig nøiagtighet overalt kan sætte et lege- 1dm — 1 gram
mes masse lik dets vegt. 981
Det maal- og vegtsystem som anvendes i praksis, .
og son, forutsætter denne likhet, er blit kaldt deltek- Pfn muskelkraft an8,t 1 dyn der “’kræves for at lofte
niske maal- og vegtsystem til adskillelse fra iet absolute Uogramprototypen = 1000 gram , Paris ved havets
maal- og vegtsystem, som i sin tid blev tilrettelagt av mei ate Ir ei or
den berømte matematiker Gauss (1777 —1855)- = 1000X981 = 981000 dyn.
For længde og vegt bygger dette system paa den
samme bestemmelse som det metriske, kun med den lomo“° dyn =10 å?n benævnes / mrgadyn, 1 senere
forskjel at det med enhet for længde regner med t,d °gsaa kaldt 1 h«f- En tusendels bar kaldes I milli-
I centimeter og for vegt med I gram. I dette system 1000 dyn..
blir derfor enheten for masse ’ En kraft er allld aarsak 1,1 en virkning som kal
des arbeide. I det absolute maal- og vegtsystem be-
1 gram 1 grammasse regnes et arbeides størrelse ved at multiplicere kraften
£ 981 i antal dyn med den vei i cm. kraften har virket
„ . ,ri -i gjennem. 1 dette system kaldes enheten for arbeide
For at forstaa hvordan dette system videre er , • ,•
, • •; i,,., erg, hvis værdi er:
bygget op, maa vi være fortrolig med en del kjends
gjerninger, som her skal omtales i korthet. 1 erS — 1 dyn X i cm. = i dyncm.
Erfaring har lært os at naar et legeme skal sættes Da er en forholdsvis liten større|se har man
, bevægelse —d. e b.br.nges en hastighet — eller indført en større arbeidsenhet| som kaldes jmk
bibnnges en hastighetsforandnng (acceleration), saa
utkræves der hertil altid en bestemt kraft. i joule =io millioner erg = io1 erg.
Ifølge foranstaaende lign. i vil en kraft K bibringe
massen m en acceleration Alt en kraft formaar at utføre et arbeide
paa kortere eller længere tid, taler man om kraftens
r7 \ større eller mindre aktivitet, eller som det almindelig
m benævnes: kraftens effekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
