Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NO. 12, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
impregnerte og stolpeavstanden er 60 til 65 meter.
I fjordkommunene er anvendt uimpregnerte stolper
og stolpeavstanden er 50 meter. — • Traadtversnittet
er 16 mm. 2, for en enkelt stræknings vedkommende
25 mm. 2.
Saavidt man kan se har metoden svaret saa no
genlunde til hensigten som stolpene har vist sig at
staa taalig godt fast og forbruket av kilesten blev
ogsaa efter omstændighetene rimelig. Derimot kan
det nok være at forutsætningen om at hullene for
kassene skulde graves saa trange at kassen maatte
presses ned, ikke altid blev opfyldt. Dette kunne
nok ha flere grunde. Saaledes fandtes der hist og
her i myrene en god ’ del gamle trærøtter som voldte
vanskeligheter derved at gravningsarbeidet ikke kunde
utføres saa nøiagtig som ønskelig kunde være. Endel
av arbeidet blev ogsaa utført om vinteren (1922) i
ganske sterk kulde saa myrjorden frøs haard efter
hvert som man gravet sig ned. Naar saa dertil
kommer at arbeidet for det meste blev utført paa
akkord, saa kan det i og for sig ikke være noget rart
i at det blev litt vanskelig med nøiagtigheten.
Imidlertid er dette ting som myren seiv retter paa
gjennera aarene idet den efter hvert presser sig sam
men om kassen og stenfyldingen saa stolperne nu staar
omtrent like godt som om de var nedsat i vanlig fast
jord. — Det viste sig dog det første aar efter at lin
jene var opstrukket at et par av de linjer som staar
tvers paa vindretningen (sydveststormene) gav litt efter
saa stolpene helder en ubetydelighet. Dette skyldes
forraentlig foran nævnte forhold under nedsætningen
av stolpene. Siden den tid har linjene holdt sig bra
skjønt stormene har været baade mange og sterke. —
Det tør derfor antas at saadan anbringelsesmaate vil
svare til sin hensigt specielt hvis nedgravningen fore
gaar om sommeren naar rayren er bløt og med en
gang føier sig bedre til kassene.
Som man nr>k vil forstaa kan myrdybden være
noksaa variabel, fra 0,5 til 6,0 meter, likesom ogsaa
myrens beskaffenhet (fasthet) kan være endel forskjel
lig. Saaledes kan man finde alle övergånger mellem
rigtig bløtmyr og efter omstændighetene noksaa fast
torvmyr.
For myrdybder over 2 meter kunde dette kasse
system vanskelig anvendes da det vil være av vigtighet
at stolpefoten saavidt mulig faar tak i den faste grund
under myren. Man maatte derfor her gripe til andre
foranstaltninger. — Det skal forøvrig beraerkes at det
var ganske faa steder hvor myrdybden laa like over
denne 2 meters grænse. Dybden var ialmindelighet
enten betydelig over 2,0 meter eller ogsaa — og som
oftest — mere eller mindre under denne grænse.
Ved linjevalg og valg av masteplasser forsøkte man
saavidt mulig at undgaa bløtmyren, men helt fri den
kunde man paa sine steder ikke komme. Men seiv
der hvor man traf den faste myr, kunde man ikke
klare sig uten ekstraforanstaltninger da myrene er nok
saa meget gjennemtrukket av vand og derfor ikke vil
gi den nødvendige støtte for stolpene om den van
lige nedgravningsmetode for almindelig jord anvendes.
Ved større myrdybder blev ogsaa myren ialmindelig
het løsere, mere gjennemtrengt av vand eller den kunde
som fig. 2 viser, flyte helt paa vand.
Undergrunden under myren er paa ganske faa
undtagelser nær aur eller grusjord, moræne- eller
strandgrus.
Hvor myrdybden ikke var større end 0,5 meter
anvendtes ingen ekstraforanstaltninger naar undtas at
stolpenes nedgravningdybde forøkedes med 25 til 50
cm. alt efter myrens dybde og beskaffenhet. Blev
myrdybden større — fra 0,5 til 2,0 meter — og
myren var av den faste konsistens, anvendte man
saakaldte forstøtningskasser av tre som vedføiede fig. 1
viser. — Kassene blev laget av 1" bord, sorn sprin
kelverkskasser uten bund, og godt indsat med trætjære.
Hullet hvor kassen og stolpen skulde staa, skulde —
efter instruksen — graves saa trangt at kassen maatte
trykkes nedi hvorefter saa stolpen blev at plasere i kas
sen og fastkiles i denne med sten paa almindelig maate.
I slike tilfælde benyttedes den i fig. 3. skissererte
anordning med 4 litt skraatstillete hjørnestolper sat
ned i myren i en firkant paa ca. x meter og rammet
litt ned i den faste undergrund. I ca. 2 meters dybde
fra jordkanten blev tømret et tæt plankegulv, under-
Fig. i
Fig. 2,
167
ff*Q . – 100 %
\\i— |:_i tt[ r rrr "fczzqi
; Bi
4 - P J . f A—- - 1
oEl=C-=IzJp Kili M =
rip ~. —j-p ?« v - i
’ ; j|J ‘ ,7 )
lp;.3f iRi
l-Bni. i- pii
to—*=*—Æ
—r—Aj
Fiff. I.
? ” 7) F f 7‘ ,/f n >r n n
I I 1 I l 1 1 I I | |
* ’’///V/v/å?A’ -_>7
«rUWfhl y’ ’X s \ /\ f /Y / * ’ \’/ / / j /’/l‘ Crwsior£
’ Y*“* \/r
3rtV i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
