Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. s.
Av dipl.ing. Lars Berg.
Automatisering av det schweiziske
telefonnet.
Ved overingeniør J. Abrahamsen.
No. 12, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
dette beløp kunde spares ved god belysning. Med
denne besparelse kunde samtlige lysregninger i hele
Amerika betales. M. Luckiesh: «Light and Work» 1924,
tysk oversættelse «Licht und Arbeit» 1926 ved R. Lellek.)
mer rationel anordning, nemlig et indkapslet ventila
tionssystem, særlig for store turbogeneratorer. Ved
denne anordning cirkulerer den samme kjøleluft kon
tinuerlig, idet den avkjøles ved at passere et system
med vandkjølerør. Fordelen ved denne anordning er
i løpet av den senere tid blit anerkjendt ogsaa for
andre maskintyper saavel ved kraftstationer som ved
sekundærstationer. Imidlertid forutsætter det indkaps
lede ventilationssystem en rikelig vandtilførsel med
rimelige omkostninger.
En statistik som er optat i De Forenede Stater og
som omfattet 800,000 fabrikker, godtgjorde at der ind
traf 50 % flere ulykker i fabrikkene i de tre mørkeste
maaneder av aaret end i de tre lyseste. Det kunde og
saa tydelig sees at der indtraf flere ulykker efter mør
kets frembrud end paa den lyse tid av dagen. 100,000
fabrikulykkestilfælder pr. aar antas at skrive sig fra
daarlig belysning.
Ganske nylig er der fremkommet en praktisk an
ordning for kjøling av store lagere for maskiner i
sekundærstationer, hvor kjølevand er vanskelig at faa
eller falder kostbart. I dette tilfælde cirkulerer kjøle
vandet kontinuerlig og kjøles ved hjælp av maskinens
kjøleluft.
Her i landet har man ogsaa været opmerksom paa
at daarlig belysning foraarsaker ulykker. Saaledes
blev av teknisk konsulent ved fabriktilsynet, herr Arne
Baggerud, i Teknisk Ukeblad nr. 4 for 1926 paavist at
antallet av fabrikulykker i vinterhalvaaret var 20 %
større end antallet i sommerhalvaaret, og at der ved
papirmaskiner i et aar (1922) for hvilket der var fore
tat undersøkelser, var indtruffet ca. 60 % flere ulyk
ker i den tid av døgnet i hvilken kunstig belysning var
paakrævet end i den øvrige tid. Nogen paavisning av
det antal ulykker som virkelig skyldes mangelfuld be
lysning, er ikke mulig her i landet saaledes som ulyk
kesstatistikken optas; men skulde det ikke paa grund
lag av det materiale som allerede föreligger være grund
til at søke disse forhold nærmere belyst? Saa særlig
vanskelig burde det ikke være at faa det gjort. Den
tid vil sikkert komme at god belysning vil bli anset
som en av de vigtigste forholdsregler mot ulykkestilfæl
der og bli foreskrevet paa samme maate som andre
beskyttelsesmidler nu.
Tiltrods for at der i en række aar har været drevet
en utstrakt propaganda for anvendelse av smaa filtre
til økning av radiatorers ydeevne i meget koldt veir
har denne ide først iaar fundet anvendelse for kjøling
av transformatorer. Ved anvendelse av luft-ejectorer
fordelt over overflaten paa selvkjølede transformatorer
har man kunnet øke varmeavledningen betragtelig.
Der synes at knytte sig mange muligheter til denne
fremgangsmaate.
Det ligger i sakens natur at god belysning, ikke
bare sterk belysning, men helt blændfri og hensigts
mæssig anordnet belysning, förebygger ulykker. Man
falder i en trap fordi man ikke ser trinnene, glir i et
bananskal fordi man ikke ser dette og kan ta sig iagt,
snubler over en bjelke, fordi lyset ikke tillot at man
blev opmerksom paa den, falder ned i et hui, fordi det
er mørkt og hullet derfor ikke kan sees. Bilulykker
foraarsakes efter mørkets frembrud som oftest ved den
sterke blænding fra automobillyktene eller ved uhen
sigtsmæssig belysning av veiene. Allikevel tør det paa
staaes at knapt nogen har forstaaelse av i hvilken grad
daarlig belysning er skyld i ulykker.
Ikke bare ved fabrikdrift, men like meget paa an
dre omraader er en hensigtsmæssig belysning nødven
dig av hensyn til ulykker. En gate i Cleveland blev
paa grund av de mange ulykker som hændte der kaldt
dødsgaten. Efterat gaten var blit særlig godt belyst,
blev den en av de mest anvendte og samtidig sikreste
gater i byen. Lignende tilfælder er der mange av.
Det viste sig ved undersøkelser i De Forenede Sta
ter for nogen aar siden at 20 % av alle industrielle
ulykker og en lignende procentsats av alle færdsels
ulykker skyldes daarlig belysning. R. E. Simpson paa
staar at de aarlige ulykker foraarsaket ved daarlig
belysning i Amerika alene overstiger antallet av aarlig
faldne og døde i verdenskrigen. Efter en for endel
aar siden optat statistik fandtes der i De Forenede
Stater 100,000 mænd og kvinder som var arbeidsudyg
tige paa grund av ulykker foraarsaket ved daarlig be
lysning. Ved en saadan arbeidsstyrke kunde der aar
lig brytes ut 100 millioner ton kul, hvorav tiendeparten
vilde være nok til at skaffe tilveie hensigtsmæssig og
tilstrækkelig belysning paa alle arbeidssteder. Ifølge
Simpson foraarsaker de industrielle ulykker i Amerika
2 milliarder dollars i aarlige omkostninger. 20 % av
Det schweiziske telefonvæsen har allerede for en
aarrække siden indført automatisk telefoni i de store
byer. Saaledes blev i 1917 den første automatiske
central aapnet i Ziirich. Centralen som var halvauto
matisk levertes av Standard Electric Co, og var i alt
væsentlig lik Oslo telefonanlægs centraler, kun med
den forskjel som betinges av den halvautomatiske drift.
Denne central er nu senere forandret til helautomatisk
drift. Senere er automatisk telefon indført i flere av
de større byer, saaledes i Genéve og Basel (system
Standard Electric Co.) og i Lausanne og Bern (system
Siemens & Halske).
De erfaringer telefonvæsenet har gjort med hensyn
til drift og økonomi av disse centraler er saa tilfreds-
Lars Berg.
Lys og ulykker.
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
