Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
storkraftkonference
Fra den 3die i Paris.
ved A. V.
Avdeling II. Krafioverføringsanlæg.
1927, No. 13
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
lation av maskiner som gaar i kemiske fabriker, gruber
eller under andre ugunstige forhold, vil man raaatte
indkoble prøver svarende til de specielle indvirkninger
lakken er utsat for. Ved mange lakker derimot kan
man spare sig den ene eller anden prøve, da man
f. eks. av en lufttørkende asfaltlak ikke vil forlange, at
den er oljefast overfor varm transformatorolje. Under
søkelsen maa altsaa rette sig helt efter anvendelses
raaaten. En lak f. eks., som er bestemt for impreg
nering av maskinviklinger, maa opvise ved den for
driften fordrede tørketid en høiest mulig varmebestan
dighet, ældingstid saavel i mekanisk som i elektrisk
henseende og være holdfast overfor oljesprøit og varme.
Ogsaa fordrer man av en saadan lak, at den meka
nisk godt fæster spolerne efter to ganges impregnering,
altsaa at den besidder en vis klæbningsevne.
paa enkelte med parafinvoks begrænsede steder (dia
meter 30 mm.) utsat for indvirkning av saltsyre av
specifik vegt 1,6 eller en 5% sodaopløsning. Syren eller
luten lar man indvirke i 8 timer, væsken blir da fjer
net med filtrerpapir, stoffet derefter vasket med vand,
godt avtørket og saa slaat igjennem. Gjennemslags
spændingens tilbakegang i forhold til ubehandlet stof
blir beregnet procentualt.
14. Avsprøitningsprøre. Paa en godt smerglet staal
skive 5 mm. tyk og diameter 300 mm. blir lak paa
smurt med en pensel og skiven tørket i ovn ved
90° C, ved undersøkelse av luftlak ved værelsetem
peratur. Denne fremgangsmaate blir gjentat efter
tørkningen.
Den paa denne maate behandlede skive lar man
rotere i et tørkeskap, ved en temperatur paa 120° C.
og med en omløpshastighet paa 20 m. pr. sekund i
3 timer. Lakken maa hverken sprøite av skiven, eller
slaa rynker. Det sidste tyder paa at lakken er blit bløt.
Viklinger som stadig er i berøring med varm olje,
som i transformatorer, tør kun bli behandlet med en
isolerlak, hvis holdfasthet overfor varm mineralolje har
vist sig at være iorden.
En efter ovenstaaende synspunkter gjennemført
undersøkelse vil muliggjøre for forbrukerne, stedse at
kunde bringe til anvendelse de bedst egnede isoler
lakke for sine maskiner og transformatorer.
Dette er kort sammenfattet de viktigste prøver som
kommer i betraktning ved undersøkelse av lak. I
enkelte tilfælder f. eks. naar det handier sig om iso-
over en viss grænse, som det blev paapekt i et arbeide
fra fransk hold.
E.T.T. bragte ifjor referat av forhandlinger og
foredrag fra konferencens avdeling I, Kraftproduktion
og othformeranlæg. Nedenstaaende følger i saramen
trængt form avdeling 11, Krafioverføringsanlæg, og
111, JDriftsspørsmaal (efter artikler i E.T.Z. ved Dr.
Paul Beck, Wien).
Dette gjælder baade for master fremstillet efter
centrifugemetoden og efter den almindelige metode.
Grænsen ligger omtrent ved 18 meters længde. Der
blev i et italiensk arbeide bragt i forslag en helt av
vikende bygningsmetode hvorved jernbetonmasterne
skulde sammensættes av enkelte dele som fabrikmæssig
skulde fremstilles paa samme maate som gittermasterne.
Bemerkelsesværdige nyheter paa jernmasternes om
raade kan ikke noteres. Derimot synes jernbeton
masterne at vinde indpass i enkelte lande. Især er
denne mastetype meget populær i Italien hvor den
med held konkurrerer med jernmasterne, selv for de
høieste spændinger, som det fremgik av en italieners
beretning.
Saadanne master skulde kunne sammenmonteres
paa stedet, seiv om deres høide beløp sig til 50 meter
og topbelastningen til 10 ton. Det vilde være mulig
at opnaa spændvidder paa 3—400 meter ved hjælp
av saadanne master. I arbeidet blev der dog intet
sagt om spørsmaalet : forbindelsen av de enkelte dele,
hvad der dog maa være et vigtig punkt med hensyn
til mastens stabilitet.
Selskapet Societa Cimenti Armati Centrifugati som
fremstiller saadanne master i Italien, har under arbeide
en 120 kV. ledning fra Florens til Livorno med 200
meter middelspændvidde, ved hvilken der ogsaa for
bane-, vei- og telefonkrydsninger blev anvendt beton
master. Omhyggelig utførte forhaandsberegninger viste,
at jernbetonmasterne trods de høie transportomkost
ninger blir billigere end jernmaster hvorved man dog
maa ta i betragtning at man i Italien maa regne med
høiere jernpriser. Jernbetonmasterne fremstilles efter
centrifugemetoden, en tysk opfindelse. Anvendelses
muligheten av jernbetonmaster blir begrænset av vegten,
idet transport- og montageomkostningerne blir for høie
Dette nye forslag maa derfor endnu nøie overveies
baade med hensyn til de statiske og konstruktive sider
før man gaar til praktisk utførelse av metoden. Be
retningen befattet sig ogsaa med levedygtigheten av
jernbetonmaster, navnlig forsaavidt dannelsen av spræk
ker angaar, og rusting av armaturdele, og det frem
hæves at rustdannelsen gaar særdeles langsomt for sig
og ikke gaar i dybden forutsat at betonen ikke er
porøs. Dette synes hovedsagelig at kunne føres tilbake
derpaa at den indtrængende fugtighet blir opsuget av
cementen og at lufttilgang kun finder sted i indskræn
ket maalestok. Hvis betonen er porøs, blir derimot
Efter E.T.Z
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
