Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M.= h
~ Ctga; Mi, = Ga
(0,5 — — )
36 \ 3 \ 2 a2 b Cb tg 07
G : Den vegt som hviler paa fundamentsaalen i kg.
Her betyr:
No. 13, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
blank grund og arbeidet utføres samvittighetsfuldt,
samtidig som forzinkningen utføres to gange, først før
naglingen er foretat, og derefter naar stykket er færdig.
Spørsmaalet om beregning av mnstefundametiier gjøres
endnu til gjenstand for indgaaende undersøkelser, hvor
ved man i sin almindelighet følger den av Frølich i
Tyskland indslaatte vei der baserer beregningen paa
indflydelsen av fundamentsaalens jordmotstand og mot
standen i sidevæggene, der igjen besterames ved for
søk. En av den elektrotekniske förening og av ver
kenes förening i Schweiz nedsat komité, har i flere
aar beskjæftiget sig med dette spørsmaal, og paa
grundlag av disse arbeider skal der indføres en for
andring i forskrifterne for elektriske anlæg i Schweiz.
Der blev fremlagt en beretning om forslag til de nye
forskrifter av Perrochet. (Schweiz)
rustdannelsen paaskyndet, og porøsitet maa derfor ubetin
get undgaaes. Spørsmaalet om hvorvidt forzinkning av
armaturdele er hensigtsmæssig blev besväret negativt av
forfatteren, idet erfaringsmæssig zinkovertrækket hurtig
blir ødelagt av betonen. Vigtigheten av rustbeskyttelse
for armeringen blev ogsaa fremhævet i et arbeide av
en amerikansk forfatter som anførte at i De Forenede
Stater hadde man gjort den erfaring at jernbetonen
efter en levetid av ca. 1 5 aar hurtig blev ødelagt paa
grund av at armeringen rustet.
Efterat dette var iagttat navnlig i industridistrikter,
trodde man at det dreiet sig om en kemisk indvirk
ning, mot hvilken en tilsvarende beskyttelse var
nødvendig. Den samme vanskelighet findes ogsaa
hvor det gjælder isolatorpigger naar disse cementeres
ind i isolatoren. Man var i begyndeisen av den me
ning at man ikke behøvde at galvanisere piggene, men
det viste sig snart at der dannet sig rust, som igjen
fremkaldte ridser i cementen, desuten sivet der vand
ind og isolatorene blev paa den maate sprængt.
Komiteen har valgt den av André foreslaatte be
regningsmaate som grundlag hvorefter det største tryk
paa grundlaget blir beregnet av den under indflydelse
av de ydre kræfter indtrædende dreining av funda
mentet og den jordmotstand som motvirker denne
dreining tillikemed den paa saalen virkende last. Her
ved spiller bestemmelsen av størrelsen av koefficien
terne for de forskjellige jordsmon tillikemed beliggen
heten av dreieaksen, en vigtig rolle. Der er i denne
forbindelse anstillet utstrakte forsøk. Som jordsmonns
koefficient betegner André det tryk i kg. under hvis
indflydelse en flate paa 1 cm2, trænger 1 cm. ned i
jorden. Komiteen anbefaler at dimensioneringen av
fundaraenterne skal utføres slik at avvikelsen av maste
aksen fra horisontalen ved den største utøvede kraft
ikke skal overskride et bestemt maal som i regelen er
bestemt derigjennem at den tilladelige avstand av
ledningerne fra jord under alle omstændigheter maa
opretholdes. Forsøkene gav det resultat at dreieaksen
ved fundamenter av rektangulær form med stor nøi
agtighet kan antas at ligge i en dybde under jord
overflaten paa 2/g av fundamentdybden og horizontalt
i midtlinjen mellem masteaksen og den ytre kant av
fundamentet.
Til behandling av spørsmaalet om rustbeskyttelse
av jernmaster blev der paa den i 1923 avholdte stor
kraftkonference nr. II nedsatt en speciel kommission
om hvis arbeide der fra norsk side (ved ingeniør Haga)
blev fremlagt en omfattende beretning.
Kommissionen hadde bestræbet sig for gjennem ut
sendte forespørsler at danne sig et billede av vær
dien av de forskjellige metoder som blev anvendt
mot rustdannelse.
Gjennem de indløpne 77 svar er man kommet til
det resultat at blandt de metalliske beskyttelsesmetoder
er varmforzinkningen den bedste, idet man ved denne
metode kunde regne med ca. 50 aars levetid, forutsat
at arbeidet blev fagmæssig utført, at jernet først var
blit grundig renset og at det blev paaset at der ikke
indtraadte nogen beskadigelse hverken under transporten
eller montagen.
Ved ugunstige klimatiske forhold, f. eks. i salt
holdig eller røkfyldt luft , eller ved kemisk for
urenset luft, vil der dog indtræ en meget rask ødelæg
gelse, saaledes at i slike tilfælder en beskyttelse ved
maling er mere anbragt. Varigheten av en maling
strøket paa god blymønjegrunding, beløper sig til 5 aar.
Ved dobbeltmaling og meget omhyggelig utførelse kan
man regne med indtil 10 aar. Forzinkningen er om
trent likesaa dyr som 5 ganger maling. I sin almin
delighet bør man anvende forzinkning i vanskelig til
gjængelige distrikter, hvor opmaling blir meget kostbar,
mens i andre tilfælder maling er at foretrække.
Paa grund av disse antagelser blev der opstillet
følgende bestemmelsesligning: Mk =Ms -[- ; hvor
Mk er momentet av de ytre kræfter, referert til dreie
aksen. Ms det motvirkende moment av jordtrykket
paa sidevæggene, Mb det motvirkende moment av
jordtrykket paa fundamentsaalen. Verdien av disse
momenter er:
Et fransk arbeide befattet sig ogsaa med samme
spørsmaal og indeholdt værdifulde opgaver over sam
mensætningen av farver som hadde vist sig holdbare
i praksis, samt ornkostningerne ved fremstilling av
malingen og av selve arbeidet. Bedst synes tjærefarver
av passende blanding at holde sig naar de paastrykes
dobbelt over en god mønjegrunding. Som midlere
levetid kan der regnes med 6 til 8 aar. Av de for
skjellige forzinkningsmetoder blev den Schoopske ofte
anvendt, der likeledes gir tilfredsstillende resultater
hvis overtrækket gjøres paa omhyggelig renset og helt
Ct \ Jordsmonskoefficienten for sidevæggene i dybden
t. (i kg. cm 3.)
C&: Jordsmonskoeflicienten for saalen (i kg. cm 3.)
a: Den tilladelige vinkel mellem masteaksen og hori
sontalen, for hvilken der i regelen vælges en
verdi paa tangens ot = 0,01, d.v.s. en skjevstil
ling paa x %.
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
