Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 13
a, b og t er fundaraentets maal i cm. [a, b grundmaal
t høide).
konstruktioner, f. eks. beskyttelsesringer, beskyttelses
horn etc. Forfatteren gaar derved ut fra at enhver
lysbue dog medfører en driftsforstyrrelse, idet den mer
eller mindre betyr en kortslutning og derfor bør und
gaaes. Et bemerkelsesværdig eksempel blev anført om
et kraftoverføringsanlæg som oprindelig blev drevet
med 66 kV og hvis driftsspænding blev forhøiet til
115 kV uten at der blev paasat isolatorkjeden flere
led, idet ledningsklemmerne blev utrustet med lysbue
kvælere.
Forsøk har vist at parentesuttrykket i formen for
Mb i de fleste tilfælder antar en værdi paa omtrent
0,4 hvorved man faar følgende forenklede formel:
Gjennem eksperimenter er fastlagt at de rektangu
lære fundamenter der er ført muligst dypt ned, er de
mest økonomiske, hvad ogsaa i sin tid blev fastslaat
av Frølich og at utførelsen: Avtrappede fundamenter
ikke byr paa nogen fordel. Beregningen utføres, kort
antydet, saaledes at dimensionerne for fundamentet
forsøksvis vælges og momenterne beregnes. Summen
av disse maa være mindst saa stor som momentet av
de ytre kræfter. (Vedr. beregningsmaaten i detaljer
henvises til Eisenbau 1920, hefte 12.)
For en sikker drift er det meget vigtig at kunne
prøve isolatorens tilstand under spænding. Der er i dette
øiemed konstruert forskjellige prøveindretninger hvor
om Pomeol, Frankrig berettet. Blandt saadanne ind
retninger kan nævnes den i Amerika meget anvendte
prøvestang ( buzz stick). Ved hjælp av denne kan
med øvet mandskap, ca. 600 til 1000 elementer prø
ves pr. dag.
Indgaaende blev ogsaa spørsmaalet om høifrekvens
og støtprøver for isolatorer behandlet. Austin begrun
det hvorfor man i Amerika holdt paa høifrekvens
prøven. Spørsmaalet om støtprøver synes man over
bodet ikke nærmere at ha befattet sig med i Amerika.
Av forskjellige ytringer fik man det indtryk at man
staar tvilende overfor værdien av denne prøvemetode.
som har fundet almindelig indpas i Tyskland.
Angaaende maaling av dielektriske tap i skikter av
papir og olje beretter Emanueli, Italien, at størrelsen
av disse tap er karakterisert gjennem effektfaktoren
hvis værdi ved lavere temperaturer forblir temmelig
kostant indtil den kritiske spænding ved hvilken ioni
sationsfænomener optrær.
Det samme forhold viser ogsaa i sin almindelighet
de kabler som er isolert med saadanne skikter. Om
end efter Emanuelbs anskuelse maaling av dielektriske
tap danner en maalestok for kvaliteten, advarer han
mot at drive den slags forsøk for vidt paa færdige
kabler, da den fare föreligger at kabelen blir varig
svækket gjennem en overdreven opvarmning.
Med isolatorer av glas blir der for tiden anstillet
forsøk i Frankrig. Efter en meddelelse der blev git
skal man ha høstet gode erfaringer med en bestemt
glassort »Pyrexglas«, og isolatorer av dette materiel
har været nogen tid i drift med gode resultater. Man
skal ogsaa ha fremstillet meget store isolatorer av
staatypen samt kjedeisolatorer. Fra amerikansk side
blev der dog reist bestemt indsigelse mot anvendelse
av glasisolatorer, idet der blev paapekt at alle isola
torer av glas hittil hadde vist sig ubrukelige og at man
ikke trodde paa nogen forandring i saa henseende.
Angaaende spørsmaalet om den fra hollandsk side
foreslaatte prøvemetode for kabler, utspandt der sig en
livlig diskussion, hvorunder det fra kabelingen;ørernes
side blev fremhævet at efter de hittil gjorte erfaringer
kommer det ikke saa meget an paa den absolute værdi
av tapsvinkelen som paa forholdet mellem de værdier
som blev maalt ved driftsspænding og ved tilsvarende
prøvespænding. Av Soleri, Italien, blev fremsat det
forslag at den prøvespænding som skulde anvendes
ved kabler skulde gjøres avhængig av isolationsskiktens
tykkelse.
Spørsmaalet om ensartede nonner for ledninger var
allerede bragt paa bane i foregaaende konference, og
der var i den retning fremsat et bestemt forslag fra
belgisk side. Man har dog .erkjendt at i betragtning
av den store forskjel m. h. t. de forhold som eksisterer
i de forskellige lande, er det neppe mulig at opnaa
ensartede forskrifter og at det derfor synes hensigts
mæssigere at arbeide henimot at faa visse grundsæt
ninger anerkjendt, paa hvilke forskrifter kan bygges.
Saadanne grundsætninger blev allerede formulert paa
den 2den kraftkonference.
Mot dette forslag blev dog fra flere sider med
rette indvendt at ved en slik forskrift vilde der ikke
foreligge nogen spore i retning av at forbedre isolations
materiellet og impregneringen, hvorfor flertallets mening
gik ut paa at prøvespændingen skulde vælges avhæn
gig av driftsspændingen saaledes som dette er tilfælde
i Tyskland og de fleste andre stater. Videre berettet
Emanueli om konstruktionen og nedlægningen av den
av Pirelliselskapet leverte 1-leder kabel paa 130 kV.*)
Fra belgisk side blev der fremlagt utførlige for
skrifter for ensartede sikkerhetsforskrifter som skulde
gjælde for ledninger til 9,5 kV og mellem 9,5 kV
og 55 kV.
Austin, Amerika, berettet om de erfaringer som
var høstet med de av ham konstruerte lysbuekvælere
som i de sidste aar var anvendt ved flere store kraft
overføringsanlæg. Disse indretninger gaar ut paa at
forhindre at der dannes en lysbue, istedetfor at uska
deliggjøre lysbuen, hvad der tilstræbes ved forskjellige
Ved de sidstnævnte. spændinger skulde der over
bodet ikke tillätes anvendt træmaster. Ifi. disse for
skrifter skulde bestemmelsen av tillægsbelastninger
forbeholdes de enkelte lande, hvorimot sikkerhetskoef
ficienterne skulde vælges ensartet. Desuten indeholdt
de belgiske forslag utførlige bestemmelser for utførelsen
av krydsninger.
’) Se E.T.T. nr. 19 for 1925.
( Ct er bestemt ved forsøk og 1
Mk =—- Ct tga -f- 0,4 Ga \ varierer fra 0,5— 1 for myk
[grund til 15 —25 for haard. J
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
