Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Abrahamsen.
(Forts, fra no. 12)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 14, 1927
findes at ved tilført 55,4 kV symmetrisk spænding
blir den uttatte spænding omtrent 50 kV med en
fasespænding ca. D/2 % for lav og de to andre
fasespændinger ca. x\% og 1 % for høie. Ved revolveret
ledning blir den ohmske motstand 10,8 ohm pr. leder
som i første eksempel og den induktive motstand blir
15,94 ohm pr. leder, idet tillægget efter tabel II er
-j- 0,0145 ohm. pr. km. og leder. Ved utregning efter
(9) faaes en tilført spænding paa 55,3 kV., altsaa om
trent samme spændingsfald som i første eksempel.
ding naar hver ledning i dobbeltledningen belästes som
i forrige eksempel, altsaa hele dobbeltledningen
med 28 000 kW ved 50 kV og cos(ps — 0,9. Ved
urevolveret ledning faar efter (8b) og tabel II den in
duktive motstand i de tre faser et tillæg paa-j- 0,0511
-f- 0,0068 og -J- 0,0268 ohm. pr. km. og leder, og den
ohmske motstand i de tre faser økes efter tabel II
med en tilsynelatende ohmsk motstand paa -f- 0,0582,
-—-0,0118 og — 0,0464 ohm pr. km. og leder. Ved
utregning paa samme maate som i forrige eksempel
Vagabonderende strømmes indflydelse paa blykabler.
ganske rent blyklorid. I cementrør, hvis indhold av
klorjoner ligger endnu lavere end jordbundens, vil der,
som praksis har vist, under indflydelse av vagabonde
rende strømme med tæthet x m. A. pr. dm. 2 dannes
blyklorid i saa store mængder, at forholdet mellem
blyklorid og blykarbonat mindst utgjør 1:1.
Imidlertid forekommer de foran behandlede elek
trolyter næsten aldrig alene i jordsmonnet. Bortset fra
nogen faa undtagelsestilfælder optrær der i jordbunden
altid flere elektrolyter samtidig, og deriblandt altid
smaa mængder klorider. Det var derfor nødvendig at
prøve hvordan den anodiske korrosion av bly forløper
naar der som elektrolyt anvendes ikke ren gips eller
ren kulsur kalk, men en blanding av hvert av disse
stoffe med kalciumklorid. Der blev benyttet en opløs
ning av 0,2 pct. gips og 0,2 pct. kalciumklorid ved
den tidligere beskrevne forsøksanordning. For imidler
tid snarest mulig at komme til et resultat blev der
valgt en høiere strømtæthet end ved de tidligere for
søk, nemlig 75 m. A. pr. dm.2 ved en klemmespænding
paa 4 volt. Det paa anoden dannede korrosionsprodukt
bestod for 75 procents vedkommende av PbCl 2 og
for de andre 25 pct. PbS04. Som ved de øvrige
utførelser hadde der ikke dannet sig blysuperoksyd.
Der melder sig nu det spørsmaal hvad aarsaken er
til den overveiende dannelse av blyklorid. Dette staar
i den nøieste sammenhæng med vandringshastigheterne
av Cl- og SOx-jonerne i vandig opløsning. Cl-joner er
saaledes meget mere bevægelige end de andre i jord
bunden forekommende joner. . Foruten jonernes bevæ
gelighet spiller naturligvis ogsaa de angjældende salters
opløselighet i vand en fremtrædende rolle, hvad der
er særlig utpræget, naar opløseligheten er saa forskjel
lig som ved kalciumkarbonat og kalciumklorid. I
blandinger saavel av kalciumsulfat med kalcium- eller
magnesiumklorid eller av kalciumkarbonat med samme
klorider danner der sig altsaa ved den elektriske kor
rosion i første række blyklorid som anodisk korrosions
produkt. Dannelsen av de andre anodiske korrosions
produkter som blysulfat og blysuperoksyd trær desto
mere tilbake jo fattigere jordbunden er paa kalcium
sulfat. Ogsaa mængdeforholdet mellem det dannede
blyklorid og blysulfat synes at forskyves desto mere
til gunst for blyklorid, jo mindre strømtætheten er.
Praksis har vist at i jordsmon med et gipsindhold av
kun 1— 2 pct. og et indhold av kulsur kalk av indtil
6 pct. vil der under tilstedeværelse av klorjoner og
ved en strømtæthet av 1,5 til 2 m.A. pr. dm. 2 dannes
Man har altsaa ved laboratorieforsøk konstatert,
hvad ovenfor er opstillet som en erfaringssats, nemlig
at produktet av en anodisk korrosion er karakterisert
ved en høi gehalt av blyklorid. I kloridfri men sulfat
rik jordbund optrær blysuperoksyd eller ogsaa blysulfat
som særeget kjendetegn paa anodisk korrosion. Mens
forekomsten av blysuperoksyd uten videre er avgjø
rende, kan — som det vil fremgaa av hvad senere
blir uttalt — en liten blyklorid- eller sulfatgehalt i et
korrosionsprodukt, som forøvrig bestaar av blyoksyd
eller karbonat, ikke ansees som bevis paa en elektrisk
henholdsvis anodisk korrosion. Smaa mængder blyklorid
paa optil 4 pct. kan opstaa sekundært ved kemiske
förbindelser av blykarbonat med grundvandet.
Den ved laboratorieforsøket fundne kjendsgjerning,
at bly ikke korroderes katodisk, er i praksis bevist
ved at man i Amerika med held har bekjæmpet kor
rosionen av blykabler ved at gi kabelmantelen et
negativt potential. Der er altsaa paa denne maate
kunstig dannet strømindtrædelsessteder.
Naar man for de hittil kjendte praktiske tilfælder
av korrosion undersøker hvor langt de blykabler, som
er korrodert under dannelse av overveiende blyklorid,
blysulfat eller blynitrat eller av blysuperoksyd, har
ligget fra de sterkstrømskabler eller sporveisskinner fra
hvilke de vagabonderende strømme stammer, vil man
finde at beskadigelse frembragt ved vagabonderende
strømme altid kun strækker sig utover til en avstand
av ioo m. Fare for korrosion ved vagabonderende
strømme er altsaa praktisk ikke mere at befrygte,
naar en kabel overalt er fjernet mindst ioo m. fra
sporveisskinnerne e. 1. For sikkerhets skyld er det dog
at anbefale at fordoble denne mindsteavstand. Ikke
i noget tilfælde er der ført bevis for at de vagabon
derende sporveisstrømmes indflydelse strækker sig kilo
metervis utover.
Ved overingeniør
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
