Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke. (Forts.)
Av dipl.ing. Lars Berg.
25 (24)
40 (38)
60 (57)
230 (l95)
395 (335)
630 (S3o)
850 (710)
9,2 (8,1)
9,9 (8,8)
10.5 (9-3)
n,3 ( IO>6)
12.5 (X 1,2)
13.5
75 (7i)
xoo (94)
i5°
1250 (1050)
2000
2850
4650
8000
13000
1750°
I ooo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 14
Men nu kjender man ogsaa talrike tilfælder av
korrosion hvor man i kabelmantelen har kunnet kon
statere rørstrømmer av størrelsesordning omkring 100
m.A. og uttrædende strømme av størrelsesordning ind
til 6 m.A. pr. dm. 2 , tiltrods for at der i stor omkreds
ikke fandtes noget likestrømsanlæg. Korrosionsproduk
tet bestod i disse tilfælder av basisk blykarbonat med
smaa tilsætninger av blyklorid. Disse utgjorde høist
4 pct., men var i de fleste tilfælder meget mindre.
Fra forskjellige sider er disse tilfælder blit anset som
bevis for at de vagabonderende strømmes indflydelse
strækker sig endog over flere kilometer. Fra andre
sider derimot blev de nævnte kjendsgjerninger forklart
som resultat av jordutjevningsstrømmer. Men man kan
ogsaa tænke sig en tredje mulighet, nemlig at de
maalte strømmer er et resultat av en ren kemisk
proces.
stenkul. Karbonater, silikater, hæmatit og limonit hører
ikke hertil, da de ikke leder den elektriske strøm.
Det er videre konstatert at der indenfor utslaget flyter
strøm fra oven og nedover mens der utenfor utslaget,
d. v. s. i jordbunden, flyter strøm nedenfra og opad.
I dypet trær strømlinjerne ut av minerallaget og i nær
heten av jordoverflaten flyter de igjen tilbake dertil.
Den elektrolytiske virkning bestaar i at i dybderegio
nerne, hvor der er forhaanden liten eller ingen fug
tighet, tilføres mineralet surstof, og i de øvrige partier
hvor grunden er fugtig og gjennemluftet tilføres det
vandstof. Paa grund av denne elektrolytiske virkning
trænger surstoffet langs ertslaget ned i dybden.
Det ligger nær at anta at i de tilfælder hvor der
i en kabelmantel konstateres rørstrømme saavelsom ut
og indtrædende strømme og de anlæg, hvorfra vaga
bonderende strømme kan stamme, ligger langt borte,
föreligger en lignende virkning som er konstatert for
ertslag og nævnt foran. Der skal nu beskrives et til
fælde av korrosion av en blykabelmantel, hvor det var
mulig med sikkerhet at paavise at den blotte tilstede
værelse av elektriske strømme i kabelmantelen, naar
disse ikke överskrider de foran angitte størrelsesordner,
ikke gir noget holdepunkt for besvarelse av spørsmaalet
om korrosionen er fremkaldt av fremmedstrøm eller
Det er konstatert at hver større mineralmasse som
leder den elektriske strøm, og ligger saaledes i jorden at
dele av den stikker op over grundvandstand, mens andre
dele ligger under denne, i sine omgivelser frembringer
elektriske strømme som kan paavises ved maaling av
potentialdifferancer. Til mineraler av nævnte art hører
de fleste sulfiter, som blyglans og pyrit, dog ikke
blender, videre ertser indeholdende arsen og antimon,
oksyder av mangan saavelsom forskjellige antraciter og
Elektriske lamper har et fordelagtigere strømfor
bruk jo større de er. Derfor lønner det sig f. eks.
bedre at gjøre bruk av e’n 100 watts lampe end fire
25 watts, og bedre at anvende én 500 watts end
fem xoo watts. Hvilken betydning dette har sees
bedst av nedenstaaende tabel over lampers lysstrøm
og lysutbyttet (spænding 220—230 volt forutsat):
Den elektriske belysning maa være økonomisk. Av
to forutgaaende artikler: »Lys og produktion« og
»Lys og ulykker« vil det forstaaes at dette krav ikke
er ensbetydende med at der skal spares paa lyset.
Det er netop det der ikke skal. Overalt ved arbeide
og færdsel er det rigtig at si: La lyset være rikelig
og godt, det er det som er økonomisk, saavel i natio
naløkonomisk som privatøkonomisk henseende. Det
er dette som glemmes saa let, der spares, men spares
paa urette sted, der spares ikke hvor der kunde og
burde spares ti der kan ogsaa spares i visse hense
ender og det enddog med et særdeles godt resultat.
»Bruk lyset økonomisk« er saaledes et meget beret
tiget krav, i særdeleshet naturligvis hvor belysningen
staar i det produktive livs tjeneste, men ogsaa hvor
belysningen tjener hygge og velvære, om end kravet
paa dette omraade maa træ tilbake for et andet, nem
lig det estetiske, kravet til belysningsutstyrets utseende
og den stemning belysningen fremkalder.
Lampeslørrelse T t T Lysutbytte Lumen
r Lysstrøm Lumen J J
watt 3 watt
Naar det heter at belysningen skal være økono
misk, saa er der en mængde forhold som man maa
rette sin opmerksomhet paa, først og fremst naturligvis
forholdet mellem belysningen paa den ene side og
produktion og ulykker paa den anden, men dette er
blit omtalt i to andre artikler, saa det skal nu bli
forbigaat. Der skal istedet gjøres opmerksom paa en
del av de midler som staar til raadighet naar man
vil opnaa god belysning billig.
For 25 og 40 watt er dataene for lufttomme lam
per opført, forøvrig dataene for gasfyldte lamper.
Tallene som er opført i parentes tilsvarer Norges
stemplingen.
Det sees av tabellen at én 500 watts lampe gir
28 % mere lys end fem 100 watts og en saadan 36 °/o
mere lys end fire 25 wattslamper. (Hvis Norgesstemp-
Lys og økonomi.
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
