Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 14, 1927
lingen lægges til grund blir tallene henholdsvis 43 %
og 38 %)•
ningen er ikke kommet i betragtning at forhænget
foruten at tjene som lysbesparer ogsaa gir lokalet
et hyggeligere og venligere præg. Der er heller ikke
tat i betragtning at det reflekterte lys fra vindusfor
hænget er helt diffust og derfor vanligvis av høiere
kvalitet end det som kommer direkte fra armaturerne,
og at det ogsaa er særlig værdifuldt fordi det øker
belysningen netop der hvor dagslyset ellers er sterkest
og hvor derfor fortrinsvis asbeidsstederne er samlet.
Der er fuld grund til at ta hensyn hertil og bruke
fortrinsvis færre store lamper istedetfor mange smaa,
hvor delte lar sig gjøre uten skade. Naturligvis maa
der i denne som i andre henseender ikke överdrives.
Det maa ikke gaa for meget ut over belysningens
jevnhet. Denne lider ved at antal av lampepunkter
indskrænkes, hvis man da ikke samtidig sørger for en
bedring av jevnheten ved at gjøre belysningen mere
indirekte eller ved at anbringe lamperne høiere.
De forskjellige belysningsarmaturer som findes i
handelen er saa forskjellig i virkning og effektivitet,
at der er god grund til at foreta nøie undersøkelser
før man træfter sit valg. Det gjælder slet ikke bare
at finde den peneste armatur. Hvor belysningen staar
i produktionens tjeneste er det vel saa vigtig at finde
den armatur som gir bedst lys.
Man er tilbøielig til at tro at pladsbelysning i
fabriker og verksteder er økonomisk fordi man har
anledning til at koncentrere belysningen paa arbeids
stedene. Det er slet ikke aitid tilfælde, fordi man nemlig
da maa gjøre bruk av mange smaa uøkonomiske lamper.
Meget ofte er det adskillig mere økonomisk at gjøre
bruk av en god almenbelysning opnaadd ved forholds
vis faa store lamper og ved siden derav anvende
pladsbelysning kun hvor der stilles ganske specielle
krav til belysningen.
Der maa sørges for renhold av lamper og arma
turer foruten renhold av lokalerne. Støv paa lamper
og reflektorer og skidne tak og vægger foraarsaker
tap av lys, mindre produktion og saaledes tap av ind
tægt. Man er tilbøielig til at tro at dette spiller en
mindre rolle, men det gjør det saa langtfra. Ved
daarlig renhold kan belysningen gaa ned til langt
under halvparten av hvad den utgjorde da alt var rent
og pent. Seiv bare støv paa lampene kan foraarsake
30 % tap av lys. Forfatteren herav lot for nogen tid
siden en del støvete lamper fra en forsamlingssal i
Oslo undersøke med hensyn til lystapet. Det viste
sig at dette utgjorde mellera 25 og 30 %, Vakt
mesteren paa vedkommende sted mente at det »lille
gran støv« ikke gjorde noget, lamperne virket jo der
ved bare som om de var matterte. Det var en dyr
mattering.
I visse tilfælder kan det endog være hensigtsmæs
sig at gjøre bruk av helt indirekte belysning naar man
derved faar anledning til at anvende store lamper.
Benyttes der ved pladsbelysning synlige lamper, er
belysningen særlig uøkonomisk; da naturligvis ikke
bare paa grund av at lamperne er smaa, men endnu
mere paa grund av blændingen. De mange stikkende
lyspunkter tvinger øiet til at nedsætte lysømfindtlig
heten meget sterkt. Et lokale belyst paa denne maate
kan derfor aldrig se godt oplyst ut, hvor sterke lam
perne end er. En saadan belysning er derfor toppunk
tet av uøkonomi.
Man maa gjøre bruk av belysningsarmaturer som
passer til det rum som skal belyses. Det er ikke hen
sigtsmæssig at bruke armaturer for indirekte eller halvt
indirekte belysning i lokaler med mørkt tak og mørke
vægger, eller i lokaler med store glasvinduer i taket.
Lyset gaar jo da tapt mot det mørke tak eller gaar
ut gjennem vinduerne.
Renholdets betydning er større jo mere indirekte
belysningen er. Dette er en av grundene til at man
skal være forsigtig med at anvende helt indirekte
belysning, idet nemlig erfaringen lærer at renholdet
blir det bare saa som saa med. Man kan ved utreg
ning bestemme hvor ofte det er økonomisk at foreta
rengjøring av lamper og armaturer (Lingenfelser i
»Licht und Lampe« Heft 17, 1926) og paa lignende
maate kunde det naturligvis bestemmes hvor ofte tak
og vægger bør vaskes eller hvittes. Her skal det kun
fremhæves at rengjøring bør ske ofte og regelmæssig.
Det er med hensyn til nyttiggjørelsen av lyset
hensigtsmæssig at ha lyst tak og lyse vægger, men
heller ikke hvad dette angaar maa der överdrives, der
er ogsaa andre hensyn at ta. (Konf. artikelen lys og
farver.) Hvad foran er fremholdt for den kunstige belys
ning gjælder naturligvis like meget for den naturlige.
Man er altfor skjødesløs i fabriker og verksteder med
at Ia vinduerne gro til. Det er overordentlig slet
økonomi.
Lyse forhæng for vinduerne bidrar ikke uvæsentlig
til bedring av den kunstige belysning. En del av det
lys som vilde gaa tapt ut gjennem vinduerne vindes
tilbake ved forhænget. Det er i hvert enkelt tilfælde
let at regne sig til om forhængene er økonomiske eller
ei. Træffes f. eks. et forhæng av 800 Lumen (eksem
pelvis: Belysningsstyrke 80 Lux, forhængets størrelse
10 m. 2), hvorav anslagsvis 400 vindes tilbake,
og koster 1000 Lumentimer 1 øre (kilowattimepris
12 øre, lampestørrelse 200 watt, lysstrøm 2800 Lumen,
lampepris kr. 6, lampens levetid 1500 timer) og an
vendes belysningen i 2000 timer pr. aar, saa repræ
senterer det indvundne lys en værdi av kr. 8 pr. aar.
Hvis forhænget er billigere at holde, saa tjenes der
paa det, er det dyrere, saa tapes der. Ved utreg
Det bør paasees at lamperne har den rette spæn
ding. Mangelfuld spænding foraarsaker daarlig lysut
bytte, idet nemlig lysstrømmen gaar tilbake med mere
end tredie potens, mens wattforbruket kun gaar ned
med omkring anden potens av spændingen. For høi
spænding bevirker paa den anden side at lampernes
levetid nedsættes.
Hvor strømmen er dyr bør lamperne ikke brænde
til de slukker, men byttes ut f. eks. efter 1000 å 1500
timers brændtid (avhængig av strømprisen). Lampernes
lysutbytte gaar nemlig tilbake med brændtiden. Til
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
