Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Lavere anlægsomkostninger ved at bygningerne
bortfalder.
2. Større oversigtlighet for driften.
ratanlægget for forandrede driftsmaater.
apparater.
med olje og uten olje.
2, Opdeling av anlæggene efter ledningernes ind-
byrdes spænding.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 15
skille de oljefyldte apparater fra de ikke oljefyldte, for
at forhindre utbredelse av mulig forekommende olje
brande. Efter denne retning blir hovedvægten tillagt
risikoen for driftsforstyrrelser ved oljefyldte apparater.
I de land, hvor koncentration av energiproduktionen
og sammenslutning av større kraftstationer over leverings
dygtige høispændingsledninger førte til en voldsom
stigning i fordringen til oljebryternes brytningsydelse,
bevirket dette øljebryterproblem apparatanlæggenes ut
vikling i særlig grad. Eksplosion av oljebrytere og
apparatrummenes opfyldning med oljedampe, sogar
ødelæggelse ved oljebrande, gav rikelig anledning til
at søke midler til begrænsning eller forhindring av
disse ulemper.
Den anden retning, som har sine fleste tilhængere
blandt driftsteknikerne ved de store elektricitetsverker i
Nordamerika, søker at forhindre kortslutning mellem
de enkelte faser og henregner kortslutninger til den
høieste fareklasse.
Flenførelsen til første eller anden retning av saa
danne apparatanlæg indvirker paa bygningens utform
ning, der i det ene tilfælde betinger todeling, og i det
andet en tredeling, hvorved delingen i alraindelighet
næsten uten undtagelser sker vertikalt. Bygningen blir
derfor nødvendigvis i 2 eller 3 etager. Følgen derav
er, ogsaa ved nye forslag til apparaternes disponering,
en indskrænkning i oversigtligheten, som i alle tilfælde
forværres ved en yderligere horisontal deling av rummet
for at adskille de oljefyldte apparater for sig. Mangelen
paa totaloversigt over anlægget blir saa meget mere
følelig jo mere utstrakt apparatanlægget er, d. v. s. jo
større avstanden mellem anlæggets enkelte dele er,
enten det er i vertikal eller horisontal retning.
Meget ofte var oljebryterne hovedfredsforstyrrere
og driftsbetjeningens forlangende om at faa dem fjer
net var meget forstaaelig. Vi har dermed naadd det tids
punkt da friluft-apparatanlægget opstaar. Dels utvikling
blev ikke lite fremmet ved bestræbelserne for at an
bringe apparater med særlig farerisiko i fri luft.
Ogsaa verdenskrigen og den derpaa følgende kapi
talnød virket indirekte til fremme av frilufts-apparat
anlæg, idet sløifning av dyre bygninger hjalp til at
mindske anlægsomkostningerne og saaledes muliggjorde
bygning av mange anlæg paa en tid da en større
kapitalanbringelse vilde ha skapt vanskeligheter. I
samme forstand byggefremmende virket ogsaa fri
luftsapparatanlæggets lette utvidelsesmulighet og för
underlighet, særlig i efterkrigstiden, da den industri
elle og økonomiske ulviklings nærmeste fremtid var
saa usikker.
For at fjerne disse ulemper, er under indflydelse av
erfaringer med de nyeste friluftsapparatanlæg anbefalt
aapen opstilling av apparaterne i lyse haller, hvorved
oljebryterne med kapselformede laak blir indklædt
betonceller.
Friluft-apparaianlæggene skylder følgelig sin ind
førelse og utvikling følgende fordele fremfor indendørs
apparatanlæg:
Friluft-apparatanlæggenes utvikling begyndte omkring
1908. De talrike og dypgaaende ulikheter, hvorigjennem
de første anlæg f. eks. i Nordamerika adskilte sig fra
hinanden, er et bevis for den mangfoldighet av opfatninger,
som har været bestemmende for den hensigtsmæssigste
bygningsform. Først ved de senere aars anlæg lar sig
paavise en viss avklaring av de tilvante bygnings
grundregler.
3, Let utvidelsesmulighet og omgruppering av appa-
4. Liten risiko for driftsforstyrrelser ved oljefyldte Forfølger man de første i Europa utførte byg av
denne art, maa man bekjende, at vi ogsaa hos os har
gaat vor egen vei og begyndt forfra.
Alt efter anlæggets egenskaper kan en av nævnte
fordeler faa avgjørende betydning. For apparaistativernes utvikling spiller driftspændin
dingen naturlig en stor rolle. Stativerne er ogsaa av
hængig av Isolatorernesfortn. Støtteisolatorer kan indtil
visse grænser anvendes for ledningsbygningen og des
uten for apparaterne. Over 80 kV driftsspænding er
for friluftledninger rigtignok uten undtagelse gjen
nomført hængeisolator, der dog som bevægelige
kjæder egner sig lite for apparatbygning, hvorfor her
utvikledes specialformer. For det meste blir porcelæns
leddene fra hængekjeden anvendt og opbygget til stive
søiler, eller ogsaa blir der sammensat, som det vanlig
sker i den nyere tid, støtteisolatorer av Weitschirms
typen eller ogsaa endnu nyere »Motor«-isolatorer med
porcelænsskjerm til flerleddede søiler for spændinger
optil 220 kV.
Apparatanlæggenes utvikling til sit nuværende stand
punkt er dermed skissert. Driftspændingernes stadige
stigning og dertil de større energimængder som
skal overføres, teknikkens naturlige fremskridt som
følge av den rikere driftserfaring og dypere erkjendelse
av de fysikalske fænoraener, har ført til den nuværende
form.
Man har imidlertid langtfra følelsen av at staa ved
en avsluttet utvikling. De i de sidste aar byggede
eller planlagte indendørs apparatanlæg lar sig sammen
fatte i erkjendelse av bestræbelserne for deres opbygning
og anordning, hvis maal forfølges i 2 bestemte ret
ninger;
1. Opdelt gruppering av anlæggene efter apparater Samleskinnerne ved et frilufts-apparatanlæg kan prin
cipiell dannes av friluftledningens elementer, men de
kan ogsaa oplægges som stive rør eller skinner paa
faste støtteisolatorer.
Den første retning følges særlig i Europa og søker
paa grund av den større risiko for driftsforstyrrelser at
Idet sidste tilfælde er spændvidder paa optil 5 m
det høieste man hittil kan gaa til. I det første tilfælde
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
