Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a: Anlæg med stiv ledningsforlægning.
b: Anlæg med bevægelig ledningsforlægning.
No. 15, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
kan man uten særlig vanskelighet for tilkoblingen av
faststaaende apparater tillate en spændvidde av optil
60 m. En forbindelse av begge anordningers fordele
er likeledes mulig, idet byggemetoden for jernbane
kjøreledningerne blir anvendt.
frie bevægelighet inden anlægget indskrænket ved ind
og ombygning av oljebryterne og øvrige apparater;
derimot opnaaes en yderligere procentvis sænkning i
byggeomkostningerne i sammenligning med indendørs
anlæg. Forsøkene i denne retning er derfor overor
dentlig prisværdige. De fremtidige driftserfaringer vil
dog vise om ikke dette skridt muligens ligger paa den
anden side av det hensigtsmæssige.
Naar man undersøker de bestaaende friluftapparat
anlæg med hensyn herpaa, saa findes to store grup
per nemlig:
De under utførelse værende to anlæg for de schwei
ziske statsbaner egner sig som enfase-anlæg med ute
lukkende en- og topolede bryteraggregater væsentlig
bedre dertil end dreiestrømanlæg med trepolige bryter
grupper, hvor en driftsforstyrrelse paa en midtpol i
en gruppe medfører utkobling av en av de ytre poler,
og ved fjernstyrede apparater muligens en trepolet
gruppe maa helt utkobles.
I det første er indendørs-apparatanlæggets principper
endnu sterkt medvirkende, i den sidste friluftslednings
bygningens metoder og anskuelser.
De ældre anlæg, som blev projektert av elektro
maskinindustrien, er bemerkelsesværdig nok bygget efter
det første system, medens de nyere, som ogsaa elek
tricitetsverkerne har deltat i projekteringen av, oftest
er bygget efter det sidste system.
Med hensyn til byggefor/nen for friluftsapparatanlæg
maa av den tidligere utvikling bli trukket den
almindelige erkjendelse, at disse anlæg efter sit hele
væsen og i motsætning til indendørs anlæg er at pro
jektere og betragte som en-etages anlæg. Dette maa
man være opmerksom paa ved kritiske undersøkelser
av fremstillingspris og driftstekniske fordele og ulem
per. Hvor utførte anlæg avviker herfrå, maa sær
lige hindringer ha motvirket de en-etages anlæg
eller man tør anta, at byggeomkostningerne for
jernstilladser og montage ikke har naadd det mulige
lavmaal.
Samleskinnernes art og opdeling bestemmer stativ
opde/ingen. Hvorvidt samleskinnernes bærestativer blir
anvendt til avspænding av tilførselsledninger og til at bære
apparaterne, eller om egne stativer skal opstilles herfor,
er et økonomisk’ spørsmaal. Derved er videre at ta
hensyn til, at det periodisk nødvendige eftersyn av
apparaterne vanskeligggjøres, naar disse monteres i
større høide over jorden.
For oljebrylernes opsti/ling maa let adgang til kon
trol tilstræbes idetmindste ved midlere spændinger.
Hvor oljebeholderne for dette øiemed er forsynet med
mekanisk nedsænkningsanordning, betinger delte olje
bryterens opstilling paa lavt stillads. For høiere drifts
spændinger som 60 kV er en sænkning av oljebe
holderen omstændelig, paa grund av de store vægter
som maa manøvreres. Bryterens opsætning paa jorden,
i rammer, transportable paa skinner er nu blit næsten
en regel.
Tiltrods for at man ikke tør vente, at utviklingen
av friluftanlæggenes byggeformer har kunnet komme
til fuld modenhet e.ndnu, er dog fastsættelse av
standardformer allerede nu mulig. Fra en række
eksempler har vi bevis for at anvendelsen av
disse erfaringsformer sikrest fører til et minimum av
byggeomkostninger, saavelsom til opnaaelse av et
maksimum av driftsfordele. Ogsaa hensynet til land
skapet blir derved tilgodeseet.
Til ethvert friluftsanlæg med betjening maa vi
allid tænke os en betjeningsbygning for anbringelse av
en apparattavle med styre-, maale og koblingsapparater,
de sidste for eget lys- og kraftbehov.
Beijeningspersonalets sikkerhet ved et friluft-apparat
anlæg maa naturligvis bli ivaretat likesaavel som ved
indendørs-anlæg. Saavel i de amerikanske apparatanlæg
av denne art, som ved de i Schweiz hittil byggede,
findes bestemmelser om at spændingsførende ledninger
og apparater skal anordnes i en høide over marken
av mindst 3 m.
Et oljecentrifuge- eller filteranlæg for vedlikehold
av transformator- og bryterolje maa likeledes anbringes
i betjeningsbygningen. Videre indeholder den for det
meste et arbeidsrum for lettere reparationer og utskift
ning av dele som er underkastet slitage, samt de sani
tære indretninger for betjeningen.
Følgen av denne regel er, at aapen monterte ap
parater og ledningers kontakter ikke kan eftersees fra
marken. Hertil kommer at angjældende anlægsdels
bærestativ kun kan betrædes i spændingsløs tilstand,
hvilket indskrænker utøvelsen av saadanne undersøkel
ser til bestemte tider. Ved siden av den nævnte byg
ningsart forekommer det ogsaa at apparaterne blir op
stillet umiddelbart paa marken. I nogle anlæg i det
vestlige av U.S.A., sidste aar i to av Sächsische
Werke A.-G.’s mindre anlæg, og i løpet av dette aar
blir efter denne byggemaate utført to anlæg for Schwei
zerische Bundes Bahnen; det ene av disse utføres av
Sprecher & Schuh.
Hvis betjeningsbygningen ogsaa omfatter et verk
sted, saa faar den ofte et større rumindhold, end
man venter ved et friluftsapparatanlæg, særlig naar
der anbringes større kraner for løftning av transfor
matorer fra oljebeholderne. Leilighetsvis blir ogsaa
kranrummet skilt ut og utført som særskildt jernstativ,
eller der blir kun opsat en friluftskran.
Ved høie overføringsspændinger kan det lønne sig
at anlægge en liten Diesel-elektrisk gruppe, forsaavidt
ikke elektrisk energi kan erholdes fra et nærliggende
fordelingsanlæg med passende spænding.
Uen lave byggemaate kræver indhegning av de
spændingsførende apparater og ledninger for at gjøre
betjeningen av disse ufarlig. Derved blir desværre den
Ved avsidesliggende anlæg er telefonisk forbindelse
av stor betydning, alt efter apparatanlæggets betyd-
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
