Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Abrahamsen.
(Slutn.)
1927, No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
grænser som er paabudt av sikkerheten for svakstrøms
ledninger. For at prøve det sidste spørsmaal er det
nødvendig paa forhaand at beregne den høieste kort
slutningsstrøm som kan optræ ved jordslutning. Det
betræffende arbeide indeholdt ogsaa teoretiske under
lag for gjennemføring av saadanne beregninger. I den
meget omfangsrike diskussion som fulgte efter dette
foredrag, blev det paapekt, at der i første række
maatte taes hensyn til vigtigheten av det betræffende
anlæg naar de forskjellige forholdsregler skal planlæg
ges, og at det f. eks. likesaa lite gik an at tracéen
for en vigtig høispændingsledning blev valgt under
hensyntagen til mindre vigtige svakstrømsledninger,
som det paa en anden side gik an at internationale
telefonförbindelser blev forstyrret av mindre vigtige
høispændingsledninger. Hertil er ogsaa at bemerke
at i sin almindelighet er svakstrømsledninger lettere at
tracere end høispændingsledninger, saaledes at alene
med henblik herpaa faste regler ikke kan opstilles, da
saadanne let kan hindre enhver bevægelsesfrihet.
forsøkene, som blev foretat under de forskjelligste
driftsforhold og som i hovedsaken hadde til hensigt
at fastslaa den magnetiske indflydelse paa svakstrøms
ledningen ved usymmetrisk belastning av sterkstrøms
ledningen der var jordet i nulpunktet, blev der kon
statert følgende:
I normal drift optrær der kun en forsvindende
liten jordstrøm mellem jordingsstederne som ikke ut
øver nogen forstyrrende indflydelse. Dette er ogsaa
fremdeles tilfældet under meget usymmetrisk belastning,
dog forutsat at strømkurvens form er praktisk talt
sinusformet, saaledes at der ikke optrær nogen nævne
værdig utjevningsstrøm mellem nulpunkterne gjennem
jord, foraarsaket av de høiere harmoniske. Gjennem
den ved kortslutning av en fase mot jord flytende
jordslutningsstrøm blir der inducert en spænding langs
svakstrømsledningen hvis størrelse, som forsøkene godt
gjorde, kan beregnes efter bekjendte formler med til
strækkelig nøiagtighet. Tilladeligheten av den faste
nulpunktsjording er avhængig av, om den i saadanne
tilfælde inducerte spænding holder sig indenfor de
Vagabonderende strømmes indflydelse paa blykabler.
maalepunktene 111 er rørstrømmen maalt til 75 m.A.,
altsaa 35 m.A. mere end i maalepunkt 11. Mellem
maalepunkt II og 111 trær der altsaa yderligere 35 m.A
ind i kabelmantelen. Maalepunkt IV opviser en rør
strøm paa 82 m.A. Mellem maalepunkterne 111 og IV
trær der altsaa videre 7 m.A. ind i kabelmantelen.
Maalepunkt IV ligger umiddelbart der hvor den uar
merte og den jerntraadarmerte kabel er forbundet med
hinanden. I maalepunkt V, som ligger midt mellem
den armerte kabels to endepunkter, er der praktisk
ingen strøm at merke. Den i maalepunkt IV maalte
strøm paa 82 m.A. förlåter altsaa igjen kabelmantelen
paa strækningen IV—V. I de følgende figurer er der
videre vist endel maaleresultater som bekræfter de
skildrede strømforholde i kabelmantelen og samtidig
viser hvilke strømværdier skyldes elementvirkningen
mellem kabelens blymantel og armeringens jern. Fig. 2
viser at der ved at aapne kabelen i maalepunkt V
ikke frembringes nogen forandring i rørstrømmen i
maalepunkterne I—IV. Fig. 3 5 viser tydelig hvor
ledes strømforholdene i kabelmantelen væsentlig for
andres naar der dannes et brud i den uarmerte kabels
mantel. Mest virksom er et brud mellem den uarmerte
og den armerte kabels mantler i maalepunkt IV. Fig. 6
viser elementvirkningen mellem bly og jern, idet der
her er konstatert en strømstyrke paa 1,5 m.A. gaaende
fra kabelmantelen til jernarmeringen og gjennem den
fugtige jutevikling tilbake til kabelens manteloverflate
igjen.
I Stetten a. k. M. ligger en omkring 435 m. lang
temmelig nøiagtig nord-syd gaaende jordkabel i mer
gelgrund. Den lysgul farvede mergel indeholder talrike
runde smaa kalksten av størrelse fra 1 til 30 mm.
diameter. Mængdeforholdet mellem mergel og kalksten
utgjør omkring 3 : 7 og jordbundens samlede indhold
av kulsur kalk 86,8 pct. Efter jordbundens kemiske
sammensætning kan man altsaa uten videre anta at
der har fundet sted en ren kemisk korrosion av den
deri liggende uarmerte blykabel, saa meget mere som
jordbunden paa grund av den høie grundvandstand
denne ligger paa sine steder kun 30—50 cm. dypt
i de lag hvor kabelen befinder sig er stadig fugtig.
Kabelen som er 1,5 cm. tyk (over bly) er paa den
nordlige strækning i en længde av 260 m. uarmert.
Den sydlige del som er 175 m. lang bestaar
derimot av en jernbaandarmert kabel. Oprindelig var
der paa hele strækningen lagt uarmert kabel, men paa
grund av korrosion blev den sydlige del for nogen
aar siden erstattet med armeret kabel. For nu at kon
statere aarsaken til korrosionen blev der i juni 1926
foretat maalinger av rørstrømmen m. v. I det øiemed
blev kabelen blottet paa fem steder og kabelmantelen
delt i seks avsnit ved hjælp av 5 mm. brede ringsnit.
Som det fremgaar av de i fig. 1 viste forhold lører
kabelmantelen i maalepunkt I en rørstrøm paa 0,03
m.A. i retning fra nord til syd med andre ord i ret
ning til den armerte kabel. I maalepunkt II fører
kabelmantelen 40 m.A. strøm likeledes i nord—syd
retningen. Denne strøm trær ind i kabelmantelen mel
lem kabelens nordligste punkt og maalepunkt 11. I
Omkring 50 m nord for det sted hvor den armerte
kabel er förbundet med den uarmerte, ligger en dam
Ved overingeniør
(Efter E.T.Z. ved A. V.)
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
