Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0,03m.fi. OOm.fi. 7Sm.fi. 82mfi. 1
rbOm.fi. -tr3Sm.fi. yn 7m.fi. jjr y
0,03m./). bOm.fi. 7Sm.fi. 82m.fi. OZm.fi.
_rv_ i IWW1/-N—i—
q03m.fi. ‘ 70m.fi 0,8m.fi,
—1——1— 1 J
0,03 J2mfi. 1 bOr*. 4. G3m.fi.
ty*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1927
umiddelbart nær op til kabelen. En i dammen ned
sænket over et milliampéremeter med kabelmantelen
forbundet maaleelektrode viste, at kabelmantelen » suger«
paa dette punkt og optar 0,4 m.A. pr. dm.’2 .
Kabelen danner paa grund av de uregelmæssige ke
miske angrep et galvanisk element. Overflaten av den
260 m. lange uarmerte del er sterkt angrepet under
dannelse av blykarbonater og blyhydroksyd. Blyman
telens overflate paa den 175 m. lange armerte kabel
strækning er derimot endnu saa godt som uberørt.
Den mellem armeringen og blymantelen liggende jute
vikling er fuldstændig gjennemvaat og byr den elek
triske strøm næsten uhindret gjennemgang, men til
gangen av surstof til blymantelen er saa vanskeliggjort
av den, at surstoffet praktisk ingen rolle spiller. I
overensstemmelse med de iagttagelser som tidligere er
omhandlet vedrørende minimalmassers forhold trær
der fra den armerte kabels (sydlige ende) blymantel
strøm ut, for at flyte gjennem jordsmonnet nordover
og der træ ind i mantelen paa den uarmerte allerede
sterkt korroderte kabel. Rørstrømtætheten er størst i
nærheten av berøringspunktet for de to ulikeartede
kabelmantler og mindst længst borte derfrå. Opsug
ningen av strøm gjennem maaleelektroden i den om
talte dam stemmer godt overens med den givne for
klaring paa rørstrømmens opstaaen.
Hvis der virkelig i den nordlige kabelstrækning
traadte ind jordutjevningsstrøm i retning øst-vest, og
denne strømmet sydover og igjen traadte ut av den
armerte kabel for at flyte videre vestover, kan det
ikke indsees, hvorfor denne strøm forlater den armerte
kabel næsten fuldstændig mellem maalepunkterne IV
og V og ikke fordeler sig mere eller mindre regel
mæssig over hele kabelmantelen. Der mangler over
bodet en begrundelse for at strømmen vælger omveien
over kabelmantelen istedet for at sætte lodret gjennem
den der hvor den paatræffer kabelen. Med en uregel
mæssig beskaffenhet av jordbunden henholdsvis dens
ledningsevne, lar den ovenfor nævnte antagelse sig
neppe forklare; for saavidt de geologiske forhold an
gaar er jordbunden ensartet paa hele kabelstrækningen.
For nu at besvare de ved det foreliggende prak
tiske korrosionstilfælde opstaatte teoretiske spørsmaal,
blev der foretat følgende laboratorieforsøk. To like
store blyplater, hver paa 1 dm. 2, blev opstillet ien
0,2 pct. opløsning av klorkalcium og de over vædsken
rakende platestykker blev forbundet ledende med hin
anden over et milliampéremeter. Der blev drat omsorg
for at den ene blyplate blev beskyttet mot tilgang av
luftens surstof — den stod i en oventil lukket ler
cylinder — mens derF anden kunde oksydere paa
overflaten ved at der tilførtes surstof. Før forsøkets
begyndelse blev vædsken befriet for surstof ved kok
ning. Den plate som kom i berøring med surstof an
tok et positivt potential overfor den mot surstof be
skyttede plate. Spændingsdifferencen utgjorde 14 m.V.
Blev der tilført litt kalciumhydroksyd til vædsken inde
i lercylinderen, saa steg potentialdifferencen øieblikke
lig til 23 m.V. En ikke uvæsentlig stigning blev ogsaa
konstatert naar den plate som ikke var beskyttet mot
luftens surstof blev tat ut og ved opvarmning blev
oksydert paa overflaten. Den ene blyplate blir desto
mere positiv jo mere surstof kommer til den. Dette
er ogsaa klart, for tilslut maales den E.M.K. mellem
Den konstaterte rørstrøm er en ren likestrøm. Men
der findes ingen likestrømsanlæg i vid omkreds. De
høi- og lavspændte anlæg i omegnen av Stetten a. k. M.
fører dreiestrøm. I rørstrømmen er dreiestrømmens høiere
harmoniske (kapacitivstrømme) kun svakt hørbare, de
har altsaa en størrelsesorden som ikke lar sig maale
ved et middels dynamometer. Grundbølgen paa 50
perioder er ikke tilstede. Indvirken fra elektriske spor
veie er utehikket, da den nærmeste sporvei er i
Schaffhausen, d.v.s. i en luftavstand paa 57 km. Paa
grund herav er det paa den anden side blit antat at
korrosionen skyldes jordutjevningsstrømme. Men denne
slutning er ikke berettiget. Som det straks vil bli vist,
föreligger her en selvkorrosion, og strømmene er et
resultat av de kemiske processer som finder sted.
205
ÖjnA- ’
frf.S.
\
.... r> i
Ft’f.6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
