Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resumé.
1927, No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
blyoksyd og bly, som efter de her utførte forsøk i
natronlut kan naa en høide av 0,260 V.
bly vedvarende negativ mot jern, og spændingen vokste
langsomt og steg fra —0,015 V i begyndelsen av
forsøket til — 0,036 V efter 36 timer.
Som bekjendt er strømstyrken i et galvanisk ele
ment avhængig av størrelsen av elektrodernes overflate.
For nu at kontrollere om der mellem de to ender av
en ved et ringsnit i to dele opdelt kabel kan optræ
en rørstrøm av størrelse 80 m.A., naar man antar at
den ene ende er let utsat for oksydation i jordbunden,
men den anden ikke, blev en omkring 5 m. lang og
8 mm. tyk blykabel, som tidligere hadde ligget i
mergelgrund og efter 1V2 aars bruk hadde maattet
utskiftes fordi den var korrodert under dannelse av
basisk blykarbonat, lagt i ledende vand. Den fra denne
kabel til en likesaa lang i samme ledende vand ned
sænket blank og ubeskadiget kanalkabel gaaende rør
strøm blev derpaa maalt og fundet at være 3,5 m.A.
Ved en gjensidig længde av de anvendte kabelstykker
paa 100 m. skulde man altsaa kunne konstatere en
rørstrøm paa 70 m. A. Dermed er den i Stettener
kabelen konstaterte rørstrøm allerede overskredet, for
her blev der ved en kabellængde paa mere end 200 m.
kun fastslaaet en rørstrøm paa 80 m. A. Den mellem
begge forsøks-kabelstykker maalte spænding utgjorde
60 m.V.
Forsøkene viser at blyets positive vekst mot jern er
en funktion av blyoverflatens oksydation. Staar blyet
i en vædske som forhindrer dets oksydation eller igjen
opløser den opstaaede tynde blyoksydhinde, saaledes
som f. eks. kalciumhydroksydopløsningen gjør, saa blir
blyet negativt mot jern. Ved blykabelmantler har man
imidlertid ikke at gjøre med rene blyoverflater, men
altid med mere eller mindre oksyderte flater. Praktisk
blir derfor en kabels blymantel næsten altid positiv
mot jern.
Den ved Stettener-kabelen mellem jernarmeringen
og blymantelen konstaterte strøm fløt gjennem den
fugtige jutevikling fra jern til bly, i jordbunden hen
holdsvis gjennem maaleinstrumentet fra bly til jern.
Strømmen var dog meget svak. Dette viser at ogsaa
blymantelen under armeringen allerede er noget oksy
dert, om end oksydationen endnu ikke kan være langt
fremskredet.
Tilslut staar igjen at undersøke hvorledes man
kan forklare sig forekomsten av de smaa mængder
blyklorid i korrosionsproduktet av en ren kemisk kor
rodert blykabel. Svaret er følgende; Naar der paa
grund av kemisk korrosion paa kabelmantelen først
engang er dannet blyoksyd eller blykarbonat i større
mængder, kan de smaa mængder opløselige klorider
som grundvandet indeholder — og dette gjælder like
ledes for de i jordbunden værende opløselige sulfater —
fremkalde en forvandling av en liten del av blyoksydet
henholdsvis karbonatet til blyklorid eller blysulfat. Da
mængden av de klorider henholdsvis sulfater som staar
til forføining for denne kemiske forandring dog er
meget liten, foregaar förändringen kun meget langsomt,
og den mængde blyklorid som paatræffes i korrosions
produktet ved en ren kemisk korrodert blykabel blir
derfor altid under en meget lav grænse. Hittil er der
i saadanne tilfælder ikke fundet mere end 4 pct.
PbCl2- Det er saaledes utelukket at man kan dra feil
agtig slutning ved besvarelsen av spørsmaalet om
korrosionens aarsak.
Det var nu nødvendig at undersøke hvilke spæn
dinger der kan opstaa mellem bly og jern naar disse
to metaller er nedsænket i vand av den art og sam
mensætning som paatræffes i jordbunden. I literaturen
finder man ingen paalidelige opgaver herover, idet de
som findes delvis motsier hinanden. Efter nogen op
gaver er bly saaledes elektronegativt mot jern, efter
andre elektropositivt saavel i sur som i alkalisk grund.
De foretagne laboratorieforsøk har imidlertid bragt den
forønskede løsning. I almindelig grundvand d. v. s. i
saadant med litet indhold av kalciumklorid, gips eller
dobbelt kulsur kalk, er blankt bly først negativt mot
blankt jern. I samme grad som de to metaller oksyderes
paa overflaten av det i vædsken værende surstof hen
holdsvis av det tiltrædende luft-surstof, avtar spændin
gen for snart at vendes helt om. Bly blir derpaa
positivt mot jern. Ved laboratorieforsøkene indtraadte
i alle tilfælder polvekslingen henholdsvis omslaget
allerede efter 5 å 10 minutter. Den høieste maalte
spænding utgjorde — 0,1 V ved blanke elektroder
(bly var her negativt) og 0,265 V efter at begge
metaller hadde staaet 21 timer i grundvand som
stammet fra mergelgrund (bly*var da positivt).
1) Konstatering av rørstrømme og fra en kabel
mantel uttrædende strømme er, naar strømtætheten er
liten, ikke noget bevis paa at der föreligger korrosion
ved fremmedstrøm. Rørstrømme op til en styrke av
omkring 100 m.A. og uttrædende strømme i en tæthet
til flere m.A. pr. dm. 2 kan ogsaa optræ som resultat
av den kemiske spaltning av en blykabelmantel.
I en kunstig fremstillet 0,32 pct. kalciumbikarbo
natopløsning viste det blanke bly mot blankt jern en
begyndelsesspænding paa — 0,18 V som efter 5 min.
sank til nul og efter omslaget (bly var derpaa positivt
og jern negativt) steg meget langsommere end i det
foran nævnte tilfælde, hvor naturlig grundvand benyt
tedes under forsøket. Ved en 1 pct. magnesium bi
karbonatopløsning utgjorde begyndelsesspændingen like
ledes — 0,18 V (bly negativt, jern positivt) og spæn
dingens synken saavel som polvekslingen fulgte meget
langsommere end i samtlige foregaaende tilfælder.
Sidstnævnte indtraadte først efter 50 rainutter. I en
koncentrert kalciumhydroksydopløsning blev endelig
2) Et sikkert bevis paa korrosion frembragt ved
fremmedstrøm danner korrosionsproduktets kemiske
beskaffenhet. Dette bestaar i tilfælde av en elektrisk
korrosion utelukkende eller overveiende av blysulfat,
blyklorid eller blynitrat. Blysuperoksyd er likeledes et
karakteristisk kjendemerke paa elektrisk korrosion, men
optrær ikke altid eller for det meste kun i smaa
mængder i korrosionsproduktet. Ved en kemisk kor
rosion kan korrosionsproduktet under visse omstændig-
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
